For meget indpakning og for lidt musik
Populær
EVRA viste, at deres debut ‘Lightbearer’ fungerer lige så eminent live som på plade. Desværre tog det kun 35 minutter at gøre det, og det var alt for lidt.
Grillpølser, champagne og tråd. Hvordan holder man ellers releaseparty? I anledning af udgivelsen af EVRAs ‘Lightbearer’ havde bandet inviteret folk til pølse med brød og et glas bobler på Beta i København. Naturligvis inkluderende en livefremførelse af debuten, krydret med opvarmning fra Hearteater.
Naivt nü metal-inspireret hard rock
Tidligere på året udgav den danske kvintet Hearteater (tidligere Knockout Sally) deres selvbetitlede debut-ep, der derfor naturligt nok var udgangspunktet for deres 25 minutters affære på Betas intime scene. 25 minutter, der vidnede om et ungt band med gode ideer og manglende erfaring. Med udgangspunkt i et mix af slut-90’er-inspireret hard rock og nü metal blev publikum kastet ind i en tidslomme, hvor Godsmack og Disturbed uden tvivl har været på heavy rotation. Især vokalarbejdet var voldsomt inspireret af David Draimans rappende og dyriske primalskrig. Det fungerede i aftenens kontekst, men hvis bandet vil noget i fremtiden, vil det nok gavne, hvis der blev taget nogle sangtimer og fundet lidt mindre inspiration i førnævnte bands.
Skåret ind til benet havde bandet rent musikalsk flere interessante elementer i deres kompositioner. Flere af numrene havde catchy omkvæd og nogle simple, men gode riff. Især ‘Regret Will Be My Assassin’ fremviste lovende elementer. Leveringen haltede derimod. Ikke at der var problemer med udførelsen på instrumenterne, men dynamikken i koncerten og bandets halvkluntede og indadvendte sceneoptræden efterlod publikum svært forvirrede. Som udefrakommende med minimalt kendskab til bandet var det ekstremt svært at følge dynamikken grundet manglende markering fra bandet. Den musikalske skabelon, de fleste af kvintettens numre var bygget over, gav naturligt hints om, hvad der kunne forventes, men grundlæggende ville det have klædt bandet at smide nerverne og virkelig markere, når der skulle markeres. Her manglede Hearteater erfaring, og derved fik koncerten aldrig det flow, bandet reelt havde fortjent. Et band med gode intentioner og kompositioner, men med manglende erfaring.
Alt det gode på alt for kort tid
Kl. 23:00 var det for længst slut med pølser og bobler, men heldigvis ikke med god musik. Som aftenen var skredet frem, og promillen var steget hos de fleste, kunne EVRA gå på scenen til et feststemt publikum. Med ‘Washed Away’ lagde den danske kvintet fra land og skabte på ingen tid en energisk koncert, hvor der fra start blev moshet igennem. En livlig start på en koncert, der stort set holdt momentum hele vejen igennem de dog noget korte 35 minutter, koncerten var sat til. EVRA fik fremvist deres materiale på fin vis. Bombastisk og med den vildskab, der altid har kendetegnet bandet, dog med enkelte lydproblemer, hvor især vokalen lå lidt lavt i mixet. Med disse få undtagelser var det dog særdeles positivt at opleve bandet fremføre pladens tunge og fyldige numre live. Ikke mindst ‘Enola’ og ‘Lightbearer’, der stort set lød præcis som de indspillede versioner, men tilføjet den nerve og intensitet, der opstår live.
Herved fremme ved min store anke mod aftenen. 35 minutters koncert er simpelthen ikke nok. Hele aftenen bød samlet set på en enkelt times musik på scenen. Det er at for lidt for en betalt entré, de to bands genremæssige bagland taget i betragtning, lige meget hvor mange pølser, bobler og ligegyldige DJ's der tilføjes. Der er ingen tvivl om, at en stor del af publikum var venner, bekendte og familie, som det nu er til denne type releasefester, hvorfor billetten ikke nødvendigvis var betalt kun for musikkens skyld, men den samlede oplevelse. Aftenens grundlæggende element var livemusik, og det var der basalt set ikke meget af. Det er forståeligt, hvis EVRA ikke længere ønsker at associere sig med deres ældre, mere direkte hardcore-lyd, men man kunne måske have bidt i det sure æble og luftet lidt mere af gårsdagens materiale, om ikke andet så bare for at få lidt mere spilletid. Alternativt kunne man have brugt lidt mere tid på at introducere numrene. Knytte en historie om tilblivelse til, eller andet, som kunne have givet koncerten mere indhold.
Til trods for denne noget punkterede følelse på grund af manglende kvantitet, var det en fornøjelse at høre bandet fremføre deres numre live. Aftenens arrangement var ekstraordinært vel-arrangeret, og der herskede ikke tvivl om, at der var blevet gjort ekstra ud af releasen. Havde arrangementet så også budt på mere livemusik, havde hele aftenen været en overordnet succes. Som det nu var, endte den pompøse indpakning med at virke som en undskyldning frem for en bonus.