Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Top 5 – Dødstrut

Updated
Adriana Zak @adrianazak - Narcosatanicos Devi 2023

Dødshvadfornoget? Vikingerne, romerne og andet godtfolk lurede det i oldtiden, og ligeså har mange bands i nutiden. Blæseinstrumenter kan mange ting, heriblandt ondskabens budbringere.

Titel
+ Neptunian Maximalism + Ashenspire + Shining + Demon Head + Slægt
Fotograf
Adriana Zak
Forfatter

Trut er meget mere end jazz, glade dage og 70-årige pensionister, som sætter Miles Davis på anlægget søndag morgen mens de drikker kaffe og læser Weekendavisen. Det kan også rumme rock og metal på alverdens måder og i alverdens afskygninger, og agere som et solidt indslag, når guitaren og bassen bare ikke kan lyde dystre eller kaotiske nok.


5. Demon Head feat. Slægt

Det er ikke så mærkeligt, at de københavnske dæmonhoveder valgte ‘The Triumphal Chariot of Antimony’ som førstesinglen fra deres seneste album; der kan nemlig ske magiske ting, når man samarbejder med andre lige så dygtige kunstnere. Og det er lige præcis tilfældet i sangens eksplosive melankolske udtryk, der på poetisk vis understøttes af en saxofonisk lydmur præsenteret af Anders M. Jørgensen fra Slægt. Desperation har sjældent lydt bedre!

 ">  


4. Shining

Nej, ikke sortmetalsvenskerne, men de kaoselskende nordmænd, der er gode til at sætte lytterens nervesystem på overarbejde gennem et virvar af udtryk flyder i et dynamisk lydunivers, der velsagtens bedst kan beskrives som den måde, verden ville reagere på, hvis dommedag blev varslet. God fornøjelse!

 ">  


3. Ashenspire

Det skotske avantgardeorkester, der forrige måned besøgte de sjællandske og jyske hovedstæder, mestrer at skabe kaos og ro på en og samme tid. Gennem deres alsidige brug af truttens mange facetter, skaber de interessante musikalske udviklinger, der giver lytteren en endeløs sult på mere.

 ">  


2. Neptunian Maximalism
Og apropos orkestre, der virkelig kan vække lytterens nysgerrighed… Denne forunderlige belgiske konstellation burde være manges indgangsvinkel til jazzen og den dysterhed og mystik, genren kan rumme i lige så høj grad som metallen. NNMM har siden Roadburn Redux fascineret redaktionen og gør det endnu mere efter deres optræden under årets Vinterjazz, og hvis man som læser ikke har sat deres musik på anlægget endnu, burde man gøre det med det samme.

 ">  


1. Narcosatánicos

Dødstrut extraordinaire! Bandet behøver ingen nærmere introduktion eller præsentation, men det er uundgåeligt ikke at nævne Aarhus’ stolthed, der i over et årti har charmeret sig ind på livet af musikelskere, når der snakkes om eksemplarisk samspil mellem blæse- og strengeinstrumenter. Vi krydser fingre og tæer for, at vi snart får lov til at høre nyt.

 ">