Giants of Rock 2005: Slayer
Populær
Updated
Kort men sødt, da Slayer endnu en gang satte de hårde headbangere i ekstase. Slayer, Giants of Rock, Gentofte Stadion, 10. juli: Sammen med et par tusinde rockere i de obligatoriske læderveste med rygmærker, der fik Kong Kent til at dirre af misundelse, var undertegnede - og Kong Kent - nok engang på plads til kongerne af thrash metal: Slayer!!! Det sidste tilbageværende af de fire store, som brød igennem i starten/midten af 80’erne, formår gang på gang at imponere publikum ved at holde standarden, hvor specielt Metallica og til dels Megadeth ikke har haft nosserne til det. Som Tom Araya meddelte publikum ved sit første intermezzo, så ville de ikke spille så længe, men til gengæld ville det være med max intensitet: "short, but sweet…!" Som gammel Slayerfan blev man beæret med klassiker på klassiker, såsom ”Mandatory Suicide”, ”War Ensemble”, ”Seasons in the Abyss”, ”Raining Blood”, ”Dead Skin Mask” og ”South of Heaven”. Selv når Slayer en sjælden gang forstyrrer deres hitparade af numre fra albums op til og med ”Seasons in the Abyss” formår de at finde de absolut fedeste numre fra den seneste æra, såsom ”God Hates Us All” og ”Stain of Mind”, som begge går rent ind. Der er som aldrig noget som helst at sætte på Slayers musikalske formåen (de har jo for fanden også defineret genren!), deres showmanship eller endda lyden. Modsat sidste år i Valby Hallen, hvor koncerten var ramt af en elendig akustik og lettere mudret lyd, så var der en forbavsende god lyd, med tanke på at vi befandt os på et stadion. Ingen rigtig Slayer koncert er ovre før ”Angel of Death” og denne gang blev vi ikke snydt. Total ekstase, selv om sættet kun var på godt 70 minutter. Karakter: 10 Tekst: Morten Vejlstrup, Foto: Jacob Dinesen Se samtlige af Jacob Dinesens superskud fra Slayer-koncerten [url=http://jacobdinesen.net/galleri/Slayer,%20Giants%20of%20Rock,%202005/index.html]her![/url]
Kunstner
Titel
Slayer
Spillested
Genre
Forfatter