Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Top 5 - Anmeldelser af Hammerfall

Populær
Updated
Top 5 - Anmeldelser af Hammerfall

Svenske Hammerfall er aktuelle med deres 9. udgivelse, '(r)Evolution', og naturligvis anmeldte Devilution såvel som andre større danske medier denne skive. Og mens der var nogenlunde bred enighed om, at Hammerfall ikke har genopfundet den dybe tallerken, så falder karaktergivningen noget forskelligt ud.

Trackliste
Blastbeast.dk
Heavymetal.dk
Steffenjungernsen.dk
Revolution-inc.dk
Devilution.dk
Forfatter

Og afledt af en lang og intens debat med flere hundrede hademails internt på Devilutions redaktion bliver vi nødt til at sende spørgsmålene videre til vores læsere:

Hvad er god karaktergivning?
Hvilket medie rammer plet og får tekst og karakter til at matche?
Giv los i kommentarfeltet!


Blastbeast.dk – 4,5 ud af 6 – eller 75%
” Musikalsk halter “(r)Evolution” dog en anelse, hvor flere af skærringerne [sic.] simpelthen mangler det åbenlyse catchy element, der nu engang kendetegner Hammerfall.”

”Lyden og stilen er Hammerfall som man nu engang kender dem. Lyden af klassisk midttempo heavy metal, krydret med power metallens klassiske tekstunivers. Alt er således ved det gamle. På nogle punkter er det bare hørt bedre fra Hammerfall før.”

Heavymetal.dk – 70%

” Desværre ødelægger Hammerfall deres genialitet på numre som ”Ex Inferis”, ”Evil Incarnate” og specielt på titelnummeret ”(r)Evolution”. Det er brændærgeligt, [sic.] da Hammerfall ellers fremstår som supergode og tydeligvis ved hvad de laver.”

” Hammerfall har lavet et ret godt album, men med en del punkter hvor de kunne gøre det bedre. (r)Evolution har skam sine højdepunkter, men godt nok også sine lavpunkter. Der er desuden rigtig langt mellem de to, hvilket ikke forbedrer albummet.”

Steffen Jungersen – 4 ud af 6 – eller 66,6% (Naturligvis!)

”Sluttelig; der er så intet hér, du ikke har hørt før, men er man til HammerFall, kan man roligt tage "(r)Evolution" med også. Vær blot indstillet på at albummet hører til i mellemlaget af bandets produktion, inden de - for nu ER det pinedød nødvendigt efterhånden - næste gang barsler med en skive, der kan matche hovedværket "Legacy Of Kings" fra 1998. For det gør de. Ellers kan det være lige meget.”

Revolution Inc – 4 ud af 6 – eller 66,6%

” Det kan dog til tider godt blive lidt halvkedeligt at skulle tygge sig igennem 50 minutter hvor man savner lidt mere kant, og det hele bliver lidt forudsigeligt. Men Hammerfall er Hammerfall om man kan lide det eller ej, og de trækker måske ikke ligefrem en hvid kanin op af hatten, men dette er en af deres bedre skiver!”

Devilution – 2 ud af 5 – eller 40%

” Svenskerne har et vinderkoncept, som de enten bør holde sig stramt til, som det gøres i de to nævnte numre, eller også bør der ske noget nyt, for hverken den lovede evolution eller for den slags skyld revolution er på nogen måde til stede.”

”Hammerfall har i skræmmende grad kørt den af på rutinen”