Symfonisk og brusende, men...

Symfonisk og brusende, men...
Within Temptation nåede først ud til hele salen i ekstranumrene, rapporterer Emil Svendsen fra aftenens koncert i Vega. Lauren Harris varmede op for Within Temptation med en gang kalorielet radiorock á la Avril Lavigne. Hun synger ikke specielt godt, og tager ved gud heller ingen chancer. Men hvorfor skulle hun også det, når hendes far (Steve Harris, Iron Maiden) er en af verdens største?

Hun varmede op for farmand, da Maiden gæstede landet sidst, og det er til at forstå, at en far vil give sin datter en håndsrækning. Men hvorfor man bliver ved med at forsøge at
sælge hende til et metalpublikum, er mindre forståeligt.

Numrene er momentvis underholdende - i lige præcis det tidsrum der går, fra de går ind ad det ene øre og ud ad det andet. For der er intet mindeværdigt i hendes musik.


Udsolgt og uldent[/b]

Hollandske Within Temptation har slået sig ret godt fast som et af de store navne indenfor gothic metal, og der var da også udsolgt til bandets koncert i Store Vega. Musikken er symfonisk og brusende, uden at være domineret af guitariffs. Kombineret med den klassiske, kvindelige vokal, leveret af Sharon den Adel (bill.), bliver det hele en smule monotont, fordi bandet ikke rigtig har melodierne til at hive det pompøse udtryk hjem med.

Koncerten var OK. Langt fra fantastisk, men heller ikke dårlig. Bandet brugte lidt lang til på at blive varme og komme ud over scenekanten, så stemningen var sådan lidt ulden. Faktisk var det først hen mod ekstranumrene, at Within Temptation fik kontakt med andre end folk i salens forreste halvdel. Så alt i alt ikke den store oplevelse.

Titel
Within Temptation + Lauren Harris i Store Vega, Kbh. torsdag den 19. April 2007
Spillested
Dato
19-04-2007
Genre
Forfatter
Karakter
3