Top 5 - De bedste Dimmu Borgir-skiver

Populær
Top 5 - De bedste Dimmu Borgir-skiver

Det er så rart med lister. Jeg lister derfor Dimmu Borgirs fem bedste studieplader forud for koncerten i Vega d. 11. oktober 2010.

1. Enthrone Darkness Triumphant

Pladen, der satte Dimmu Borgir på det spor, de har fulgt siden. Kæmpehittet 'Mourning Palace' er blevet en evergreen indenfor blackmetal, og det med rette. Timingen var helt perfekt. Efterdønningerne af kirkebrande, mord, vold og selvmord havde lagt sig og ind fra højre kom en mere publikumsvenlig variant i 1997. Det er denne udgivelse der lægger fundamentet for den fremtidige succes.

2. Stormblåst

Et mesterværk. Intet mindre. Dimmu Borgir mens de stadig er "rigtig" sorte. Og samtidig den sidste hvor de sang på norsk. Genudgivet med en mere "nutidig" Dimmu Borgir-lyd i 2005, og mens den skam er ganske okay og med en flot produktion, så er min anbefaling til alle; gå efter originalen! Alternativt; køb dem begge.

3. In Sorte Diaboli

Jeg syntes egentlig ikke pladen var noget specielt de første 5 - 10 gange jeg lyttede til den, og anmeldte den derfor også kun til tre stjerner. Men sidenhen er den groet på mig, og i dag rangerer den blandt de allerbedste udgivelser bandet har sluppet fra studiet. Den er pompøs og indeholder alle de elementer, som kendetegner Dimmu Borgir. Flotte orkestrale opsætninger, stemningsfyldte introer og riffs man kan huske.

4. Death Cult Armageddon

Utvivlsomt også en "must have" i samlingen. Det var sange som 'Progenies of The Great Apocalypse' og 'Vredesbyrd', der for alvor brød barrierne og lossede bandet direkte ind på MTV. Samtidig også den sidste promoudgivelse jeg modtog på bånd. Vi skrev 2003 og jeg havde forventet en skive eller mp3. Men nej, fra Norge kom et bånd. Pudsigt.

5. Puritanical Euphoric Misanthropia

Dette misfoster af en albumtitel skal med. Titlen er måske nok dum som en indavlet nordjysk bondetamp, der mener Hirtshals er en storby, men pladens indhold er en helt anden sag. 'Kings of the Carnival Creation' og 'Blessings Upon the Throne of Tyranny' er helt fortjent stadig sange man 10 år efter udgivelsen kan blive udsat for til deres koncerter. Det var denne skive, der lagde op til det dobbelte slamdunk der var 'Death Cult...' og 'In Sorte...'. Stærkt anbefalelsesværdig.

Nu vil puritanske svartmetallere nok kræve mig omvendt korsfæstet for at have udeladt 'For All Tid', men stregen i sandet skal trækkes et sted, og jeg kan samtidig med ro i stemmen sige, at 'Abrahadabra' ej heller var tæt på denne liste. Men det er ikke ensbetydende med, at jeg synes de skiver er dårlige. Slet ikke. De andre fem er bare bedre.

Ses vi på Vega? Det tror jeg nok vi gør!