Top 5 – Kristen metal til påsken

Påsken er den største højtid inden for kristendommen. Og hvorfor ikke fejre højtiden med kristen påskefrokost.

Forfatter

Det lader sig ikke skjule, at metallen fra de tidligste dage har haft et nært forhold til kristendommen, dens ikonografi og fortællinger. Det forstås: Biblen er dramatisk og højstemt, ofte mørk og dyster, grundfortællingen i vestlig kultur, alt det hejs, al den dommedag, alle de bands, der klæder sig ud, som var de til omvendt katolsk messe.

Alligevel har det aldrig været specielt cool at være kristen i metallens verden, heller ikke selvom selveste Black Sabbath var det og af og til havde eksplicit kristne budskaber i teksterne (selvom mange andre ting vist fyldte lige så meget eller mere). Tænk blot på irritationen, da selveste Tom Araya sprang ud som kristen – ikke helt i tråd med Slayers image og også noget, der ikke helt passer til Slayers tekstunivers. Og den såkaldte unblack metal (kristen black metal, der vel så teknisk set ikke er black metal) var heller ikke ligefrem populær i black metal-scenen, da den dukkede op med norske Antestor i 90'erne. Og mange kristne bands var da også kiksede: Tænk blot på Stryper, der kastede bibler ud fra scenen og lavede albummet 'To Hell With the Devil', der solgte over to millioner eksemplarer i de hårmetalliske 80'ere. Men der er skam kristen kvalitetsmetal; ikke blot metal lavet af musikere, hvoraf nogle af medlemmerne er kristne, men metal med eksplicit kristne tekster. Og det er dem, vi ser nærmere på denne gang.

1. Trouble
Det amerikanske doom metal-band Trouble (hvis sanger på bandets mange hovedværker, Eric Wagner, døde så tragisk af covid-19 sidste år og er aktuel med det posthumt udgivne album 'In the Lonely Light of Mourning') var det første band, der af deres pladeselskab, Metal Blade, blev markedsført som såkaldt white metal. Det var i de mere uskyldige 80'ere og skulle ikke konnotere noget racistisk, men var en direkte omvending af Venoms black metal. Det var bandet ikke selv så tilfredse med, men det spirituelle og meget lidt sataniske indhold lader sig ikke fornægte, og Troubles riffs var desuden som hovedregel guddommelige, i hvert fald på bandets fem første album. Vi starter med det klassiske titelnummer fra 'Run to the Light' (bandets tredje album fra 1987):



2. Saviour Machine
Der er dem, der vil finde amerikanske Saviour Machines 90'er-gotiske, symfoniske og storladne metal for svulstig og teatralsk, ligesom sanger Eric Claytons stemme deler vandene som en anden Moses. Det forstår man godt, især som patosskeptisk og har-ikke-meldt-sig-ud-af-Folkekirken-pga.-dovenskab-"kristen". Men kan man komme over sin skepsis, er der store oplevelser i vente på især gruppens to første album, 'Saviour Machine I' og 'II'. Siden knækkede bandet under egne ambitioner og alt for mange mellemspil på den såkaldte 'Legend'-trilogi om Antikrists komme. Trilogien blev aldrig færdiggjort, fordi 'Legend III: II', der altså er det fjerde album i trilogien (sic.) aldrig udkom, fordi Eric Clayton begyndte at lide af Barretts øsofagus. For en Saviour Machine-fan er det her lidt på linje med dengang, da 'Chinese Democracy' ikke var udkommet, Bolt Throwers aldrig udgivne sidste album efter 'Those Once Loyal' eller Celtic Frosts aldrig færdiggjorte 'Under Apollyon's Sun'. Hvis det udkommer, bliver det en massiv skuffelse, det ved man på forhånd, men minderne fra bandets gode år har man da lov at have.



3. Wytch Hazel
Det britiske hard rock/heavy metal-band Wytch Hazel er et godt bud på et nyere kristent band. Det kristne islæt står især guitarist og vokalist Colin Hendra for. Musikken emmer af twinleads og overgangen fra 70'erne til 80'erne med et stærkt folkrocket islæt. Og med al påskens genopstandelse, er der så noget mere oplagt end briternes 'I Am Redeemed'?



4. Warlord

Da guitarist William J. Tsamis døde sidste år, gik det ret upåagtet hen. Tsamis var arkitekten bag Warlord, der ellers var et af de bedste US power metal-bands nogensinde, men i høj grad et kultband snarere end et bredt kendt navn – heller ikke selvom Hammerfall lavede et cover af Warlords 'Child of the Damned' på debutpladen 'Glory to the Brave', der skabte fornyet interesse for bandet, som derudover mest er kendt for at have leveret trommeslager Mark Zonder til Fates Warning. Derudover stod Tsamis sammen med sin kone bag Lordian Guard, et på en gang dragende og ret bizart teatralsk og folket metalband, der forsøgte sig med to usædvanligt lidt tidstypiske album i 90'erne. 'Deliver Us From Evil' er typisk for bandets stil med lidt tynd lyd og virkelig god sangskrivning med et usædvanligt godt melodiøre. Og det er helt i tråd med påskebudskabet.



5. Reverorum Ib Malacht
Svenske Reverorum Ib Malacht var efter sigende egentlig i gang med at undersøge katolicismen for at blive endnu mere blasfemiske og sataniske, men endte med at konvertere i stedet. Lidt af et spring fra den såkaldte anti-kosmiske luciferianisme, som de som så mange andre svenske bands gik og rodede med i 00'erne. Men vi er alligevel musikalsk temmelig langt fra den opløftende musik og det posititve tekstbudskab, de andre bands i ugens top 5 har. Det er skummel dark ambient og kataklysmisk black metal med en mørk og trykkende rituel atmosfære, og fx deres 'De Mysteriis Dom Christi'-udgivelser (tre stk.: et kassettebånd, en cd, en lp, alle med forskellig musik) er et af de mere forstyrrende påsketriptykoner; klart mere lyden af Kristi lidelser end lykkelig frelse. God til at skabe en mere anspændt stemning til påskefrokosten.