Fra New York til Stærkøen
Brooklyns fineste lagde Amager ned med svedig heavyrock og rul.
2. Running Out of Time
3. Under the Chapel
4. Iron Clad
5. Prince of Darkness
6. Metatron
7. In Dreams
8. Lay Down the Law
9. Blood Moon
10. Elegy
Det havde været en rigtig lun dag i kongens København, og selv da klokken passerede 20 var varmen stadig ikke lettet. Heller ikke indenfor på Amager Bios lille scene, Beta, og det endda til trods for, at kun en 25-30 mennesker var dukket op for at se aftenens ellers svært solide lineup. De fik til gengæld en svedhaglende rockoplevelse af allerbedste skuffe.
Kan I holde varmen?
Opgaven at lune publikum ekstra grundigt igennem tilfaldt den flittigt spillende, københavnske psych/doom-kvintet Lucid Grave. Som bandets naturlige midtpunkt entrerede forsanger Malene Pedersen scenen iført sorte solbriller (der jo er topmålet af cool, når man er indenfor, og det er mørkt), og sammen med sit band førte hun os igennem en god håndfuld numre fra bl.a. det fede debutalbum ’Cosmic Mountain’ fra 2022. Malene besidder en imponerende og meget ekspressiv vokal, som den opmærksomme lytter vil kunne huske fra det nu hedengangne band Lewd Flesh, men det er i front for Lucid Grave, at hun for alvor folder den ud. Bandet sørgede for en solidt sammenspillet stoner/doom-bund a la Windhand, men forholdt sig ellers temmelig anonyme og lod frk. Pedersen om at være center of attention.
Lucid Grave lukkede settet på fornem vis med den tungt hypnotiserende ’Curse of the Crow’, hvor medlemmerne en efter en forlod scenen, indtil trommeslageren sad alene tilbage og buldrede løs i en tæt tåge af fuldfed fuzz fra to forladte guitarer, der lå på scenen og feedede. Smukt.
Hil Satan!
Tanith var mellemste led i aftenens tretrinsraket, og det skulle senere vise sig at være en fornuftig disposition. Newyorkerbandet spiller klassisk heavyrock som i de gode gamle dage, før verden gik af lave – tydeligt inspireret af bl.a. Rainbow og Uriah Heep med sange om troldmænd, mystik og naturens magi. Dobbeltkernen i bandet er vokalist/bassist Cindy Maynard og vokalist/guitarist Russ Tippins (også kendt fra de britiske NWOBHM-veteraner Satan), der deles om forsangertjansen i et velfungerende parløb med fine skift og harmonier til følge. Deres lyse stemmer klædte både hinanden og bandets hyggeligt gyngende numre med drømmende guitarleads fornemt, og når man dertil lægger bandets fremtoning i denim, læder og lækkert hår, kunne man dårligt undgå at føle sig hensat til 70’erne, bare minus tjald.
Med i den batikfarvede mulepose havde Tanith ni af de bedste numre fra deres to storartede studialbums, ’In Another Time’ og ’Voyage’, og fremførte dem med tydelig spilleglæde. Som ekstra krymmel på lagkagen trådte Sarabeth Linden fra Tower ind på scenen og sang kor på den supercatchy ’Flame’, der også blev sidste nummer fra Tanith den aften.
Brooklyn’s in the house!
At lade Tower være sidste trin på aftenens raket var som nævnt en fornuftig beslutning, for der findes næppe et band, der kunne have matchet det festfyrværkeri, Tower fyrede ud over scenekanten den følgende times tid. Om det var fordi det var sidste stop på turnéen skal jeg ikke kunne sige, men samtlige bandmedlemmer gav alt, hvad de havde i sig – ikke mindst sangerinde Sarabeth Linden, som har en af vor tids mest imponerende vokaler i rock og metal. Da bandet spillede på Stengade sidste år var de lige fløjet ind fra United Steaks og var voldsomt jetlaggede – men denne aften var de helt anderledes i hopla og spillede røven ud af de stramtsiddende læderbukser. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg herfra droppede at tage flere notater til nærværende anmeldelse og bare gik helt op forrest for at feste med.
Numre fra Towers seneste album ’Shock to the System’ dominerede setlisten, og det fungerede upåklageligt. ’Prince of Darkness’ var med sit åååh-ååh-ååh-ååååh-omkvæd en ren skrål-med-fest, og kæmpe bangere som ’Running Out of Time’ og den hysterisk eksplosive ’Blood Moon’ blæste fuldstændig taget af bygningen. Tower lukkede og slukkede i ruinerne af Beta med den pragtfulde ’Elegy’, hvis omkvæd ...
"Oh I’m not ready to go
I’m not ready to go"
... perfekt opsummerede den følelse, jeg stod tilbage med, da lyset blev tændt. Kom snart igen, Tower, det kan kun gå for langsomt!
Lucid Grave 3/5
Tanith 4/5