Djævelen over kannibalen
Populær
Veloplagte Devildriver løb med prisen for aftenens bedste præstation foran det rutineprægede hovednavn Cannibal Corpse. Andre gjorde det også godt.
2. Sarcophagic Frenzy
3. Scourge Of Iron
4. Disfigured
5. Evisceration Plague
6. The Time To Kill Is Now
7. I Cum Blood
8. Encased In Concrete
9. Fucked With A Knife
10. A Skull Full Of Maggots
11. Priests Of Sodom
12. Unleash The Bloodthirsty
13. Make Them Suffer
14. Hammer Smashed Face
15. Stripped, Raped And Strangled
En lørdag aften i Aarhus kan næsten ikke gå galt, når man starter på spillestedet Train, der med sin beliggenhed ved havnefronten og med udsigt mod indre by er et udmærket udgangspunkt for en aften, hvor den skal fyres af på alle cylindre. Varmer man så op med fire tunge heavybands, så bliver det næsten ikke bedre, gør det?
Stemningen på Train var i hvert fald elektrisk allerede da første band, italienske Hour Of Penance, gik på scenen. Italienerne har lånt lidt rigeligt inspiration fra deres amerikanske genrebrødre, der står øverst på plakaten denne aften, og det blev en anelse ensformigt. Faktisk havde de et nummer, hvor jeg i de første 20-30 sekunder troede, at de ville til at lave et cover af netop Cannibal Corpses 'Stripped, Raped & Strangled', men det viste sig så bare at være en billig italiensk kopi. Jeg kan sagtens forstå, hvorfor Cannibal Corpses management har ment, at Hour Of Penance passer godt ind på denne turné, men jeg blev ikke revet med af hverken musik eller optræden.
Noget bedre gjorde The Black Dahlia Murder det. De havde masser af energi på scenen og fangede den stemning, som de fremmødte på spillestedet kom med. Det var tydeligt, at de havde en del fans blandt folket, og der blev sunget med. Forsangeren havde en rigtig god kontakt med sit kernepublikum og smittede salen med humøret. Han gik så indædt til opgaven, at trøjen måtte smides og så blev der ellers svedt tran til den helt store guldmedalje. Ganske udmærket opvarmning til næste band.
Det var nemlig mægtige Devildriver. Jeg kan huske, at de gjorde det onde ved Voxhall tilbage i 2009, da de varmede op for Behemoth i selvsamme by, som var omdrejningspunktet for denne aftens eskapader. Jeg husker dog også, at jeg gik derfra og syntes, at forsanger Dez Fafara så en anelse slidt ud. Men i aften så han kernesund og frisk ud og havde et kæmpe smil på læben. Virkelig veloplagt, og hele bandet emmede af spilleglæde, og det smittede af på publikum. Det var, som om at lørdag aften, Train og metal gik op i en højere enhed, og stemningen toppede faktisk under Devildriver. Dez fik samtidig indbudt os alle sammen til det sydlige Californien da han skulle introducere sangen 'Clouds Over California'. Afgjort aftenens højdepunkt.
For Cannibal Corpse var, tja ... Cannibal Corpse. Det er lige knap et års tid siden, at de sammen med Behemoth (ja, de tre bands er åbenbart pjattede med hinandens selskab) tog sig kærligt af os på Voxhall. Jeg tog setlisten frem fra den koncert og sammenlignede den så med de sange, som de havde valgt at spille for os på Train denne lørdag. Der var tre sange, som var blevet skiftet ud. Sidste gang spillede de 'Covered With Sores', 'Born In A Casket' og 'The Wretched Spawn', der på Train var skiftet ud med 'Sarcophagic Frenzy', 'Encased In Concrete' og 'A Skull Full Of Maggots'. Ellers var setlisterne skræmmende ens. Det samme var Corpsegrinders oplæg til sangene. 'I Cum Blood' blev introduceret som den er blevet det i 20 år, ligesom 'Fucked With A Knife' naturligvis dedikeres til den kvindelige del af publikum. Alt er, som det plejer at være. Det samme er Corpsegrinders ubønhørlige headbanging. Men lige så trist og indstuderet det kan være, så kan man også vælge at sige, at glasset er halvt fuldt i stedet for, og glæde sig over, hvor fedt det er, når Corpsegrinder annoncerer aftenens sidste nummer i form af klassikeren 'Hammer Smashed Face'. I de døende sekunder af sangen skråler han så "Kan I huske, at jeg sagde det var aftenens sidste nummer? Jeg løj! Her er 'Stripped, Raped & Strangled'", og så eksploderer salen ellers i det nærmeste, man kommer fællessang i dødsmetalregi. Selv undertegnede må erkende, at jeg overgiver mig til kannibalerne, hver gang det sker.
Cannibal Corpse kan ikke rigtigt skuffe. De leverer den vare, som de har slynget over disken de sidste 20-25 år. Det er brutalt og skåret ind til benet. Ingen dikkedarer, bare fem musikere, der fyrer deres sange af i 65 minutter, og så er det slut. Tag det eller lad være. Nu har Cannibal Corpse så gæstet Aarhus to år i træk i februar måned. Kunne jeg lokkes til Smilets By igen i februar 2014 hvis de vender tilbage igen-igen? Svaret er et entydigt ja, for jeg er vokset op med deres musik og hylder dem. Også selvom der objektivt ikke er sket en skid siden d. 29. februar 2012. Absolut intet. Men det sker der ikke noget ved. For det, de gør, virker!