Top 5 – Onsdagens højdepunkter

For 15. gang skal vi på Refshaleøen og høre tung musik. Vi laver fem nedslag på oplevelser, du ikke må snyde dig selv for på førstedagen.

Onsdag. Festivalens første dag. Armbåndet er lige kommet på, og du er akkurat trådt ind på Refshaleøens område, hvor omvendte kors, sorte kirker, nittearmbånd, kolde fadøl og et kulinarisk overflødighedshorn af proteiner og kulhydrater venter på dig og din tegnebog. Hvad skal du give dig til?

Det ved vi godt. Vi har fem stensikre tips til, hvad du bør bruge din første dag til Copenhell 2026 på. Læn dig trygt tilbage og lad os guide dig sikkert i mål, så du ikke tager skuffet hjem med rute 666, når onsdag er blevet til torsdag.

1. Iron Maiden

Der er selvfølgelig musik til det modne publikum. Iron Maiden. Et af historiens allerstørste metalbands med den mest ikoniske maskot og et af de bedste logoer. Musikken op gennem firserne var endnu bedre end grafikken, og det er præcis den periode, bandet hylder, når de onsdag aften headliner Copenhell. Vi så den samme turné to gange sidste år. Indenfor i Royal Arena og et par uger senere under åben himmel i Bremen. Begge gange var vi svært fornøjede over dette nostalgiske gensyn og genhør. Vi kan godt tillade os at sætte forventningerne højt. Det bør alle gøre. En hyldest til en skelsættende periode for hele genren fremført af et af de bands, der har mest ære af, at der i dag kan samles 40.000 mennesker på et nedlagt værft og more sig i fire dage.

2. Alice Cooper

Apropos legender. Manden. Myten. Chok-rockeren. 78 år gammel og stadig aktiv. Vi har hørt ham live i adskillige årtier, hvor vi, ligesom ovennævnte, har givet gode og dårlige koncerter. Men han er her stadig. Og har man endnu ikke oplevet at pakke bedetæppet ud og pege i Coops retning, så er det med at få det gjort, inden han beslutter sig for at svinge med taktstokken for sidste gang. Hits som ‘No More Mr. Nice Guy’ og ‘Poison’ er blandt hårdrockens vigtigste pensum. 

3. Konvent og Scimitar

Det hele kan ikke være gammel musik. Der er også nye toner, og det er dejligt dansk. Konvents døds-doom og Scimitars sorte rock er nutidens toner, og vi glæder os til at se dem onsdag aften foran Pandæmonium og Gehenna, hvor de forhåbentligt spiller foran fyldte pladser.

4. Festen

Uanset hvordan man vender og drejer det, så har Copenhell på 15 år udviklet sig fra en havefest med Megadeth og Behemoth på ladet af en boogietrailer, til fire dages festival med fire etablerede scener, en kørende én af slagsen og et hav af udenomsaktiviteter, der startede med lidt perfomancekunst, hvor man hængte folk op i kødkroge, bogstavelig talt, til Smadreland, og nu områder med alt fra steampunk til mjød i vildmarksbade, tarteletter i værftshallen og selvfølgelig Biergarten samt alt det derimellem. Der bliver ikke sparet på mulighederne for adspredelse, og der er noget for enhver.
Selv en garvet kyniker, der stadig kun kommer for musikken, må overgive sig og erkende, at strategien med at lade det være mere end blot musik, har givet pote. Aldrig har festivalen været så populær, og det kan simpelthen ikke kun være, fordi Tom Morello kommer.

5. Selskabet

Copenhell er blevet den festival, hvor man møder alle dem, man ellers ikke ser normalt. Hele landet samles på Refshaleøen, så der er mulighed for at vedligeholde venskaber, der holdes på vågeblus virtuelt året igennem, og så er der én forlænget weekend, hvor man kan skabe sig tosset sammen. Om man sidder i lyseblå skjorte til hverdag, eller tappert tropper op på arbejde i en slidt Slayer-trøje fra 1992, så er Copenhell det årlige vandhul, hvor depoterne fyldes op såvel socialt som musikalsk.
Vi, særligt os på Devilution, ynder at knurre over programmet, der jo per definition aldrig kan være godt nok. Selvom 2022 var tæt på. Men når vi så ankommer, ser vores venner og bekendte, får sagt hej og delt lidt gæret græsmark over en forvrænget guitar og, som i år, i fantastisk, dansk sommervejr, så har vi det jo meget godt alligevel. 

Husk solcremen i år. Det bliver stegende hedt, og alligevel kan der umuligt komme nok flammer op foran scenerne. For vi vil underholdes, og nu er vi mødt op, så så skal den også have på alle tangenter.
Ses i pitten til Copenhells første dag, fellow heavyhoveder!