Top 5 – op dit koncertfoto-game

unnamed

Vi kender det alle sammen. Man er til en koncert, man gerne vil forevige gennem fotos på telefonen, men når man kigger på dem efterfølgende, er deres eksistens mere ligegyldig end Metallicas seneste plade. Frygt ej: Det kan undgås!

Fotograf
Anonym af åbenlyse årsager
Forfatter

Vinterhalvåret er endelig over os, hvilket betyder eminente koncerttilbud til højre og venstre, der af indlysende årsager jo altid foregår indendørs – og vi kan alle blive enige om, at langt fra alle spillesteder har investeret mangecifrede beløb i godt scenelys. Lægger man hårdtarbejdende nakkemuskler, et stærkt alkoholpåvirket blodkredsløb, en øl i den ene hånd og mobilen i den anden hånd til, har man ikke just verdens bedste forudsætninger for at fodre sin Instagram- og Facebookfeed med fede koncertbilleder fra den endnu federe koncert, man var til.

Og så alligevel … Det er nemlig ikke mange ting, man skal have i baghovedet, for at oppe sit foto-game gevaldigt.

1. Blitzkrieg er en militærstrategi, tag ikke ordet bogstaveligt!
Uanset hvor man står i salen, er blitz ikke en god idé. Aldrig nogensinde! Faktisk er det den absolut værste billedtagningstaktik, man som publikum kan vælge.

Står man på forreste række, er det respektløst over for kunstneren, da intet menneske på jorden kan lide at blive overrasket og momentant blændet af intensivt hvidt lys – og især ikke, hvis man står og skal koncentrere sig. Det kan derfor ikke komme bag på nogen, at mange bands, inklusive dem, hvis ansigt er dækket til af sort stof såsom Mgła og UADA, af og til tager fat i disse pestilenspublikummer og skubber dem ad helvede til. Udover at blive upopulær blandt ens idoler og ikke mindst medpublikummer, da man har resulteret i tomme og tabte ølglas grundet skubberiets dominoeffekt, er den en sjældenhed, at billeder med overbelyste genstande og mennesker er kønne.

Står man derimod ikke på forreste række, er brugen af blitz stadig uklogt; den har nemlig en kort rækkevidde, hvorfor man vil ende med et galleri fyldt af billeder med de sjældent charmerende baghoveder tilhørende de koncertgængere, der står foran én.

2. Rød er vredens farve, især når man kigger sit galleri igennem
Den tekniske forklaring er satans kedelig, men heldigvis er pointen ganske kort: Digitalkameraer er ikke gode venner med rødt lys. I virkeligheden ser rødt scenelys for det meste ganske flot ud, men i skærmens verden bliver det til en mærkelig grumset masse, der har det med at ødelægge alt.

Derfor: Vent lige til næste nummer, der sikkert har et andet lysshow, ikke? Er man til koncert med Watain, er det dog ikke tilfældet, men der er alligevel hjælp at hente – scroll ned til sidste punkt.

3. Fokus, fokus, fokus!
Medmindre man er kunstnerisk begavet og har god sans for æstetik, kommer man ikke langt med slørede billeder. Det kan ganske vist være svært at holde mobilen roligt og fast, når hånden er svedig, og adrenalinen suser rundt i kroppen over den fede musik, men det tager bogstaveligt talt et sekund at trykke på skærmen det sted, hvor bandet står, så kameraet ved, hvad den skal fokusere på. For der er altså mange muligheder, og vi er ikke synderlig langt fremme, hvad AI til telefoner angår.

Er man typen, der kan lide at nyde drikkevarer til musikken, og har man som undertegnede en alt for lille hånd til størrelsen på nutidens mobiltelefoner, der derfor kræver begge hænder (og arme!) for at kunne blive holdt i fotoposition, kan det enkelte klik på skærmen være umuligt at udføre. Heldigvis er langt de fleste af os jo udstyret med tænder både i under- og overmund, hvis evner også er funktionelle til at holde plastikkrus med – ja, man ligner en kæmpe idiot, når man holder sin øl med munden, men hvad gør man ikke for et godt billede?

4. Ingen Photoshop-kundskaber påkræves
Man kan komme rigtig langt ved at redigere et billede. Og her snakker jeg ikke om at købe eller bruge verdens mest irriterende program, Photoshop, der både kræver uendelig tålmodighed og en helvedes masse viden om fototekniske termer.

Langt de fleste mobiltelefoner er udstyret med simple og ekstremt brugervenlige redigeringsprogrammer, der i løbet af max et minut kan forvandle billeder til noget, der lige så godt kunne være blevet tage af Peter Beste (overdrivelse fremmer forståelse, for selvfølgelig kan ingen komme op på siden af den mand). Få tryk på kontrast-, lys- og skyggeknapperne kan gøre alverdens forskel.

Er man typen, der gerne vil bruge lidt længere tid på billedredigering end pausen mellem sangene og for eksempel gøre det i køen til baren eller garderoben, kan det kraftigt anbefales at hente Lightroom-appen, der i øvrigt er gratis. Mulighederne er større og mere nuancerede end det program, der er fulgt med telefonen, og man er dermed et lille bitte myreskridt nærmere Peter Beste.

5. Sort/hvid = førstehjælp
Og dermed også ens go-to-redskab, hvis alt andet glipper, hvis man er til koncert med metalverdenens største fans af rød, Watain, eller bare synes, at denne artikel enten er idiotisk eller er for svær at huske.

Udover at være et visuelt udtryk, der er i metallens sande ånd, kan sort/hvid redde stort set alt: grumsetheder, ringe belysning, musikere med mærkeligt farvede ansigter, you name it.