Bedagede anarkister

Populær
Bedagede anarkister

Anarko-punkerne Antisect gav en noget træt eftermiddagskoncert på Roadburn, der først blev bedre end ligegyldig til sidst, da det var alt for sent.

Kunstner
Dato
20-04-2013
Genre
Trackliste
1. They (The Eternal Myth and Paradox)
2. Channel Zero (Reality)
3. Heresy
4. Yet They Still Ignore
5. Out from the Void (Part II)
6. New Dark Ages
7. 4 Minutes Past Midnight
8. Tortured and Abused
9. Education or Indoctrination
10. We Think You Know
11. Ritual
12. They Came
13. Out from the Void (Part I)
14. Bedlam
15. In Darkness, There Is No Choice
Koncertarrangør
Karakter
2

Sidste år spillede crust-punk-bandet Doom en fabelagtig midnatskoncert på Roadburn-festivalen. Og til denne udgave var artsfællerne i gendannede Antisect sat på programmet, omend lørdag eftermiddag. Og det virkede da heller ikke, som om publikum var helt i stødet til punkhærg lige på dét tidspunkt med kun i omegnen af godt 100 fremmødte på festivalens scene i Het Patronaat-kirken.

Antisect var i de tidlige 80'ere en del af Londons BZ-scene, og deres tunge tilgang til punken på 1983's 'In Darkness, There Is No Choice'-plade var ikke ulig Discharges, selvsagt med stærkt politisk ladede tekster. Bassist Laurence Windle havde da også i anledningen iført sig en "STILL HATE THATCHER"-t-shirt, og på bagtæppet tonede der undervejs politiske facts frem a la "1% af befolkningen ejer 40% af verdens formue", etc.

Ovenstående er oftest vilkårene, i hvert fald for lige præcis denne slags punk, men teksterne druknede via Tim Andrews brøl og i det generelt mudrede lydbillede, mens den musikalske del af ligningen desværre også lod en del tilbage at ønske. Og det til trods for, at crossover- og metal-inspirationerne i sættets tidlige, længere sager 'They (The Eternal Myth and Paradox)' og 'Heresy' hjalp på alsidigheden med 'Symptom of the Universe'-agtige riffs sparket ind hér og dér.

Forsinket momentum

Men de fire herrer spillede de gamle sange uden mærkbart overskud og gjorde intet for at rive folk med. Til gengæld tog dele af publikum selv initiativ til en moshpit, da koncerten gik på hæld, og da første del af 'Out from the Void' bragede ud over scenekanten, blev der i sandhed gået til den fra de blandt publikum, der havde branderten og energien til det. Og efterfølgende bevarede koncertens mest melodiske sang, 'Bedlam', faktisk en form for momentum.

'In Darkness' lukkede den timelange seance med et brag, mens variationerne over "Revolution has been..." på bagtæppet var nået fra "...paralysed" og "...sponsored by Walmart" til opildnende "...is Within Us!". Men det desværre også det mest opildnende i en koncert, hvor veteranerne alt for sent ruskede op de tre første bedagede kvarter ...