Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Problemerne lurer i kulissen

Populær
Updated
Problemerne lurer i kulissen

Perfektionisten Daniel Gildenlöw har sluppet et dvd-projekt, der er ganske vellykket uden at det er blevet prætentiøst.

Titel
Ending Themes On The Two Deaths of Pain of Salvation
Dato
13-03-2009
Distributør
Trackliste
Dvd1:
Documentary + Pic Gallery...Etc


Dvd2:
Scarsick
America
Nightmist
! (Foreword)
Handful Of Nothing
New Year S Eve
Ashes
Undertow
This Heart Of Mine (I Pledge)
Chain Sling
Diffidentia (Breaching The Core)
Flame To The Moth
*

16

Disco Queen
*

17

Hallelujah
*

18

Cribcaged
*

19

Used
Karakter
3

De svenske progressive mestre i Pain of Salvation er ude med en ny dvd bestående af en dokumentar om første del af en verdenstourné i 2005 samt et liveshow fra en senere tour, der fulgte i kølvandet på ”Scarsick”. Eller måske skulle man sige, at Daniel Gildenlöw er ude med en ny dvd, for vidste man ikke allerede, at han er bandboss og det kreative hoved bag bandet, så ser man det for alvor nu.

Dokumentaren viser nok, at ikke alle ville finde sig tilrette i et band styret på den måde, Daniel er ikke diktatorisk eller grov, men alligevel så virker det som om, der ikke levnes meget plads til de andres idéer. Han er meget dedikeret til arbejdet med musikken, og kan nærmest ikke lægge det fra sig. Interessant er interviewet med mor Gildenlöw, der jo både er mor til Daniel og bassisten Kristoffer, der blev bedt om at forlade bandet i 2005 efter den tour, der portrætteres i dokumentaren. Moren fortæller om den perfektionistiske Daniel og den mere udadvendte og legesyge, fodboldglade Kristoffer, som han var som dreng.

Også Johan Langells exit lurer i kulissen i hans udtalelser om at være ”on the road” og savnet til familien. Som bekendt kvittede han trommestolen i 2007.

Det er en dokumentar om livet på landevejen, og selvom der kommer personlige interviews med bandmedlemmer, fans, tour-crew og familie så er det nok en dvd mest rettet mod fans’ne.

Ekstramaterialet byder på svensk humor. Det er ikke hylende morsomt, men forsøget er godt nok. Et menupunkt er dedikeret til kommentarsporene, hvor der er tre muligheder: ingen kommentarer (her får at man at vide, at det er et tosset valg, nu man alligevel er klikket ind under kommentarer), forkerte kommentarer og de rigtige kommentarer. Der er faktisk gode oplysninger om bandet i sidstnævnte men det kan godt være lidt tungt at køre dokumentaren igen, selvom kommentarsporet er lavet med dvd’en sat på ”random”, så man overraskes. Og de forkerte kommentarer: det er såmænd kommentarsporet til dvd’en ”BE – Original Stage Production”.

Flotte billeder og lyd

Disc 2 byder på live-showet. Et flot filmet show fra Amsterdam. Lyden er ganske glimrende og kameravinklerne mange. Der er masser af close-ups på musikernes fingre, så man rigtig kan beundre deres eminemte musikalske evner. Interessant er det at den nye bassist introduceres fuldstændig som han blev det i København på samme tour: nemlig med reference til The Matrix og ”Mr. Andersson”. En udmærket set-list på 1 time og 50 og der er også blevet plads til den fornemme fortolkning af Cohens ”Hallelujah”. Interaktionen med publikum er nedprioriteret, den træder i hvert fald ikke tydeligt frem på denne dvd.

Også denne disc byder på ekstra-materiale. Der er demoer til nogle af sangene fra Scarsick. Kun lydsiden, mens billedet viser lidt forklaring skrevet af Daniel. Samme princip benyttes på et par live-optagelser Mike Portnoy tog på sin minidisc, da Pain of Salvation turnerede med Dream Theater omkring udgivelsen af ”Remedy Lane”.

Det er et fint produkt som bandet har spyttet ud her. Professionelt produceret og ikke baseret på dårlige hjemmevideoer, som burde være forblevet som personlig eje og beskuelse. Spændingsniveauet er ikke ligefrem på toppen hele tiden, men det er stadig interessant, hvis man godt vil se lidt mere om ”rockstjerne-livet”. Koncertdelen er ganske fed og den vil sikkert få de fleste afspilninger rundt omkring hos køberne af denne dobbelt-dvd udgivelse.