"Vi er blevet meget inspireret af Imagine Dragons"
De spiller i Valby Hallen på onsdag, og deres nye album ‘Resist’ udkommer til december. Vi har talt med Within Temptation.
På onsdag gæster Within Temptation Danmark, og den 14. december udkommer deres nye album, ‘Resist’. Vi fik muligheden for at snakke med den altid imødekommende Sharon Den Adel, og man kan godt se frem til såvel koncerten som det nye album.
Hvis vi nu starter med det helt basale, hvad er Within Temptation anno 2018 så egentlig for et band?
Within Temptation er mere eller mindre det samme band, som da vi startede tilbage i 1996. Det er den samme passion og følelse for musikken, som vi havde dengang. Så er det muligt, at bandet har ændret sig en del siden, og at vores lyd har ændret sig. Nogle er groet fra bandet, andre er kommet til, men det, der er vigtigt for os, og de værdier, vi har, er stadig de samme. Musikalsk har vi bevæget os en del fra dengang vi startede, til hvor vi er i dag, men grundelementerne, den hårde guitar, det symfoniske og de storladne vokalharmonier er stadig vores fokus
Hvis du skulle introducere Within Temptation for en person, der aldrig har hørt om bandet før, hvordan vil du så definere jeres nuværende lyd?
Selvom det burde være nemt lige at definere, så er det nok ikke så simpelt som bare at kalde det symfonisk rock eller metal. Vi har en moderne lyd, så vi lyder som et band fra 2018. Ikke et, der lever på, hvordan det lød engang. Vi er nok et lidt atypisk metalband. Da vi startede, spillede vi doom-inspireret metal kombineret med kvindelig vokal. En doomet Kate Bush med en episk lyd. Det episke og mystiske synes jeg, vi har holdt fast i. Det er blevet oversat til en 2018-version. Vi blander mange elementer. Også elementer, der hverken er rock eller metal.
Hvad er så Within Temptations kerneværdier?
Det melodiske, det storladne, og for vores nye plade også noget futuristisk. Og så er den lidt mere elektronisk. Generelt også at vi kan lide at eksperimentere, men holder fast i den tunge rock og metal.
Og hvis den her person skulle lytte til et specifikt album, der bedst beskrev Within Temptation, hvilket skulle det så være?
‘Resist’ – vores nye plade. Det er den, der bedst beskriver, hvem vi er nu. Skal man have lidt forståelse for bandets fortid, så skal man lytte til ‘The Heart of Everything’ og ‘Mother Earth’. Og nu spørg du ikke om hvilket nummer, for det kan jeg ikke svare på. Vi har efterhånden skrevet så meget forskellig musik og rørt ved så mange forskellige genrer, at ét nummer ikke kan beskrive Within Temptation.
Har det været svært at være et symfonisk metalband over de seneste 20 år, taget de forskellige trends, der har været inden for metal i betragtning?
Altså fordi der har været andre genrer, der har haft mere succes eller har været mere udbredt? Nej, egentlig ikke. Vi har nok bare brugt de forskellige trends som inspiration i stedet og gjort dem til del af vores lyd. Det har altid været svært for os at sige, hvilken retning vi ville gå med en ny plade. Det bliver altid afgjort af, hvor vi finder inspiration. Der er masser af gode bands i metal i dag, men ikke rigtig nogen, der bringer noget nyt til torvs. Det står lidt stille, så med den nye plade har vi primært set væk fra rock og metal, og fundet inspiration i de mere urbane genrer. For eksempel har vi fået stor inspiration fra et bands som Imagine Dragons. Specielt de elektroniske elementer har inspireret os meget.
Hvis man lytter til vores forskellige album, kan man næsten høre, hvad der har været trenden på det tidspunkt, pladen blev udgivet. Da vi skrev og indspillede ‘The Silent Force’, var vi meget inspirerede af Linkin Park. Den måde, de skrev på, loopede elementerne og generelt bare var et frisk pust. Det kan man godt høre på pladen. Vi prøver at lede og finde inspiration uden for, hvad vi normalt beskæftiger os med, og det har givet vores lyd en alsidighed.
Du virker som en ret travl kvinde. Bandet, familien ... og sidste år startede du endda sideprojektet My Indigo. Hvordan får du tid til det hele?
Det er altid en proces. Hver gang vi har været på tour, eller skal starte en tour, er man nød til at evaluere sin situation som person. Det har jeg og bandet nok været ret dårlige til i fortiden. Så man kører død i det, mister gejsten, og til sidst forsvinder lysten helt. Som vi er blevet ældre, og der er kommet børn til, tager vi længere og længere pauser mellem vores turneer. Vi har tidligere haft perioder af 6-8 uger, hvor vi var af sted. Nu er det to ugers tour og to ugers pause, selvom de fleste i bandet nok gerne vil have mere pause. Det ender det sikkert også med. Det kan være udmattende at være på tour. Det er selvfølgelig også dyrere, men Within Temptation ville sandsynligvis ikke eksistere, hvis ikke vi holdt de pauser.
For mig er det den kreative proces i at skrive, der er det mest spændende. Det, jer brænder for. Jeg vil naturligvis gerne ud og vise verden og vores fans, hvad jeg har skabt, men det er det at skabe musik og kunst, der virkelig interesserer mig. Sådan tror jeg, alle kunstnere har det. Men My Indigo blev nu primært til noget, fordi jeg havde skriveblokeringer. Det havde hele bandet. Vi kunne simpelthen ikke finde inspirationen, så jeg tog lidt tid væk. Fik skrevet noget, der ikke rigtig var Within Temptation. Derfor opstod My Indigo. I løbet af den proces begyndte inspirationen langsomt at komme, og nu har vi ‘Resist’.
Jeres nye plade udkommer den 14. december. Hvad handler pladen om?
Den handler om vores brug af sociale medier og afhængighed af internettet generelt. Her i Europa har vi trods alt demokrati og forestiller os vel, at vi er frie. Men det er vi jo ikke. En ting er, at vi er blevet afhængige af at være online, en anden er, at vi konstant bliver overvåget af selvsamme årsag. Der indsamles konstant en masse information om, hvem vi er, og hvad vi laver. Hvis du for eksempel besøger vores hjemmeside, kan vi stort set pinpointe alt om dig. Hvor du er i verden, din alder, køn, alt sådan noget. Det bliver brugt til salg. Og det er vel den billige konsekvens.
Man skal ikke tænke så mange år tilbage for at støde på lande eller mindre demokratiske styrer, der havde brugt den slags data helt anderledes. Vi tænker ikke over det til daglig, men der skal så lidt til. Et enkelt politisk skifte, og så ligger alle disse data parat til at blive misbrugt på værste vis. Vi skal være opmærksomme. Stå sammen. Sikre vores rettigheder og presse, hvem end der styre landet, til at sikre at al den data er sikret og ikke kan misbruges. Det er det billede, vi prøver at give folk med pladen.
Og derfor titlen ‘Resist’?
Ja, vi er nødt til at stå sammen og værne om vores privatliv. Sikre, at den viden, der er, ikke kan blive misbrugt på værst tænkelige vis. Altså, det er jo ikke en konspirationsteori. Det er naturligvis primært en god historie, men vi vil gerne gøre folk opmærksomme på, at der er en fare forbundet.
Det er fire år siden, I udgav jeres senste plade, ‘Hydra’. Hvilken type album er ‘Resist’ sammenlignet med ‘Hydra’?
Det er en meget anderledes plade. Hele lyden, det futuristiske, kombineret med den her urbane lyd, som vi talte om tidligere. Der er mere variation i lyden, men samtidig med at vi holder fast i de tunge heavyelementer.
Første single fra pladen har allerede været tilgængelig et stykke tid. Jacoby Shaddix fra Papa Roach synger med på den, hvordan fandt I ud af det samarbejde?
Vi mødte hinanden lidt tilfældigt på en belgisk festival. Vi havde omklædning og backstageområde over for hinanden. Han sad og tegnede, og da jeg selv godt kan lide at tegne, faldt vi i snak over det. Egentlig talte vi ikke så meget om musik, men havde det bare hyggeligt sammen, så da ‘The Reckoning’ var skrevet, og vi ikke helt følte, nummeret var, som vi gerne ville have det, var det nærliggende at tage fat i ham og spørge, om han ikke ville være med.
Desværre var det så sent i processen, at han ikke kunne tage til Europa og indspille, men indspillede vokalen i USA og sendte det over. Det ville ellers have været hyggeligt. Men sådan er det nogle gange. Heldigvis fungerede det, og nummeret har fået en værdifuld kant med hans vokal.
Papa Roach har jo fået for vane at inkludere et nummer, hvor Shaddix har en kvindelig pendant på vokalen. Kan vi forvente at du er med på den kommende Papa Roach-plade?
Haha, det ville jeg helt vildt gerne, men det er ikke noget, vi har snakket om.
Nu kommer I til Danmark og spiller, hvad skal vi forvente af jeres koncert?
Vi har et vildt godt show med, men det går jeg ud fra, alle siger, haha. Men det er nu et godt show, med en god, blandet sætliste. Vi spiller både fra det nye album og godt og blandet fra de ældre. Fem sange fra det nye, men det er vores indtryk, at folk allerede synger med. Det går så hurtigt med internettet – husk nu, hvad pladen handler om, haha. Nej, der ligger allerede liveversioner af numrene på Youtube, og det er virkelig fedt at høre publikum synge med på de nye sange.
Til gengæld spiller vi ikke ‘Ice Queen’ denne gang. Jeg er simpelthen så træt af det nummer. Du må ikke misforstå, det er et skønt nummer, som vi skylder meget, men når man efterhånden har spillet det så mange gange, så bliver man simpelthen træt af det. Så nu holder vi en pause med det nummer, og så vender det nok først tilbage i en andeledes version. Måske som akustisk version, eller som en ballade.
Sidst I spillede i Danmark var til Copenhell i 2014. Vores anmelder var ikke vildt imponeret dengang og kaldte jer for læderrobotter med colgate-smil. Hvis nu jeg giver dig muligheden for at komme med svar på den tiltale, hvad vil du så sige til vores anmelder?
Jeg husker den koncert meget tydeligt. Den var rigtig god. Folk var helt vildt med og var fantastiske at optræde for. Jeg kan ikke forestille mig, at alle har været enige med ham, men hvis man tog 100 forskellige blandt publikum den aften, havde de nok alle en forskellig mening om koncerten. Jeg tror bare ikke, vores musik falder i en genre for ham, men for at være helt ærlig er jeg også ligeglad. Så længe publikum synes, det er en god koncert.