Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Afdansningsbal i luderkvarter

Populær
Updated
Afdansningsbal i luderkvarter
Afdansningsbal i luderkvarter
Afdansningsbal i luderkvarter
Afdansningsbal i luderkvarter
Afdansningsbal i luderkvarter

Machine Head leverede en god præstation i Hamburgs kulørte kvarter, på et spillested fyldt til randen.

Kunstner
Dato
26-01-2010
Genre
Trackliste
Clenching The Fists Of Dissent
Imperium
Beautiful Morning
Spine
The Blood, The Sweat, The Tears
None But My Own
Seasons Wither
Aesthetics Of Hate
Old
Burning Red
Exhale The Vile
Bulldozer
Struck A Nerve
Halo
Davidian
Fotograf
Kent Kirkegaard Jensen
Karakter
4

Forud for næste uges brag i Store Vega i København, valgte undertegnede at varme op med en koncert med Machine Head i Hamburg. Det berømte spillested, Grosse Freiheit 36, skulle lægge gulv og musikanlæg til Robb Flynn og co., og det blev en god cocktail.

Fra første sang, som vanen tro på denne tour, var 'Clenching The Fists Of Dissent' , åbneren fra den meget roste (fuldt fortjent!) plade "The Blackening", var der tryk på. Derefter hurtigt videre i mægtige 'Imperium', og så var festen ellers i gang. Kun et minut inde i 'Clenching...' gik scenelyset, så i et par minutter stod Machine Head og spillede i totalt mørke. Et par scenemedarbejdere forsøgte ivrigt at rette lidt op på det med deres små lommelygter, så publikum i det mindste kunne skimte konturerne af de fire metalsvende fra Oakland, USA.

Robb Flynn konstaterede da også efter de to første sange, at Hamburgs publikum er så vanvittige, at de fik lyset til at gå ud. God jubel for den kække bemærkning.

Derefter fortalte Robb, at dette er det tredje år, hvor de turnéer på ryggen af 'The Blackening', og at det er sidste del, inden de hiver stikket. For så tager de hjem for at begynde at skrive til den næste plade. Omkring 330 shows er det blevet til på denne turné, så her i sidste del skal der ruskes lidt op i tingene, og de vil spille nogle sjældne ting. Det betød bl.a. at der blev serveret 'Spine', 'Seasons Wither', undervurderede 'Bulldozer' og 'Exhale The Vile', samt en old-school 'None But My Own' fra debutpladen. Derudover også den stille 'The Burning Red'.

VANVITTIGT FEDT BASTRYK

Så mens der var mange fede kendinge, var der også plads til en håndfuld sange, der ikke så tit bliver serveret. Machine Head gav lidt fra alle afkroge af deres karriere og sluttede sikkert af med 'Halo' og 'Davidian', som de obligatoriske ekstranumre. Fællessangen på disse to og 'Old' skal danskerne i Store Vega helst kunne matche, men det kræver en vis indsats. Publikum var veloplagte og blev mødt med samme aggressive energi fra bandet. Når Robb kommanderede circle-pits så store som Rundetårn, adlød metalfolket i Hamburg og leverede varen. Det samme gjorde lydanlægget på spillestedet. Den bas var så dyb, så svulstig og så voldsom, at selv security-folkene ikke følte sig godt tilpas foran højtalerne. Jeg har aldrig hørt så vanvittigt et lydtryk før. Hold da fest, det var godt.

En rigtig god aften i trygt selskab med Machine Head, der vel nok leverer noget af det bedste thrash anno 2010. Phil Demmels soli var igen lige i skabet hele aftenen, og specielt på 'Halo' bliver det understreget med en fejlfri præstation hver gang. Der går to arme med metalhorn i vejret herfra for en fed koncert i Hamburg!

Vi ses i Vega onsdag d. 3. februar 2010. Der bliver showet forhåbentlig gentaget, for det kan jeg ikke få for meget af!