Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Top 5 – Orker du dragende fantasy-vitser?

Populær
Updated
Theoden laughing

Hvad foregår der egentlig bag kulisserne hos Devilution? Alt mellem himmel og jord. Vores chat bugner af alle slags emner lige fra konspirationsteorier, billeder af kælegrise og musikhistoriske nørderier til dårlige far-jokes, der i den forgangne uge har haft Tolkien-universet som tema.

Kunstner
Forfatter

Mange synes, at vi er alt for seriøse og alt for sure, men det er faktisk langt fra tilfældet. Redaktionen er fuld af sjove mennesker med meget dårlig humor, og hvorvidt vores nyeste skribent har gjort tingene værre eller bedre kan diskuteres.

Jeppe Hørning har overtaget power metal-tronen efter vores pensionerede dragejæger, der nu går under navnet Manden med Weekendvesten, og for at bevise at man er rollen værdig, må man naturligvis slå sit fantasy-kendskab fast.

Egentlig kunne det være gjort på mange måder, men for redaktionens nyeste medlem blev prøven at gætte svaret på en dårlig vits fra vores redaktør om, hvor lækker Legolas er fra en skala fra 1-10. Det ene ledte til det andet, og sådan udviklede sig timelange udvekslinger af jokes inspireret af J. R. R. Tolkiens univers, som undertegnede har samlet et udsnit af.

God grinelyst!

1. Til julebal i dværgeland
Henrik Nielsen: Hvilken julesang hører de i Moria?
– Jingle Balrog, selvfølgelig!

2. Noget med norsk black metal
Jeppe Hørning: Jeg olifant lige på en. Hvad er kong Théodens yndlingsøl?
– Skyggefaxe Fad! Ja, ok. Den var måske lidt ringåndet, men altså… Gorgoroth den, så går den, som man siger.

Henrik Nielsen: Er du Gaahl, den var dårlig.

3. Apropos Trump...
Jeppe Hørning: Nå, men hvorfor fik Gandalf så lukket sin Twitter-konto?
– Fordi han var en trold, mand!

Henrik Nielsen: Jeg troede, det var fordi, han spredte propagandalf.

4. Når man lader sig inspirere af andre
Jeppe Hørning: Uruk-hai igen. Har I fundet på flere vitser?

Cecilie Roos: Jeg er nazgûl af misundelse over, hvor sjove I andre er.

Jeppe Hørning: Den sjoveste er på en eller anden måde stadig Jingle Balrog. Den kan jeg godt Éomer over, at jeg ikke selv fandt på.

Cecilie Roos: Jeppe, hånden på hjertet. Snyder du?

Jeppe Hørning: Nej.

Cecilie Roos: Æv. Jeg sidder og vrider min hjerne for at finde på noget, og I andre har bare hældt det ene guldkorn efter det andet ud af jeres ærmer. I wanted to make a LotR joke, but all the good ones Aragon.

Henrik Nielsen: Some people are just Beorn with it.

Cecilie Roos: It's an Éowin-win situation.

Henrik Nielsen: Sækker dog du kan!

Cecilie Roos: Maybe she's Celeborn with it, maybe it's Maybelline.

Henrik Nielsen: Took can play this game.

Jeppe Hørning: Ej, altså, som I kan. Jeg føler mig helt Elendil i sammenligning.

Cecilie Roos: Frodo Sækker og de tre Brændebukke Bruse.

Henrik Nielsen: Tag den med Rohan gør hvad han kan.

Cecilie Roos: I er bare sjove!

Jeppe Hørning: Ja, den var slet ikke Khazad-dûm, faktisk.

Kent Kirkegaard Jensen: Cecilie, du Morgoth være med. Jeg har ikke tid til mere lige Numenor børnene er faldet i søvn, så!

Jeppe Hørning: Åhhh! Den har ikke været helt Nimrodel at finde på, den der!

Cecilie Roos: Arda var vist ikke noget i vejen, for du blander dig, Kent.

Kent Kirkegaard Jensen: Nej, men man får nemt en dårlig Smaug i munden, når man ikke har mere at byde ind med.

Cecilie Roos: Jeg har først nu fået Glóin-ene op for LotR-puns.

Jeppe Hørning: Ja, jeg har snart heller ikke mere i Sækkedybet.

Henrik Nielsen: Jeg stopper snart, Angmar halshug.

5. En tur til Californien
Kent Kirkegaard Jensen: Hvilket band er Gandalfs yndlingsband?
– Eagles.