Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Top 5 - Roadburn Reasons

Populær
Updated
Top 5 - Roadburn Reasons
Top 5 - Roadburn Reasons
Top 5 - Roadburn Reasons
Top 5 - Roadburn Reasons
Top 5 - Roadburn Reasons
Top 5 - Roadburn Reasons
Top 5 - Roadburn Reasons
Top 5 - Roadburn Reasons

Roadburn Festival byder hvert år på afslappede dage med fandens tung musik. Her er fem suveræne grunde til, hvorfor det er en af verdens bedste musikfestivaller. 

1. Stemningen
Er man den festivaltype, der som det første kommer for musikkens skyld, og for det andet kommer for at læne sig tilbage med en bajer og en pind, så er Roadburn-stemningen som skræddersyet til én. Selv om de to mindste af festivalens fire scener godt kan blive ret pakkede, så er det generelt nemt at komme frem og tilbage på festivalens overordnede areal. Det skyldes ikke mindst gode publikummer, der så åbenlyst alle er der på samme rolige neohippiepræmis. Ren luksus.

2. Kontakten med publikum
Roadburn er festivalen, der et par uger inden festivalen starter, skriver en informationsmail til alle sine billetkøbere, hvordan landet pt. ligger med weed-politikken i Tilburg. Dette gøres med omtanke for den bedst mulige festival for alle parter, ikke mindst for musiknyderne, der nyder at nyde deres musik høj på flere måder.

3. Plakater
Ud over musikken handler det også meget om billeder og farverige indtryk på Roadburn, hvilket festivalen også gør sit publikum opmærksom på gennem de mange plakater, som de hvert år får lavet til mange af koncerterne. Man kan nærmest kalde plakaterne for Roadburns niche. Store kunstnere som eksempelvis Malleus og Costin Chioreanu bringer nye plakater til festivalen, som man også har mulighed for at købe.

4. Billige plader
Tager man flyet til Roadburn, så betaler man selvfølgelig de ekstra 30 kroner, eller hvad det nu måtte koste for at få checket sin bagage ind. Check-in-bagage er muligvis ikke så vigtig på vejen til Holland, men på hjemturen er det alfa og omega, thi flyselskaberne er blevet grådigere med hensyn til størrelse og vægt på håndbagage, hvilket kolliderer med Roadburn, der er et sandt mekka for folk med en smag for vinyl. Her findes udsøgte limiterede titler til en fornuftig gennemsnitspris på 15-20 euro, hvorfor man ikke kan få bagageplads nok.

5. Der flages på hel for metal!
Noget af det første, man opdager, når man ankommer til Tilburg i Roadburn-dagene, er den åbenlyse opbakning, som selve byen giver sin festival. Der flages på utraditionel vis med officielle Roadburn-flag mange steder i byen, hvilket sidste år betød at Voivod-trommeslagers Aways futuristiske tegning, som prydede ’12-plakaten, altså kunne ses blafre på pladser og stræder i den ellers helt almindelige Tilburg. Det ville vel omtrent være det samme, som hvis København flagede og viste Copenhells plakater stolt frem i midten af juni. Åh, hvor kunne det være smukt! 

Roadburn har haft et hold til at lave nogle korte docu-videoer fra sidste års festivalen, som er vedhæftet nedenunder:

Part 1:


Part 2:

Part 3:


Part 4: