Udmærket, men hurtigt glemt
Elementerne af melodi og groove i Loathes dødsmetal lyder temmelig lånte, men alligevel er resultatet et fornuftigt debut-udspil, der dog næppe fører til store headliner-tours.
Fra England kommer Loathe og hævder, at deres musik har været meget rost af pressen. Det må være den hjemlige presse, for der er grænser for hvor meget et udenlandsk band får af omtale herhjemme, før der er udgivet et fuldlængde-album.
'Despondent by Design' er bandets debut, men albummet får ikke ubetinget ros, selvom der i høj grad udvises gode takter. Bandets metal hælder mest mod dødsmetal, men der er også elementer af hardcore og thrash, som også spæder lidt melodi til resultatet.
Flere steder lyder bandet som Illdisposed, som de tog sig ud omkring 'There's Something Rotten...', selvom der ikke er nær så meget groove i trommespillet her. Alan på trommer kan nemlig godt lide at smække til, når han ikke groover. Vokalen har små paralleller til førnævnte århusianere i kraft af en vekslen mellem growl og noget mere hysterisk skrigeri. Men der er nu ingen subwoofer i growls'ne fra David, som er Loathes forsanger.
Der er lidt rod i produktionen og instrumenternes niveauer, men det har sin charme for Loathe kommer ud med en lidt undergrundsagtig-lyd, som umiddelbart klæder dem bedre end en klinisk Jacob Hansen-produktion.
Når bandet ikke leger Illdisposed (hør bare omkvædet i 'Children of a Lesser God' - men der er flere eksempler), så er der også lidt flirt med Lamb of God, hvor Loathe dog kommer til kort, hvad angår stramt og tight spil. Det er ikke fordi Loathe er utight, men feelingen er bare mere a la gammeldags thrash. Og det er egentlig meget fedt på dette udspil.