Sweden Rock Festival: Fredag

Sweden Rock Festival: Fredag

Fredag eftermiddag bød på festivalens bedste koncerter med græske Firewind og veloplagt Jason Newsted, hvor efter tre svenske døds-og black metal-bands skuffede på stribe.

Dato
07-06-2013
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Fredagen startede foran festivalens mindste scene, hvor solen kogte ned over de forholdsvis mange mennesker, som havde fundet vej til norske Audrey Horne. Flere af medlemmerne gør sig primært i black metal, og ofte går det galt når de ligsminkede musikere kaster sig over hard rock. Audrey Horne – opkaldt efter en karakter fra ’Twin Peaks’ – stod dog distancen med fængende guitarriffs og masser af sydende soli. Frontmanden er måske ikke det bedste valg til at skrige lungerne ud, men potentialet er stort nok til at gruppen nok skal få en større fanskare.

Festivalens bedste koncerter

Det samme sker nok også for græske Firewind, hvor Ozzy Osbournes guitarist Gus. G. blærede sig gennem koncerten, der var en af festivalens bedste. Og det skete overraskende inden festivalens klokkeklare bedste oplevelse. Jason Newsted imponerede i sit nye band, med benhård metal, der kom lige fra metal-hjertet og gik direkte i nosserne. Her er der god grund til at glæde sig til Copenhell.

Tysklands metalversion af Sanne Salomonsen, den energiske Doro, rockede festivalens store scene rundt, men man skal vist være Devilutions dragejæger-skribent for at forstå, at nogen kan være fascineret af denne metal-mama. Der er sikkert også en del, som har svært ved at forstå finske Leningrad Cowboys, men ikke fotografen, der var udpræget begejstret. Kultbandet spiller alt fra Elvis til Doors, i bluesede rockversioner krydret med samba, og med den rette promille og i det rette humør, udviklede det sig såmænd også til at være en ganske festlig fornøjelse blandt den store mængde af mennesker.

Tre svenske skuffelser

Fra den ene yderlighed til den anden, stod festivalens eneste black metal-band klar kort tid efter. Sidste år stod den på både Dimmu Borgir og Dark Funeral, så at appetitten i år skulle spises af med svenske Naglfar, var som at få serveret en muggen pølse. Der er intet kød på Naglfar, og det beviste de i stor stil, med en svag koncert.

Så var det godt landmændene fra At the Gates stod klar bagefter, da ’Slaugter of the Soul’ er selvsagt garant for god melodisk dødsmetal. Koncerten endte dog aldrig som en seriøs mavepuster, da svenskerne trænger til at fyre noget nyt af i farten. Hypocrisy tog over kort efter, og lagde ud med en rædselsfuld lyd. Detaljerne og vokalen i Peter Tägtgrens legendariske band gik helt tabt, og da lyden endelig blev rettet op, kom de aldrig op på et niveau, der strakte sig over det middelmådige.

Svenskernes favorit

Mellem numrene kunne Europe høres fra hovedscenen i fuld gang med deres 30 års jubilæumsshow, som blev filmet til en dvd-udgivelse. En udgivelse man nok hellere må få set, da de svenske anmeldere var udbredt enige om, at det var festivalens bedste koncert. Nok ikke en konklusion Devilutions to udsendte havde delt, hvis hele den 150 minutter lange koncert var blevet oplevet. Efter 12 timers non-stop musik vandt soveposen selvsagt med flere længder over Joey Tempest.

Anmeldelse af Firewind:  Græske guitargenier

Anmeldelse af Newsted:
Metalhjertet pumpede hårdt

Anmeldelse af At the Gates:
Hviler på visne laurblade