Top 5 – Male-backed Bands
PopulærMænd i heavy metal? Er det en uskik, eller er det faktisk muligt at inkludere det andet køn i genren? Denne uges top 5 udforsker maskulin metal.
Af og til glemmer man hvilket mirakel, det er, at man kan finde metal-bands med mænd i. At mænd faktisk er andet end staffage i genren, og at de kan spille en rolle i at fremføre og måske endda skrive musikken.
I denne uges top 5 ser vi på dette nyskabende fænomen, der hedder male-backed-bands – her med en særlig fokus på bands, der fremmaner overraskende friskende fortolkninger af klassisk heavy metal.
1. Tower
Bag de strammeste mande-numser i Tower gemmer der sig et tungt let-doomed heavy metal-band fra New York. Ikke fordi de er bange for et højt og halsløst tempo, men i det langsomme udsender de et frækt og flirtende signal, som minder om et messende penisafskærende ritual.
2. Leather Witch
Det virker måske lidt letkøbt at pakke sit lem ind i læder, og derfor er det glædeligt, at enkelte instrumentalister har truffet andre valg i benklæder, men skal man spille pikket metal, som Leather Witch fra Colombia, giver det god mening at udstille sine genitaler helt åbenlyst. Og så kan man jo gøre det, mens man leger en anelse med thrash-elementer, som en nittenårig liderkarl foran Pornhub.
3. Midnight Dice
Tre velholdte førsteelskere udgør rytmesektionen i Midnight Dice, som spiller hysterisk rockmetal – lidt primitivt og til tider for melodisk og alt for mandet, men dog alligevel med en ikke helt ueffen pondus.
4. Savage Master
Men hvor mange sexede mænd er der i Savage Master, og hvem er mest Master? Ja, det vides ikke, fordi de har gemt sig væk i sække, og sådan er det ofte med mænd. Man kan ikke få både i pose og sæk, og enten er de sexede, eller også er de kloge – og Savage Master er et band, der vil domineres af hård rock.
5. Sign of the Jackal
Italienere – smukke lavstammede og behårede mænd – eller er det spanierne? Lige meget, latino er sexet, og Sign of the Jackal er romantisk elskov omsat til heavy metal udført af otte kælne hænder og omkring hele fyrre ditto fingre. Måske er det maskuline for fortænkt med en overflod af sololir, men hvad gør det, når det spilles af yderst sexede og forførende mænd med 'knep-mig-looket' i malet i de mørke øjne.