Nossefyldt Nytårsrock

Heavyjam.dk's redaktør rapporterer fra London, hvor Velvet Revolver og The Datsuns sparkede rockåret 2005 godt i gang. Det er ikke kun blandt et par af Heavyjam.dk’s skribenter, at Velvet Revolver har figureret på årshitlisterne for 2004. I England går rockscenen særdeles hårdt amok over dette såkaldte superband med rødder i Guns N’ Roses og The Stone Temple Pilots. Magasinet Classic Rock har lige kåret Velvet Revolver som årets band og bandets debutskive ”Contraband” som årets album, mens navnkundige Metal Hammer har bandet som aktuel forsidehistorie. Og billetsalget op til denne, bandets første af fem London-koncerter i januar har talt dets tydelige sprog: udsolgt og over 20.000 til de fire koncerter på Hammersmith Carling Apollo samt en enkelt på Brixton Academy.

Og så turnerer bandet endda også rundt i resten af Storbritannien, i denne måned…


Kun en parentes

Det var så heller ikke let for Heavyjam.dk’s udsendte at erhverve billet, men det lykkedes via en hjælpsom, om end ganske hemmelig kilde, og så var der ellers åbnet op for en guitarrocket nytårskoncert af dimensioner.

Først ude var The Datsuns, der var tildelt en halv time til garagerock og gang i den, men det var tydeligt at denne aften var Velvet Revolvers. Jo, der blev da applauderet pænt og hørbart, men Datsuns’ optræden var så absolut ikke attraktionen, denne søndag aften.

Desuden var det markant afslørende for disse Datsuns, at de ikke kunne fylde den korte spilletid ud med en ren, rå hitparade. Bandets nyeste materiale virkede ret anonymt, og kun i de gamle ”Mondo Generator” og ”Motherfucker From Hell” rykkede det reelt. OK, i en mindre klub havde Datsuns-drengene nok kunnet komme mere til deres ret, men der var kun en aura af parentes over bandets optræden her i Hammersmith.


Næsten til tiden

Klokken 21.30 var Velvet Revolver-drengene klar til at indtage scenen - et kvarter efter tidsplanen, hvilket jo knapt er værd at nævne ihukommende den gamle Guns-frontmand Axl Rose’s afsindige overskridelser af spilletidspunkter på op til tre timer!

Men Axl er for længst væk, gledet ind i en kronisk megalomanisk psykose med sin egen udgave af Guns N’ Roses, og i stedet omkranses de gamle Guns-medlemmer, guitarikonet Slash og rytmegruppen Duff McKagan og Matt Sorum af Scott Weiland. Jo, ex-Stone Temple Pilots frontmanden har også haft sine ustabile (dope)ture i løbet af karrieren, men trods sit lidt udmarvede look står han dog som en dynamisk og energisk frontmand for Velvet Revolver, der afrundes af rytmeguitaristen Dave Kushner (tidligere i Duffs band Loaded m.fl.).

Ikke overraskende lagde Velvet Revolver ud med Duffs pumpende baslinjer i åbningsnummeret fra ”Contraband”, ”Sucker Train Blues”. Og med de pumpende baslinjer og en svært opskruet volumeknap meldte Velvet Revolver også klart ud omkring aftenens tema. "We’re Velvet Revolver and we play rock’n’roll," annoncerede Weiland og så fortsatte bandet dets hårdtpumpede gennemgang af eget materiale, hvor første tur ned i gammelt ex-band materiale kom med sang nummer seks, den kontante Stone Temple Pilots-sang ”Crackerman” fra dette bands klassiske debutalbum ”Core”.


Genopstået guitarguru

Balladehittet ”Fall To Pieces”, som Weiland dedikerede til både kærlighed og stoffer, gav en enkelt, men passende pause i volumeorgiet, hvor efter bandet kastede sig hovedkulds ud i hovedsættets stærkeste stime. Først med tonseren ”Big Machine” og derefter aftenens første Guns-sang, ”It’s So Easy”, som fik den i forvejen energiske sal af unge og lidt ældre rockansigter til at skrue op for begejstringsblusset.

Det gamle Stone Temple Pilots-hit ”Sex Type Thing” og Velvet Revolver’s første officielle nummer, ”Set Me Free” afrundede på absolut flotteste vis hovedsættet, hvor man virkelig kunne mærke den fornyede energi, disse halvgamle rock & rul drenge er kommet op med.

Overalt var der dog Slash, som med sin karakteristiske sorte hårkrøller dækkende hele ansigtet og sin ene fod på monitoren spillede den ene fortryllende guitarsolo efter hinanden - men aldrig over stregen, kun lige i solar plexus. Det var ren Gibson-ekstase, indimellem.


Knock-out afslutning

I den første af to omgange ekstranumre åbnede Slash ballet med en lidt improviseret, legende akustisk intro, som så pludselig gik over i det gamle Guns frækkert-hit ”I Used To Love Her”, og så var der en mægtig jubelstemning igen, som for alvor kulminerede i aftenens to sidste indslag, den dybt effektive Guns-klassiker ”Mr. Brownstone” og Velvet Revolver’s første single, ”Slither”, som for alvor er nummeret, der bygger bro mellem Guns’ N’ Roses og Stone Temple Pilots-traditionerne.

En så ganske passende afrunding på en aften, hvor Velvet Revolver fik vist deres allermest vitale side - som et erfarent men højenergisk og topmotiveret rock’n’roll band, der på mest naturlige vis kører på en bølge af synergier fra line-uppets respektive arv i heholdsvis sen-80’ernes garagebetonede heavy rock og den melodiske grunge rock fra start-90’erne. Nu er vi i 2005, og her får bandets ”Contraband” materiale virkelig livemæssigt løft.

”Ja, vi lavede faktisk denne her plade for at få lov at komme ud og spille live,” som Duff McKagan fortalte undertegnede ved et interview op til udgivelsen af ”Contraband” i foråret 2004.


En enkelt anke

En enkelt lille anke må dog være, at bandets hårdtpumpende beats til tider næsten overmatchede Weilands vokal – og ja, det ville da heller ikke gøre noget, hvis man lige smed en enkelt gammel Guns-rocker som ”Nighttrain” eller ”Out To Get Me” ind i hovedsættet. Hvilket vist heller ikke er nogen umulighed, for som Matt Sorum udtaler i den aktuelle udgave af Kerrang! Magazine, så har Velvet Revolver jo enndu ikke et helt sæt med eget materiale – og ja, tænk nu hvis dette her band skulle spille et lidt længere sæt på en festival...