Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Til Metalfest i Aalborg

Populær
Updated
Til Metalfest i Aalborg

Heavyjam.dk rapporter fra en sand metalmaraton.

Kunstner
Titel
Napalm Death

AALBORG, Studenterhuset, 1.11: - Den årligt tilbagevendende metalbegivenhed i Jyllands metalhøjborg Ålborg er Metal Festivalen (AMF 2003), og i år blev ikke nogen undtagelse. Der blev i sandhed sparket røv i Ålborg, og Destruction kunne trække sig som vindere. Et rigtig ’tight’ sæt gjorde, at de tyske metalveteraner kunne lægge Ålborg for sine fødder, og satte oldschool thrash på tapetet igen. Vi skal dog mange (MANGE!!) timer tilbage i tiden for at finde begyndelsen på dagen.

[img]http://heavyjam.dk/img/479.jpg[/img]

AMF 2003 starter kl. 13 ved at ”Metal Markedet” bliver åbnet. En håndfuld butikker har deres stande med skiver, trøjer, sjælden vinyl, guitarer samt nitter, dørmåtter med ”Satan Inside” og stuedekorationer i form af kranier med plads til fyrfadslys osv. I sandhed et mekka for hævinørder med trang til at indrette deres domicil med nyt musik, en ny sort garderobe og lidt lir til stuebordet, eller skal vi sige alteret…

Arrangørerne kunne melde alt udsolgt allerede inden dørene blev åbnet, og succesen var på forhånd sikret rent økonomisk. Tidsmæssigt skulle de dog løbe ind i en sand betonvæg af uheldige sammenfald. Først ville ingen starte først, da man var bange for at spille for meget få tilskuere, og senere går en festival som en festival nu engang går. Tidsplanen skrider en anelse. Det ender med at danske Ferocity går på som første band, og da er vi allerede knap en time forsinket. De går først på 14:50, og skulle være startet kl. 14. (og Ferocity fortjener derfor også at blive denne features "forside" billede - red.). Ferocity er dog ventetiden værd. De lokale ålborgensere sparker så sandelig mås, og spiller den ondeste dødsmetal. Sceneshowet er der ikke meget af, men musikken holder og de varmer godt op under publikum. Specielt deres trommeslager Toke Mølbjerg gjorde stort indtryk på alle, både publikum, presse og de andre bands. En 19-årig knægt med sans for at spille på gryder, og lillebror til Jakob Mølbjerg fra Mercenary; Ålborgs p.t. ukronede metalmestre. En solid start på dagen.

De bliver efterfulgt af Mevãdio, et hardcore outfit med en thrashet lyd og en energisk forsanger. Det er svært at placere Mevãdio i nogen bås, så det vil jeg undlade. En forsanger der blander rap med en snert af growl gør sit til at holde publikum i kog, og det virker! De unge danske drenge kan forlade scenen med løftet pande.

[img]http://heavyjam.dk/img/475.jpg[/img]

Knap så godt går det for de lettere patetiske Abgott. Det er en blanding af italienere, en englænder og efter sigende en fra Hjørring (min hjemby?!), der starter deres show med at postulere ”We are not fuckin’ Cradle Of Filth”. Nej det ved Gud (eller …) I ikke er! Godt nok er der masser af corpse-paint, omvendte kors i kæder om nakken og black metal som udgangspunkt, men så falder det hele også. Hele konceptet er en anelse tyndslidt, og de alt for simple sange gør, at jeg ikke gad se dem færdige. De var ganske simpelt for kedelige.

Så går det noget bedre for Mnemic. Bandet der i sandhed må siges at have ramt en niche på det helt rigtige tidspunkt. De leverer et intenst show, og deres personlige loddekolbe, bassisten ”Obeast” sørger for, at man ikke er i tvivl om hvad man hører. Pure f*ckin metal. Bl.a. sangen ”Bloodstained” holdt tempoet i kog, og publikum tordnede af sted for de lokale drenge. Den ene guitarist havde den ”fornøjelse” at være medarrangør, og havde derfor ikke kun travlt på scenen. Uomtvisteligt en af dem der fik at føle hvor lang en dag kan være i metallens navn!

Efter Mnemic fortsætter det danske metal med at brage udover scenekanten. Hatesphere fortsætter hvor Mnemic slap, og leverer ligeledes en respektabel præstation, og det er tydeligt blandt publikum, at man holder med de lokale drenge i dag. Det er jysk, der er tungt og det går lige hjem på den nordjyske metalfestival. Hatespheres ry for at levere varen taler sandt, og vi er én god oplevelse rigere. Men der skulle komme flere…

For Invocator står næst på listen. De har været opløste, men er nu tilbage igen dog med et noget modificeret line-up i forhold til det der gjorde dem kendte i starten af 90erne. Forsangeren (Jacob Hansen - red.) er dog den samme, og med ham i forgrunden er der dømt gensyn med fortiden. Det er fra start meget tydeligt, at mange har set frem til gendannelsen af et af Danmarks mest omtalte heavybands. Invocator brager af sted mens publikum lystigt synger med, headbanger og bliver beriget med den nye sang ”On My Knees”. Klassikeren ”Desert Sands” er dog den der trækker flest tænder ud på publikum, og forsanger Jacob Hansen kan fortælle, at han og Invocator er meget glade for at være tilbage. De nyder det, og det gør vi også!

[img]http://heavyjam.dk/img/474.jpg[/img]

Dernæst er det op til svenske Evergrey at føre depechen videre. Med progressiv melodisk metal bryder Evergrey den hårde, trashede trend der har gjort sig gældende ved de foregående bands, og det er ligesom de falder igennem. Vandene bliver delt markant. Nogle oppe foran er helt tossede med Evergrey, mens en hård kerne af selvbestaltede metaleksperter ned bagved står og råber ”Evergay” under størstedelen af deres sæt. Det hindrer dog ikke svenskerne i at fuldføre deres første koncert i Danmark nogensinde. Forsangeren fortæller, at han synes det er skønt at spille i Mercenarys hjemby, som Evergrey har turneret med, og hans melodiske og alsidige vokal fanger publikum. Men set i forhold til dem der fulgte efter var Evergrey blot en tynd opvarmning.

De tyske veteraner Destruction er næste band på scenen, og timerne er nu så fremskredne, at man efterhånden gerne vil se blod. Ellers falder man ganske simpelt i søvn.

[img]http://heavyjam.dk/img/476.jpg[/img]

Destruction lever op til deres navn og rydder bulen! Lige fra start brager trioen af sted med oldschool thrash fra 80ernes storhedstid, og banker os alle, små 20 år tilbage i tiden, rent musikalsk. Det er første show siden deres genforening, så det er om noget en aften der vil blive husket (øøøh... hvad for en svampejoint fik du bappet på, Kent?? Jeg tror der menes "... første show i DANMARK siden genforeningen" - red.).

Det er 14 år siden de sidst var her, men når de hiver klassikeren ”Butcher Strikes Back” ud af gemmerne, er der ikke et øje tørt og alt er tilgivet. Den bliver tilegnet dem der altid har troet på Destruction, og den tyske trio fortsætter ufortrødent hele vejen igennem med at pille enhver tvivl af væggene i Studenterhuset i Ålborg. Destruction er ganske simpelt dagens højdepunkt. Jeg selv var skeptisk, og allermest overfor Destruction, men mine forbehold bliver gjort til skamme da Destruction med ”Nail to the Cross” sømmer sin overlegenhed fast på enhver trommehinde i Ålborg. Ja tak! Mere af den slags, hvis vi må…

Klokken nærmer sig de 2 om natten og Destruction takker af. Benene er ved at være trætte nu, og selv i backstage området er der en tam stemning. Jeg sætter mig mellem Evergrey og Destruction og snakker lidt med Mark Greenway, Mitch Harris og Shane Embury fra Napalm Death, og her kan jeg se trætheden i Birmingham-drengenes øjne. Mit separate interview (se andetsteds i dette zine - red.) underbygger kun dette, da jeg får en uformel snak om fortiden, nutiden og fremtiden for det største nogensinde indenfor grind-core; NAPALM DEATH.

Mobiltelefonen lyser op og siger "02:30". Napalm er ved at pudse det sidste af bag gardinet førend aftenens sidste koncert kan blive sat i gang, og så kører vi ellers derudaf. Folk er trætte, meget trætte, og det kan ses både på arrangører, publikum og Napalm Death. En halogenlampe bliver smadret, da en scenegut tramper i den af bar udmattelse, og det bliver ikke meget bedre først koncerten går i gang.

[img]http://heavyjam.dk/img/478.jpg[/img]

Forsanger Mark ”Barney” Greenways mikrofon virker ikke som den skal, og man må hurtigt lappe den sammen med noget gaffetape. Kort efter snubler forsangeren, og det varer nogle sekunder før han rejser sig igen. I sandhed en træt mand der skal pukle sig igennem et hårdt program. For Napalm Death er ikke just et pigekor fra søndagsskolen. Her skal tærskes igennem, både på instrumenter og på kroppen. Mark pisker rundt mens Shane og Mitch står som stenstøtter og rykker i deres instrumenter. Sangene er som de skal være. Vi får de legendariske ”Suffer The Children”, ”Mass Appeal Madness” og ”The World Keeps Turnin’”, godt fulgt op af ”From Enslavement to Obliteration” samt en hårdkogt medley fra deres debutalbum ”Scum.”

Da den medley er færdig holder de bare op med at spille. Stiller instrumenterne fra sig, og forsvinder lydløst ned bag scenen. Er der ekstranumre i vente? Jeg mener, vi har ikke fået ”Inside the Torn Apart” og andre groovy Napalm-sange, men ak. Koncertarrangørerne stikker hovedet ned bag scenen, men kan kun ryste afvisende på hovederne. Nichts mehr, leute.

Således slutter en lang, lang aften kl. 03:30 med et kedeligt antiklimaks. Hele dagen går man og sætter sig selv op til Napalm Death, og så flyder det hele ud i sandet. Deres show havde fortjent bedre vilkår. Men tiden var imod dem, og publikum var mest af alt opsat på endelig at få sidste akt overstået og komme hjem.

Sådan havde undertegnede det da også selv, og der var knapt energi til andet end blot nogle sporadiske håndtegn. Det lange garn blev end ikke slynget i nær det samme omfang som til Invocator og Destruction. Slet ikke. Kroppen var udmattet efter en lang dag med øredøvende musik, og en dag hvor der blev gået rigtig mange kilometre på Studenterhusets trægulve.

På vej hjem i bilen ryger Iron Maidens ”Dance of Death” igen på anlægget. Der skal skrues godt op for ikke at falde i søvn under de 50 km. på motorvejen op til Hjørring. Lidt fremsynet var jeg, og finder de to kolde Red Bull dåser frem under passagersædet. De bliver rykket ned inden jeg når ud af Ålborg, og sørger for at jeg når sikkert hjem kl. 04:10.

Det er lang tid siden klokken var 08:00 og jeg stod op og gjorde mig klar til AMF 2003. Der går ikke mange sekunder fra hovedet rammer puden til øjnene falder i, til et sæt ører der diskret hyler efter en lang dag foran højtalerne. Jo tak, AMF 2003 var en succes. Men de trak den godt nok langt ud! Der var rigtig mange gode oplevelser, og der var velsagtens kun lige Abgott der ikke lige kørte stikket rent hjem hos deres fans. Alle de andre bands leverede varen, og både koncertgængere og arrangører kan se tilbage på et vellykket arrangement. Der var spækket med fede mennesker – og det var med til at holde dampen oppe, også i de sene nattetimer! Vi ses igen til næste år!!

Tekst & fotos: Kent Kirkegaard Jensen Flere fotos fra AMF 2003 (fra på tirsdag) på: [url]http://www.skopet.dk[/url]