Tesla - Sweden Rock Festival
PopulærTesla - Sweden Rock Festival
Tesla har ikke har besøgt europa i umindelige tider - og her er der tale om en skandale af de helt store intet mindre! Det er en endnu større skandale, end at der ikke er flere i DK der kender dette fantastiske band - men nu er det da sikkert, at den ene halvdel af Sweden Rock-folket har fattet det, og hurra for det. Solen skinnede ned over os, cideren var dejlig kold, og Tesla kom og så og storsejrede (Sweden Rock har deres egen øl, der smager som om den er ca. lige så gammel som gennemsnitsalderen på sangerne på scenen, så derfor er pærecider nu officielt blevet en rock'n'roll drink - ja, den er god nok, så luk røven og drik noget pære juice på 7%!) Med arbejdermanér gik de til stålet, og gav os perlene fra de fem reelle udgivelser, der er kommet fra deres hånd siden debuten i '86. Fra fortællingen om Suzi, til brokkerierne over skiltene her og der, gamle UFO-klassiskere og de moderne Cowboys vi fik hele turen, ja inkl. hippieføleri om Kææærlighed - ja, Tesla er jo i bund og grund et rock'n'roll band, mere end de er et metal act. Men fuck, med den energi de fyrede af her, så var det vist ikke nogen grund til ikke at frygte mangel på horn og Luftgeddar. Forkælet blev man med det guitarfræs - Frank Hannon er en mand af høj, høj klasse, ikke er bange for lige at smide lidt Twingeddar ind og hurra for det! Med en "ny" mand på det andet hegn Dave Rude (Tommy Skeoch er endelgt officielt ude, efter jeg ved ikke hvor mange års misbrugsproblemer) fik vi heldigvis serveret den helt specielle og møgfede Tesla sound - manner det var godt! Tesla var, som de vidende læsere vil vide (og ellers ved I det nu!) jo egenhendigt skyld i den støm af unplugged snask vi fik at høre på i 90'erne, men gud ske tak og lov blev vi ikke trukket igennem det ene akustiske nummer efter det andet. Tesla forstod ders besøgstid og gav os rock'n'roll fra start til slut. Det eneste der manglede denne tidlige eftermidag var lige et nyt track eller to (eller at de havde fået to timer!), men ok træerne vokser ikke ind i himlen. Der kommer heldigvis snart nyt, og så må vi bare håbe de ikke som visse andre falder til patten, og laver en fesen tribute plate (ja det hedder det vist, på marketings sprog - det, som vi andre kalder 70 minutters røvkedelig kopinummre - medmindre selvfølgeligt man har en trommeslager der hedder Lars).