Alt er ikke forfærdeligt
Sidste heat i den indledende runde af Wacken Metal Battle fandt sted lørdag aften i Aarhus, hvor de fire finaledeltagere ligeledes skulle udpeges.
Denne lørdag fandt sidste indledende heat i årets Wacken Metal Battle sted i Aarhus, hvor vi ikke blot skulle have kåret en vinder på aftenen, men samtidig også have offentliggjort de fire navne ud af ti deltagere, som dommerpanelet havde fundet værdige til at deltage i den kommende finale i København. Samtidig var der afsat en times tid til en optræden 2016-vinderne fra Sunless Dawn, mens dommerne voterede; dermed var der en fembands-menu klar til det relativt fåtallige publikum, der lagde turen forbi Atlas denne aften.
Første skud i bøssen var vestjyske Death to Seattle, som værtsbyen Aarhus’ metalmiljø har annekteret og valgt at kalde et lokalt band, hvilket bandet selv ikke var blege for at påpege. Egentlig bemærkelsesværdigt nok, for det kedelige, ligegyldige og stringente liv og ungdom i Vestjylland er i høj grad, hvad Death to Seattle tager et opgør med gennem deres hvinende og hvæsende punkede grunge-musik, der gennem bandets 20 minutters spilletid denne aften fremstår som en både figurativ og bogstavelig (fra frontfigurerne Rasmus Godsk og Simon Buje) fuckfinger til alt ,der er pænt og velset. Bandet nåede igennem en god del af det aggressive, konfrontatoriske grunge-repertoire, samtidig med at sanger Godsk fik svinet både publikum, sig selv og verden omkring os til, alt sammen med et glimt i øjet og med en del underholdende elementer, inden de to frontfigurer slutteligt smadrede bas og guitar og befalede publikum at hjælpe dem i hærværket.
Death to Seattle live er en oplevelse, man ikke får hver dag. De er konfronterende, de er vrede, og de bryder væggen mellem band og publikum ned på en måde, få bands formår. Har man været til en Death to Seattle-koncert, husker man den. Også selv om det blot er 20 minutter i en halvtom sal en halvkold forårsaften i provinsen.
Næste underholdningsmoment var de unge thrashere i Demolizer, der leverede en højenergisk og fræsende omgang prøjserthrash, som med fokus på fart, aggression og momentum sine steder føltes mere som et behageligt musikalsk overfald end en koncert. Modsat Death to Seattle blev der ikke brugt tid på snak af nogen art. I stedet var det thrash a la Kreator og Exodus fra start til slut, hvor instrumenterne på intet tidspunkt var tavse. Demolizer imponerede med den hårdtpumpede energi, de lagde for dagen fra start til slut, og man funderede over, om de mon ville kunne mestre det samme over en længere koncert end de 20 minutter?
Forsanger ”Polle” Radtleff havde styr på både høje og dybe vokaler, og selv om musikken mestendels gik over hals og hoved, viste Demolizer sig også enkelte gange fra en mere afdæmpet, groovy side. Musikken savnede måske deciderede højdepunkter, der skilte sig ud og blev siddende i hovedet efter koncerten, men helhedsindtrykket fra bandet var stadig ganske imponerende. Demolizer havde allerede vundet et indledende heat i Kolding, ligesom Death to Seattle havde begået samme bedrift i Slagelse. Umiddelbart lignede det også aftenens to favoritter, vi her havde fået præsenteret.
Dernæst kom turen på scenen til The Darkest Moment, en kvartet ,der bød på en noget bred buffet af forskelligrettede tendenser fra rock- og metalverdenen de sidste 15-20 år. Der var lidt prog hist, lidt djent her, nogle core-breakdowns til dem, der måtte have lyst til det, atmosfæriske vers med tunge omkvæd og en trio af vokaler, der bød på både rap, ren vokal og growl og skrig. Desværre var det kun sidstnævnte vokalist, der for alvor fungerede i sammenhængen, som i øvrigt også var svær at få øje på hos et band, der ville virkelig meget, muligvis også for meget, og som absolut ikke lykkedes med det hele. Der var masser af ideer i The Darkest Moments alt-metalliske univers, hvor der til gengæld også var rigeligt at finpudse.
Sidste kombattant denne aften var Everything Is Terrible, hvis progressive deathcore mindede overordentlig meget om bysbørnene fra Cabal, om end man også fornemmede elementer i såvel musik som æstetik, der mindede om eksempelvis post-black-bandet Møl. Bandets massive core-lyd blev spædet fint op med atmosfæriske, progressive elementer, der dog kun til dels afhjalp den monotoni, som man desværre til tider følte sig hensat i. Bandet var naturligt nok interesserede i at få præsenteret så meget materiale som muligt, hvilket desværre også førte med til, at publikumskontakten var minimal. Samtidig optrådte Everything Is Terrible i en sky af blåt lys og røg, der anonymiserede bandet og gav én følelsen af, at man for så vidt lige så godt kunne have siddet hjemme i stuen og hørt musikken.
Med de fire deltagere vel overstået var det Sunless Dawns tur til at overtage scenen. Som problemet også tidligere har været til Wacken Metal Battle i Aarhus, var publikum så småt sivet ud og videre, og bornholmernes progressive dødsmetal, mesterligt udført på debuten ’Timeweaver’, blev denne aften opført for godt og vel 30 århusianere, hvilket bedst kunne beskrives som trist.
Sunless Dawn beherskede deres instrumenter, men er ikke et band, der starter en fest blandt publikum. Dertil er deres musik for kompleks og krævende; hvis tilhørerne skal have noget ud af koncerten, er det deres eget ansvar at engagere sig. Det var der desværre stadigt færre, der gjorde i løbet af koncerten, så Sunless Dawn til sidst ikke havde flere tilhørere stående foran sig, end der kunne tælles på to hænder. Egentlig lidt skammeligt, når et så fremragende orkester endelig kommer omkring Aarhus. Heldigvis lod Sunless Dawn sig ikke mærke med det sløje fremmøde, og bandets Opeth-inspirerede dødsmetal blev fremført helt og aldeles fremragende for os få, der blev til den bitre ende.
Dernæst blev det tid til at offentliggøre resultaterne af dommernes votering, hvor Everything Is Terrible noget overraskende blev aftenens vindere, hvilket ganske få blandt tilhørerne tilsyneladende havde forventet. Som vanligt gives der ikke nogen begrundelser for dommernes valg, men de havde formentlig kunnet høre noget, meget få andre i salen kunne. Everything Is Terrible blev også et af de fire bands, der gik videre til finalen i København sammen med Demolizer og de to tidligere heat-vindere fra Odense og Aalborg, Molok og Katla.