Morgendagens stjerner - Dødning

Artikelserien om morgendagens stjerner fortsætter med et interview af Dødnings Mikkel Wad Larsen.

Hvem er med i bandet?
Mikkel Wad Larsen - Vokal
Søren Nybo Hansen - Bas
Jakob Møgelvang - Guitar
Stephan Krabbsen - Guitar/Vokaler
Aske Kristiansen - Vokal/Rhodes
Jesper Bergstedt - trommer

Hvordan startede bandet?
Aske og Stephan sad i Sydamerika og lavede riffs på en rådden guitar. Disse rådne riffs blev til en ide om at lave et fedt rock/metal band med sydstatsinspiration. Jakob og Jesper sad med samme lyst, og sammen dannede de den tidlige version af Dødning. Det hele var meget løst og jam-agtigt, men voksede hele tiden. Da jeg kom med, og de første shows tikkede ind, steg ambitionsniveauet, og vi blev et rigtigt band. Lineuppet var komplet, da Søren kom med på Bas.

Hvor var jeres første øver?
I Larm-Centralen på Amager

Hvor var jeres første koncert?
På Lades, sammen med Left Hand Charity, som var Mikkels gamle band.

Hvem har fået øje på jer?
Vi har været heldige og har haft nogle gode supports og festivaler (Black Label Society, Aalborg Metal Festival, Godzfest, NL tours osv.) Dét, sammenlagt med et konstant fokus på at spille, spille, spille, har gjort, at vi er godt i gang med at opbygge en fanbase. Sidste år signede vi en managementaftale med New Noise (Vira, Mnemic). Det har også åbnet en masse døre for os - bl.a. at vi er blevet booket på årets Spot Festival.

Hvad har været jeres største koncert?
Det står vel og veksler mellem Amager Bio og Start Festival. I Amager Bio supportede vi Black Label Society og spillede foran vores hidtil største publikum, men Start Festival var den største scene og kapacitet (Øksnehallen). Det var dog helt vildt dårligt organiseret, så vi fik et lortetidspunkt og spillede foran meget få mennesker.

Hvad er det sværeste ved at være ny i gamet?
At få det afgørende break, hvor man for alvor kan eksponere sin musik overfor et lydhør publikum, og de rette branchefolk der kan tage bandet til det næste niveau. Når det er sagt, har vi været meget heldigere end de fleste andre bands,da vi trods alt har haft nogle gode muligheder. Det har altid været svært at breake i rockbranchen, men de sidste 10 år er støjen fra bands, labels, osv. blevet nærmest ulidelig høj. Det har skabt et kæmpe stort clusterfuck hvor alle er imod alle. Derfor må man kæmpe for hver en centimeter, man får.

Hvordan har det været at indspille jeres debutplade?
Fantastisk! Dét at kunne fokusere 100% på sin musik, hænge ud med drengene og arbejde med en kæmpe kompetence som Jacob Bredahl (tidl. Hatesphere, Barcode, Kandidate m.fl., - red.), har været helt genialt. Vi er utrolig stolte af vores album og føler, at vi har hævet os flere niveauer - med en god sjat hjælp fra den gode Bredahl. På et rent personligt plan kan jeg sige, at jeg for første gang i mit liv har lavet et produkt, som jeg kan stå 110% inde for.

Hvad er jeres inspirationer?
Vi trækker temlig bredt over de sidste 30/40 års rock/metal historie. Men skal man name-droppe, vil jeg sige: Thin Lizzy, Hendrix, Crowbar, Pantera, Down, EyeHategod, Raging Speedhorn, Corrosion of Conformity, High on Fire og Alice in Chains.

Hvad er jeres drømme?
At så mange som muligt får vores musik at høre! Vi vil enormt gerne have muligheden for at komme på de fede turnéer, festivaler osv. Derudover vil vi gerne konstant hæve niveauet for vores musik og evner, samt have en lang, konsistent karriere, hvor man efterlader noget kunst som betyder noget - det er vist noget alle musikere drømmer om. Penge spiller også ind. Det er tabu at snakke om, men faktum er at de fleste drømmer om den dag hvor koncerterne og pladerne betaler huslejen - ikke mindst os.

Hvordan vil I nå dem?
HARD FUCKING WORK! Vi har en old-school arbejdsmoral der hedder spille, spille, spille. Vi er pt. på jagt efter plade- og bookingselskaber, som forhåbentligt kan give os en stærkere platform at arbejde ud fra. Men vi er ikke den type band der læner sig tilbage og håber på det bedste. Vi presser altid på. Det er ikke længere nok at lave fed musik, held er en større faktor end nogensinde.

Hvordan vil I virkelig IKKE ende?
Som et band der bliv betragtet som ligegyldigt. Jeg vil hellere have at folk hader os end er ligeglade, i det mindste har man da vakt en eller anden følelse - det er dog sjovere at folk kan lide én :-)

Hvor meget opbakning har du/I fra baglandet (forældre, skole, venner, job etc.)?
Vi er heldige at have fleksible jobs, studier og forstående kærester og familier. Generelt har vi mødt stor kærlighed og støtte lige fra starten, og det giver et uundværligt boost og gør det muligt at kaste sig 100% in this crazy business called Rock & Roll :-)