Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Årstidsmusik

Populær
Updated
Årstidsmusik
Årstidsmusik
Årstidsmusik
Årstidsmusik
Årstidsmusik
Årstidsmusik
Årstidsmusik

Mens man forsøgte at få hovedet på plads efter de første festivaldages strabadser, leverede Galley Beggar en hyggelig, om end til tider lidt retningsløs koncert i Het Patronaat.

Dato
16-04-2016
Trackliste
Salome
Willow Tree
Hymn to Pan
The Girl I Left Behind Me
Geordie
Empty Sky
Pay My Body Home
----------------
Jack Orion
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
2

Igennem flere år har Roadburn også omfavnet forskellige stilarter inden for folk-genren. Sidste år gæstede Wardruna festivalen med deres mørke nordiske folk. Tidligere har vi også set navne som Chelsea Wolfe, Comus, Hexvessel (som også gæstede festivalen i år) og flere. Alle koncerter, som gav genlyd under og efter festivalen de respektive år. Helt samme kadence kunne Galley Beggar desværre ikke holde.

Galley Beggar var inviteret af kuratoren, Lee Dorian, som en del af hans Rituals of the Blind Dead. Deres seneste af i alt tre plader, 'Silence & Tears', er i øvrigt udkommet på Dorians eget label, Rise Above Records. En diskografi som undertegnede blot har smuglyttet perifert.

Sammenstød i lyd og tid
Galley Beggar kombinerer bevidst det traditionelle med det delvist psykedelisk rockede. Heraf genren. Der er tale om musik fra en svunden tid med moderne musikere, hvor et par stykker i det seks mand store band i ny og næ får lov til at rocke ud. Slet ikke noget dårligt udgangspunkt. Men i liveregi, så alligevel.

Deres livelyd var for mig præget af noget uforeneligt. Dette skyldtes hovedsagligt trommerne og især lyden på lilletrommen. Galley Beggars raffinerede og hovedsageligt akustiske lydbillede med violin, Maria O'Donnells fine vokal og akustisk samt elektrisk guitar endte med at virke underligt opstyltet sammen med de opblæste trommer. Derfor fungerede sættets otte sange generelt også bedst, når trommeslager Paul Dadswell tog pauser eller holdt sig til kantslag og en mere nedtonet spillestil.

Natur, årstider og en solid afslutning
Uagtet om enkeltdele ved Galley Beggars samlede udtryk til tider virkede forstyrrende, så formår det nordlondonske band virkelig at kreere sange, der er indhyllet i en naturlig ro. Naturlig på den måde, at flere af sangene nærmest tenderer til at være årstidsbestemte. Folkevisen 'Geordie', som kom midtvejs i sættet, mindede mig om efterår i sin melankoli, mens den mere opstemte og lystige 'Willow Tree' havde en varme og nærmest noget forår i sig.

Smukke 'Empty Sky' fra 'Silence & Tears' stod som et af koncertens højdepunkter. Her kom der godt med reverb på guitaren, som nærmest fik vokalen til at smelte sammen med guitaren i den mudrede instrumentering. En ideel lyd til en sang, der meget forsimplet handler om død, håb og håbløshed. Stemmen anes kun ganske sporadisk i den overdøvende guitarlyd. Der er så at sige en klar ide og sammenhæng mellem lyd og tekst.

Inden ekstranummeret 'Jack Orion' fik vi en mere løssluppet version af 'Pay My Body Home'. Her skal det retfærdigvis siges, at Paul Dadswells trommer var ganske fortrinlige. Det var de, fordi denne sang fik lov til at rocke mere ud end på plade. Der kom mere knald på el-spaden, mens der især i sangens sidste tredjedel blev givet plads til improvisation. Der var på et tidspunkt næsten tale om en folket trommesolo, hvilket mærkeligt nok passede glimrende til det sættets udvikling. En decideret opløftende og herlig afslutning fra det glade og smilende band.

Spiller Galley Beggar i nærheden, ville jeg til hver en tid se dem igen. Men når alt kommer til alt, så er der virkelig mange store koncerter til en festival som Roadburn. Lige meget hvordan jeg vender og drejer denne koncert, så holdt den ikke helt niveau med hovedparten af de øvrige kunstnere, som jeg så på dette års festival.