Top 5 - Pladeaktuelle bands på Copenhell

Top 5 - Pladeaktuelle bands på Copenhell

Flere af de store navne på Copenhell er her i foråret pladeaktuelle, og Emil Svendsen kommer på den baggrund med en Top 5.

Kunstner
Dato
07-05-2012
Forfatter

1. Soulfly - 'Enslaved'
"At Soulfly havde en så god plade tilbage i sig, er jeg stadig ikke kommet mig over. Den er både hård, afvekslende og musikalsk. En sikker nummer et, havde det ikke været for..."

2. Gojira – 'L'Enfant Sauvage'
"Jeg har haft mulighed for at høre det nye Gojira-album, og kan hermed afsløre, at det holder i en sådan grad, at det er stærkt vanedannende. Noget mere dybdegående om denne udgivelse er snart på vej herfra, men indtil da vil jeg se om jeg kan blive klog på, i hvor høj grad det kan måle sig med – og måske endda overgår - Soulflys kraftpræstation."

3. Lamb of God – 'Resolution'

"Alle numre på albummet var måske ikke lige spændende, men nogle af dem var så gode, at pladen vinder en tredjeplads på denne liste."

4. Meshuggah – 'Koloss'
"Meshuggah i en tilbagelænet og groovy stil, var såmænd ikke dårligt, men bare heller ikke lige så farligt som i gamle dage. Men pyt med det, for pladen gør at de mægtige svenskere turnerer igen, og det kan kun glæde."

5. Marilyn Manson – 'Born Villain'

"Marilyn Manson har godt nok høstet store anmelderroser for seneste udspil, men men... det peger ikke i metallisk retning, hvorfor man ved lytning skal vogte sig for at forurene ens indre velplejede postapokalyptiske ødemark af velsmag og enøjet rigtighed."