Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Teknisk opvisning på Christiania

Populær
Updated
Teknisk opvisning på Christiania
Basmesterskabet på Loppen blev vundet af en italiener foran sine amerikanske kombattanter. Loppen lagde rammerne for en aften fortrinsvist i den brutale og tekniske dødsmetals univers. Derfor undrede det lidt, at trommesættet på scenen ikke var større, men det skulle hurtigt vise sig, at den gammelkendte floskel "det er gørelsen og ikke størrelsen" var passende her.

Italienske Hour of Penance lagde således ud i voldsomt teknisk vigør, hvor trommeslageren straks fik bevist, at tekniske detaljer, variation og højt tempo snildt kan lade sig gøre på et lille rødt sæt. Guitaristen imponerede også, men det var bassistens eminente evner på den 6-strengede bas, der fik folk til at tabe kæben i beundring. Fingrene fik ingen pauser i lir med tapping, slap-bas og teknikker, der fik bassen til at virke som et percussion-instrument. Og så headbangede han, som var musikken simplere at fremføre end Offsprings!

Desværre stod growleren ikke helt mål med de andres kunnen, han havde et lidt tørt, kedeligt growl, til gengæld kunne han få folk til at gå amok. I afslutteren, et cover af Suffocation, der teknisk set var kedeligt i forhold til niveauet, vi netop havde overværet, fik manden 7-8 personer med op på scenen. Det lyder ikke af meget, men har du været på Loppen, så ved du, at scenen er lille!

Krig, terror og George Bush

Da der var mere højteknisk og hurtig død på programmet senere, var Impaled (bill.) den ideelle 2'er i pakken. Bandets mere simple dødsmetal med tredobbelt vokalangreb er iblandet store dele nakkerykkende 80'er thrash. I uniformer fra flyvevåbnet præsenterede de sig som værende fra landet med krig, terror og George Bush.

Publikum holdt en vis distance til bandet, der benyttede samples mellem de fleste af numrene og heller ikke rigtigt holdt nogle pauser for at opildne publikum til fest. Musikken var et bombardement af riffs, og i den mængde var der naturligvis godt materiale imellem, men alligevel fængede det ikke 100 %. Bedst var bandet, når der blev spillet finurlige melodier i skæve taktarter.

Den ene guitarist mindede med sit skæg og store briller om Arne fra "Jul på Vesterbro", men der kom ingen "Socialforvalterblues". Impaled leverede et musikalsk rimeligt show uden den store begejstring. Måske de havde en lille off-dag?

Spøjs teknik på bassen

Det var blevet fredag, før det hypede Origin endelig kunne gå på scenen. Loppen var bestemt ikke fyldt ud, men bandet formåede at holde de tilstedeværende tæt på scenen. En gang før har bandet besøgt København og gutterne var glade for at være tilbage. Desværre var ensemblet ikke fuldtalligt, idet Jeremy Turner var fraværende og guitarfronten blev deraf mindre fyldig.

Som forventet var de tekniske færdigheder i top, trods et infernalsk tempo. Et nummer som "Finite" fra det seneste album var det nummer der mest grådigt blev fortæret af det glubske publikum. Netop seneste album kunne have levnet mere plads til vokalen, men måske så vi denne aften, hvorfor den ikke havde fået det. På Loppen overdøvede James Lees stemme af og til musikken, så fede tekniske detaljer gik tabt. Hans stemme var speciel og varieret, men skrigene var lidt enerverende.

Som med åbningsbandet skilte bassisten sig mest ud; her med sine kun godt 160 cm i højden og en spøjs teknik, når han spillede med begge hænder højt på gribebrættet. Det skal dog ikke forstås sådan, at han udspillede sine kammerater. De var alle gode og havde et fint sammenspil, der dog rodede lidt i lyden af og til. Stilmæssigt var der en rød tråd mellem materialet fra bandets bagkatalog, men også en tendens til ensformighed.

Kunstner
Spillested
Karakter
3