Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Jævn punkfest

Populær
Updated
Jævn punkfest
Både Dropkick Murphys og supportbandet Against Me! manglede ordentlige sange i Store Vega i torsdags. Torsdag aften var der punkfest i store Vega med ikke mindre end 4 navne på plakaten. Dropkick Murphys har fået sig en ret stor fanskare her i landet efter den forrygende fest de leverede på Roskilde Festival for 4 år siden, og har været en hyppig gæst her i København, hvor de har spillet minimum en gang om året siden.

Against Me! var lige trådt ind på scenen da jeg ankom i VEGA, og på det tidspunkt var stemningen allerede i top. Jeg har i hvert fald sjældent set så stor en moshpit til et opvarmningsband. Against Me!'s traditionelle melodiske hardcore siger ikke mig så meget, men for fans af genren er det vist noget af det fede. I mine ører mangler Against Me! simpelthen nogle ordentlige sange for at det fungerer, men det det prøver de til gengæld så at opveje med entusiasme og spilleglæde, og de havde vitterligt godt fat i publikum, jeg stod bare tilbage og manglede et eller andet.

Fladt øl

Aftenens hovednavn fik stemningen til at stige yderligere et par niveauer. Da lyset blev slukket stod folk simpelthen og råbte "Let's Go Murphys" i måske 3 minutter inden Boston-oktetten kom på scenen. Der var fuld fart på og fuld tryk på sækkepiben fra da de første akkorder blev slået an. Og hvis der havde været stor moshpit til Against Me!, så blev den hverken mindre eller mindre vild da Dropkick Murphys sparkede festen igang.

DMs musik er blevet beskrevet som the Pogues på speed, og det er egentlig meget passende; ud over stepperne med 666 km i timen. Efter et par numre stod jeg dog og manglede et eller andet - det samme som jeg hos Against Me!: nogle bedre tekster.

Dropkick Murphys sangskrivning er helt enkelt rædsom, hvilket de selv fik sat en tyk streg under med deres forrygende fortokning af den gamle irske rebelsong Fields of Athenrye. Derefter var det også som om dele af publikum blev grebet af kedsomhed, de begyndte nemlig at smide med deres dyrt indkøbte fadøl. Og det sætter altså en dæmper på musiknydelsen når man skal stå og holde øje med ikke at få et bad i fladt øl.

Spillested
Dato
08-04-2003
Genre
Karakter
3