Foran og bag mikrofonen

Vi har snakket med Helhorse-frontmand Mikkel Wad Larsen om hans hverdagsbeskæftigelse som booker og leder af det lille Amager-spillested "Beta".

På Amager ligger det lille spillested, Beta, som forpost for det noget større Amager Bio, som det faktisk også er en del af. Begge steder er kommunale, men skal alligevel overleve på markedsvilkår hvilket Betas booker og daglige leder Mikkel Wad Larsen nu ser som en fordel.

Hvis navnet på ham virker bekendt, er det nok fordi han udover at være spillestedsleder også er frontmand i det danske band Helhorse. Devilution har taget en snak med ham om at drive et spillested og samtidig balancere det med at være udøvende musiker selv.

Hvad er den kunstneriske vision for Beta?

- Den er at være det førende spillested i København indenfor nichegenrer og nye artister. Vi har tre ben vi står på ift. programmet og det er metal, elektronisk musik og indie. Alle tre er meget brede genrer hvilket giver en del at lege med og et stort og nysgerrigt publikum. "Metallerne" har været de første til at finde ud af hvad Beta er, hvilket ikke kommer bag på mig, da jeg jo har beskæftiget mig med metal i mange år – det har faktisk være en del af den "hemmelige" plan for Beta.

- Ud over det, er det at skabe noget ungdomskultur på Amager, der ellers er frygtelig forsømt på det område – et sted hvor man for en flad 50'er kan gå ned med vennerne og få sig nogle oplevelser og drikke nogle bajere. Ligesom Stengade 30 på Nørrebro og Loppen på Christianshavn.

Er det den kommunale forpligtelse?

- Ja, vi fortolker den lidt mere abstrakt end eksempelvis et medborgerhus gør, for vi har en meget præciseret gruppe af musikinteresserede mennesker på ca. 15-30 år. Men det er ligesom en skatepark eller et børnekulturhus, som jo også henvender sig til en speciel gruppe mennesker. Men sådan skal det være, for kan du rumme alt kan du rumme intet, det er døden for et kulturhus.

Hvor meget er skattekroner?

- Beta er en del af Musiktorvet som er finansieret af Københavns Kommunes byggefond, tror jeg det hedder, men driften skal finansiere sig selv.

Er der så mange spillesteder i København, at de trækker hinanden ned?

- Ja, men jeg er faktisk ikke så bekymret for Beta, fordi jeg synes at vi, genre for genre, er ved at få en egen lille hyldeplads i København, da jeg laver ting som ingen andre laver, nemlig det er meget specialiserede, og det kan jeg mærke en efterspørgsel på. Men det er godt nok ét stort clusterfuck inde på midten: Loppen, KB18, Lille Vega, Bremen ligger og kæmper om nøjagtig de samme bands, og det er bare med til at gøre billedet mere utydeligt og er med til at publikum bliver lidt overrendt med markedsføring osv. Jeg tror at det er én af grundene til at de der nichefestivaler er så populære fordi de er så "clean cut"...

Hvordan balancerer du dit arbejde på Beta, med at være frontmand i Helhorse?

- Det gør man ved at betragte det som to fuldtidsjobs og give dem, hvad der skal til. Jeg er vant til at have mange bolde i luften, men det kan da være svært. Jeg er dog så heldig, at min arbejdsplads ser det som en fordel, at jeg er musiker og turnerer, og har så meget respekt og tillid til mig, at jeg kan tage af sted i fjorten dage og samtidig få mine ting løst.

Men det er den tidsmæssige del af det. Kan der ikke være interessekonflikter?

- Jo, det kan der da. Eksempelvis hvis man har et koncertbureau der synes, at det der Beta er helt vildt fedt "Så skal vi ikke lave Helhorse der?" osv. Men jeg vil sige, at når de situationer opstår, så er det fordi at andre end mig der ønsker det. Eksempelvis blev Helhorse bedt om at supporte Saturnus af Saturnus selv, da de spillede på Beta, og så ville det jo være dumt at sige nej. Også når vi skal spille med Rising, så gør vi det fordi det bare giver mening, og når jeg gør det, får jeg det godkendt hos mine chefer – især det med pengene, så derfor kan jeg retfærdiggøre det.

Men hvad så når du er på tur, kan du så høre et band du tænker skal bookes på Beta?

- Ja det har jeg, men det er ikke anderledes end at jeg tager til eks. Reperbahnfestival el.lign. Det giver mig bare en konkurrencemæssig fordel fordi jeg ser og hører noget før alle andre.

Men har du så nogensinde været ude for bands, som har været så store røvhuller, at du ikke vil booke dem?

- Ja, det har jeg, og der tænker jeg at de godt nok skal sælge mange billetter før jeg gider at deale med dem. Du skal ikke vade ind på et lille sted som Beta, der i den grad knokler for at give musikerne alt, hvad de har brug for, med den der rockstar-attitude – det kan vi ikke bruge til noget.

Kan du afsløre hvem?

- Jeg kan i hvert fald sige så meget, som at det er påfaldende, at et amerikansk eller engelsk band, der har været på tur i seks-syv uger som får bad én gang om ugen, hvis de er heldige - mad, hvis de er heldige - er super taknemmelige, megaprofessionelle, giver alle en god aften og glider direkte ind på spillestedet – står i kontrast til en lilleput af et dansk navn, som man skal skændes med en hel aften.

- Det er synes jeg er påfaldende. Der er en kulturting, der glipper, for det er meget sjældent de udenlandske navne, der er problemet. Og det er nu sjældent nichegenrerne der er problemet. Det er dem der har tilstrækkeligt mange gange har fået fortalt at de er "the next big thing", og begået den fatale fejl at tro dét...

Så udover at man ikke skal være et røvhul, hvad skal man ellers gøre, hvis man vil spille på Beta?

- Først og fremmest skal man lave noget interessant musik, men dernæst skal man tage alvorligt, at man samarbejder med spillestedet. Dvs. at hvis jeg nu booker et nyt band som support, så skal det tænke sig om og lade være med at at lægge et spillejob ugen efter. Hav lidt respekt for de mennesker, der bruger nogle penge og resurser på at få dig og dit band ind. Men frem for alt betragt det som et arbejde og hav dyb respekt for de mennesker, der har lagt penge i døren for at høre musikken.