Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

To generationer rocker løs

Populær
Updated
To generationer rocker løs
Metallica åbnede for rocklegenderne Rolling Stones i San Francisco, og Heavyjam.dk's Mathias Nielsen var selvfølgelig på plads. ””Hvorfor fanden varmer Metallica op for de gamle røvhuller?” og ”Rolling Stones? De skulle da for længst være gået på pension!” Blot to af de sætninger, undertegnede er blevet tvunget til at forsøge at besvare inden Metallica’s to opvarmningskoncerter for de legendariske rock’n’rollere…

Og en speciel (og til dels bizar) begivenhed var det i sandhed, da Metallica jo sagtens selv kunne have fyldt den store arena - med plads til 50-60.000 mennesker - op til randen. Men det var også en begivenhed, man næppe kommer til at oplive en lignende af, i den nærmeste fremtid.


Godt comeback!

Vi springer let og elegant over elendige Everclear, som for anden aften i træk ødelagde stemningen på det enorme (men tomme stadion) tidligt på aftenen. De skal ikke have mere end et 5-tal for deres uudholdelige alternative collegerock.

Som de Heavyjam-læsere, der også følger med på Gaffa.dk, vil vide, så var Metallica langtfra topformen under den første koncert om søndagen, hvor de i den grad blev gjort til en parentes efter Stones’ monstershow. Generelt var hele bandet meget rustne, og lavede mange fejl – man fornemmede virkelig, at den ét år lange spillepause havde sat sine præg.

MEN! Lars & co. var åbenbart også selv klar over, at de var i problemer på scenen, for hold da op for et comeback, de lavede under dette andet forsøg på at spille om kap med Rolling Stones. Om det så var et par dage i ”øveren”, der gjorde udslaget er ikke til at sige (vi fik ikke det ønskede interview med hr. Ulrich i kassen…), men Metallica var i hvert fald som forandrede.


Orion!

Et af de andre store problemer ved den første koncert var også sangvalget, hvor uessentielle sager som ”I Disappear”, ”No Leaf Clover”, ”King Nothing” og til dels også coveret ”Turn the Page” var inkluderet i sættet. Tirsdagens sæt var derimod kongeklasse!

For det første spillede Metallica - for anden gang nogensinde - atter ”Orion” live – denne gang uden fejl… Monsterfedt var det!

Med hensyn til sætlisten, så var de førnævnte sange erstattet af henholdsvis ”Creeping Death”, ”For Whom the Bell Tolls”, ”Fuel” og ”The Unforgiven”, og så behøver man vist ikke tilføje mere her! Selvom Metallica-fansene blandt publikum langt fra var i overtal, så lykkedes det alligevel James Hetfield at rive en stor del af arenaen med under ”For Whom the Bell Tolls”, ”Fuel” og ikke mindst ”Enter Sandman”.

Bestemt en optræden, Metallica kunne være bekendt ovenpå den skuffende søndagskoncert. Og som Lars Ulrich jokede på scenen efter koncerten: ”Welcome to the beginning and the end of the 2005 Metallica World Tour featuring nothing else but San Fran-Fuckin’-Cisco!”.


Hovednavnet i kontorbygning

Uanset om Metallica spillede op til deres bedste, så var de der blot som opvarmning for Rolling Stones og deres enorme (og her mener jeg enorme!) ekstravagante scene samt show. Men man må bestemt heller ikke glemme de utallige svinefede sange, disse aldrende rockere har kastet af sig siden starten af 60'erne (!).

At samtlige medlemmer i bandet er godt oppe i tresserne (på nær ”efternøleren” Ron Wood) er hverken til at se eller høre. Og Mick Jagger (62) må unægtelig gennemgå mange kondi- og styrketræningstimer i løbet af hans ”arbejdsuge”, for at være i den form, han er i… Det var under alle omstændigheder ret surrealistisk at se ham spæne konstant rundt på scenen i de samtlige to timer og et kvarter, koncerten varede.

Og så er der jo scenen. Den skal lige have en bemærkning med! For sådan som den så ud i dagslys, kom man i tvivl om, om det var en kontorbygning eller rent faktisk en koncertscene!? Og Rolling Stones havde selvfølgelig også medbragt det helt store lys- og fyrværkerishow for at sætte trumf på.


Musikken i centrum

Men det var alligevel musikken, der overskyggede showet – og så er det i øvrigt umuligt ikke at elske dette band, når man står og lytter til den eminente boogierock-klassiker, ”Tumbling Dice” samt ikke mindst ”Sympathy for the Devil” eller ”Jumpin’ Jack Flash” eller ”(I Can’t Get No) Satisfaction”… Ja, man kunne blive ved.

I modsætning til Metallica, så spillede Stones’ et lidt svagere sæt end det, de leverede om søndagen, så deres koncert var ikke helt oppe at ringe. Men den var stadig langt bedre end det, alle de bands - der kunne være børnebørn til disse legender – nogensinde vil kunne præstere.

Keith Richards ligner med sit karismatiske kropssprog én, der er i gang med at bestille drink nummer 185 i baren, som han står og nærmest aer strengende på sin telecaster, men alligevel er der noget over ham, der gør, at han er 100 % rock’n’roll, uanset hvor mange kanyler, hans underarm har stået model til – man han stod nu oprejst hele koncerten igennem!

Musikken kom - i bogstaveligste forstand – i centrum, da Rolling Stones midtvejs i koncerten blev kørt ind i midten af den enorme arena på en transportabel scene, hvorpå de spillede fire sange.

Efter ekstranumrene afsluttede fyrværkeri og Bob Marley’s ”I Shot the Sheriff” på lydanlægget en livlig koncert, som understregede det faktum, at man aldrig kan blive for gammel til at spille rock’n’roll!

Kunstner
Dato
05-11-2015
Genre
Trackliste
[u]Metallica’s sætliste i SBC Park, San Francisco, USA den 15.11:[/u]

Intro: The Ecstasy of Gold
Orion (halvdelen)
Creeping Death
Wherever I May Roam
For Whom the Bell Tolls
The Unforgiven
Fuel
Sad But True
Nothing Else Matters
Master of Puppets
One
Enter Sandman


[u]Rolling Stones’s sætliste i SBC Park, San Francisco, USA den 15.11:[/u]

Start Me Up
Shattered
She’s So Cold
Tumbling Dice
Rough Justice
Rain Fall Down
As Tears Go By
Midnight Rambler
Night Time Is the Right Time (Ray Charles)
Slipping Away (Keith Richards på vokal)
Infamy (Keith Richards på vokal)
-------------------
(På transportabel mini-scene):
Miss You
Oh No, Not You Again
You Got Me Rockin’
Honky Tonk Women
-------------------
(Tilbage på hovedscenen):
Sympathy for the Devil
It’s Only Rock and Roll (But I Like It)
Brown Sugar
Jumpin’ Jack Flash
-------------------
You Can’t Always Get What You Want
(I Can’t Get No) Satisfaction
Karakter
5