Modigt, men...

Iron Maiden spiller så godt som nogensinde, men der var flere skår i glæden, rapporterer Emil Svendsen fra Valby Hallen. Dagen efter Ålborg-koncerten optrådte ærke-heavybandet Iron Maiden med fuldstændigt samme sæt; dvs. det nye album fra ende til anden, plus, ret præcist, en håndfuld af de gamle numre.

Og ingen skal sige, at bandet ikke gjorde dets for at levere. Det spillede røven ud af bukserne, Bruce Dickinson sang bedre end nogensinde og hele showmaskinen var i det hele taget velsmur,t med Eddie både som kampvognskomandant og infanterist, et overdådigt lysshow og noget så naturstridigt som vellyd i Valby Hallen, der ellers plejer at lyde som et pissoir.


Oplivning

Men alligevel var alt ikke helt så godt, som det kunne have været.

Tydeligst var det, hvor en enkelt vaskeægte showkikser til aller sidst, hvor hal-lyset alt for længe var slukket efter ”ekstra”numrene var klinget ud. Folk heppede derfor på et ekstra-ekstranummer, men denne heppen blev til buhen, da lyset så endelig blev tændt, og det stod klart, at der ikke var mere at komme efter.

Men også under afspilningen af numrene fra hele det nye album, som ikke er bandets bedste, blev stemningen mere og mere flad. Der var en del folk, især bagerst i hallen, der blot ventede på at høre noget, de kendte, og som altså ikke havde købt eller hørt den nye plade, hvad bl.a. snakken i pissekøen afslørede. Fuldstændigt som i Ålborg livede folk gevaldigt op, da "Fear of the Dark" startede.

At mange var kommet for at høre det ”evige” Maiden, kunne høres på det løft, stemningen fik, da de gamle numre endelig tonede frem.


Til diskussion

Det kan diskuteres, om det var smart af Maiden stædigt at spille hele den nye skive igennem. Modigt var det nok, sådan at insistere på at sangskrivertalentet stadig holder, men tager man skaren af Maidenfans i betragtning, er der en stor del af dem, som ikke er egentlige metalhoveder, der farer ud og køber sig fattige i ny musik. De fik ikke helt det show, de troede, de havde købt adgang til (i øvrigt helt tilbage i starten af året, hvor der hurtigt blev udsolgt).

Bag Maidens beslutning ligger måske de skærmysler, bandet havde sidste år på Ozzfesttouren med en anden jernlady, nemlig Sharon Osbourne. Efter sigende skulle Maiden, eller rettere Bruce, bl.a. have drillet Ozzy med, at han kun havde gamle numre at spille og skulle bruge en telepromter for at huske teksterne. Det endte med skandale, og at Maiden måtte forlade touren før tid.

Det er derfor forståeligt, at bandet ikke bare kan spille dets gamle materiale, når det så selv tager på tour med en ny udgivelse i ryggen. Men det ville have været bedre for oplevelsen, hvis Maiden havde blandet det nye lidt op med savnede hits fra bagkataloget - sådan efter opskriften to-ryk-og-en-aflevering.

Så alt i alt kan man sige, at bandet spillede så godt som nogensinde, men at materialevalget og afslutningskikset trak stemningen så meget ned, at der gik skår i oplevelsen af, at være til Maidenkoncert - for man forventer intet mindre end det ypperste fra dem.