Ligegyldighedernes legeplads

Populær
Ligegyldighedernes legeplads

Norske Jørn Lande og dennes signaturband Jorn har udgivet et album med udelukkende coverversioner, hvoraf en række af sangene har deres ophav i den mere traditionelle rockmusik. Det har ikke været besværet værd.

Kunstner
Titel
Heavy Rock Radio
Genre
Trackliste
1. I Know There's Something Going On (FRIDA Cover)
2. Running Up That Hill (KATE BUSH Cover)
3. Rev on the Red Line (FOREIGNER Cover)
4. You're the Voice (JOHN FARNHAM Cover)
5. Live to Win (PAUL STANLEY Cover)
6. Don't Stop Believin' (JOURNEY Cover)
7. Killer Queen (QUEEN Cover)
8. Hotel California (EAGLES Cover)
9. Rainbow in the Dark (DIO Cover)
10. The Final Frontier (IRON MAIDEN Cover)
11. Stormbringer (DEEP PURPLE Cover)
12. Die Young (BLACK SABBATH Cover)
Karakter
1

Jørn Marumsrud Lande har igennem de seneste mange år ganske ufortjent opnået en status som en af tidens bedste vokalister inden for den traditionelle hard rock. Under kunstnernavnet Jorn har han som solist og i bandet af samme navn udgivet et hav af plader, ligesom han er flittig gæstesolist her og der og alle vegne.

Den gode Jorn har en forkærlighed for at kaste sig over andre komponisters værker, og på udgivelserne med ham som sanger optræder der ofte coverversioner.

Jorn har tidligere udgivet et helt album med coverversioner af Dio-sange, men på ’Heavy Rock Radio’ er der tale om en blandet sag med mange input. Det synes at være ideen, at der skulle tages en række mere eller mindre traditionelle rocksange op for at give dem en hard rock-behandling. Det kunne måske være en bæredygtig idé, men resultatet er magert.

Albummet lægger ud med en ganske okay version af ’I Know There’s Something Going On’, som i sin tid var et solohit for Frida fra det svenske popband Abba. Sangen er skrevet af Russ Ballard og er sådan set et oplagt valg at give et hard rock-spark, som det før er sket med hans sange. Det er eksempelvis samme Russ Ballard, der bl.a. har skrevet ’Since You've Been Gone’ og ’I Surrender’, som Rainbow har indspillet, og ’God Gave Rock 'n' Roll to You’, som Kiss har nydt godt af.

Men efter en fornuftig start går det kun nedad bakke på 'Heavy Rock Radio'. Jorn har fået den mærkværdige idé, at den gamle Kate Bush-klassiker 'Running Up That Hill' sikkert ville have godt af lidt hard rock og lidt rusten maskulin vokal. Det er tvivlsomt om ideen kan udføres i praksis, men det lykkes i hvert fald overhovedet ikke for Jorn.



The Voice?
John Farnhams ’You’re the Voice’ bliver også udsat for Jorns behandling. I sig selv er originalen lang og træls og gjorde det at være ung i 80’erne, hvor sangen hele tiden blev råspillet, til en ørkenvandring. Jorns udgave vækker heller ikke begejstring. Et godt bud på, hvorfor netop denne sang er udvalgt og er udsat for albummets første videoudspil, er, at Jorn Lande gerne vil sole sig i, at han er ’The Voice’.  Dette synes også at skinne igennem i videoen, hvor det alene er sangeren Jorn, der fremstår sammen med en studiemikrofon. Lad os herfra minde Jorn om, at The Voice of Rock fortsat er Glenn Hughes.



Endnu et par misfostre bør hives frem. Jorn kaster sig også over Journey-klassikeren ’Don’t Stop Believing’. Det forekommer ellers ikke, at lige netop den sang skriger på at blive nyfortolket endnu en gang. Men det bliver vi så udsat for i en slæbende version, hvor bandet synes totalt ligeglade med, hvad der sker, og hvor Jorn Lande himself endnu en gang forbliver i det samme hæse skala, som han altid kører rundt i.

Værre endnu er et misfoster af en udgave af Queen-klassikeren ’Killer Queen’. I sig selv skal man fandeme have store nosser for at give sig i kast med den. Men at falde så fladt på røven, som Jorn præsterer her, er dog bemærkelsesværdigt. Der er tale om en gumpetung ligegyldighed, der ikke fortjener yderligere bemærkninger, så derfor ... .

Endelig skal Jorns udgave af The Eagles-klassikeren ’Hotel California’ have et par bemærkninger med på vejen. For her spiller bandet for en gangs skyld ganske habilt. Det kan skyldes, at medlemmerne i Jorn ikke udelukkende har en hard rock/metal-baggrund og derfor bedre fanger sangens feeling. Til gengæld er bandlederen selv her helt i tovene. Uanset om man kan lide den originale udgave af ’Hotel California’ eller ej (undertegnede har altid kedet sig gevaldigt i samtlige 6 minutter og 30 sekunder), så er sangens styrke ikke mindst vokalen, hvor Don Henley synger med en følelse af usikkerhed, tvivl og mindreværd. Jorn skråler derimod derudad som en alfahan på vej til ungabunga-party. Kønt er det ikke.



Flere ligegyldigheder
Albummet rundes af med fire ligegyldigheder af mere traditionel hard rock/heavy metal-karakter i form af covers af Dios ’Rainbow in the Dark’, Iron Maidens ’The Final Frontier’, Deep Purples ’Stormbringer’ og Black Sabbaths ’Die Young’. Med disse bliver det om ikke andet dokumenteret, at Jorn Lande ikke er i liga med de herrer Dio, Dickinson eller Coverdale.

Hvis man vi spille, synge og indspille coverversioner, er det en god idé at kunne variere sine udtryksmidler. Det er basal viden for de bands, der weekend efter weekend spiller coverversioner for publikum rundt omkring på de små spillesteder. Den evne savner Jorn fuldstændigt på vokalsiden. Og da der samtidig ikke sker en kunstnerisk udfordring af originalerne, ender det hele med at være ganske spildte kræfter.

’Heavy Rock Radio’ er alene af interesse for inkarnerede Jorn Lande-fans. De vil så givetvis være totalt uenige i nærværende anmeldelse.