Adstadig bersærkergang

Image-7
Image-5
Image-8
Image-12
Image-16

Bersærk leverede solidt og med højt bundniveau, som bandet har ry for at gøre. Nogen ekstraordinær koncert blev det dog ikke torsdag aften på Radar.

Kunstner
Titel
+ Black Swamp Water
Spillested
Dato
04-04-2019
Genre
Trackliste
1. De Glemte
2. Kampånd
3. Nordenvind
4. Skyggeland
5. Mørke
6. Intet Glemt, Før Alt Er Brændt
7. Fimbuls Børn
8. År Nul
9. Himlen Skælver
10. Tordensol
11. Nattesyn
12. Frost & Flammer
13. Øko Dit Og Øko Dat
14. Dæmring
Fotograf
Jacobh Hansen
Forfatter
Karakter
3

Bersærk havde fået tjansen med at skulle stå for den uofficielle åbning af årets Royal Metal Fest i Aarhus, da aftenens koncert på Radar skulle agere warm-up til festivalen, der blev skudt i gang 16 timer senere. På et velbesøgt spillested, en torsdag i Aarhus taget i betragtning, lignede det dog mere et dedikeret Bersærk-publikum, der var klar på en aften i rockens tegn, fremfor de noget mere dødsentusiastiske RMF-gængere.

Inden vi nåede så langt, var det silkeborgensiske Black Swamp Water, der skulle stå for at sætte tryk under kedlerne hos publikum.

Og jo, jeg har lært af min mor, at når man ikke har noget pænt at sige, skal man tie stille. Men omvendt har jeg også lært, at nok er nok. Og det er mere end nok, når man formår at gøre sin egen koncert akavet for størstedelen af de tilstedeværende allerede inden første omkvæd, ved som forsanger Bjørn Bølling Nyholm at gå rundt og give krammere til hver enkelt blandt publikum. Et stunt, der sikkert er tænkt som forbrødrende og vennesælt, men i højere grad bare er mærkeligt og urovækkende.

Og nok er nok, når man er ved at drukne så meget i selvfedme, at man står og kaster horn konstant og i en grad, hvor selv den gennemsnitlige Copenhell-turist ville synes, at ”nu er det måske lidt for meget”. Og nok er nok, når man musikalsk går Iron Maiden og Led Zeppelin så meget i bedene med fællessang, luftsirener og forsøg på storladne vokaler, at det næsten tenderer fuldbyrdet voldtægt.

Black Swamp Water er et band, der ville være superstjerner på et motorcykeltræf i Nordjylland, hvis de lige spillede tre kvarters sæt inden et klassiker-spillende coverband lukker af. Denne aften var de et tyndt opkog af uoriginal og klichepræget heavy metal med et sydstatstwang, der manifesterede sig i et band, der selv stod og klappede i takt til deres egen banjointro. Hvad Black Swamp Water gjorde, var gjort bedre og mindre akavet og selvfedt så mange gange før, at man tog sig selv i at sætte spørgsmålstegn ved bandets eksistensberettigelse.

Således rystet i min grundvold var det blevet tid til at overvære Bersærk. Bandet synes konstant at vinde nye lyttere og nyt terræn, senest med den DR-sponserede single ’Øko dit og øko dat’ og forsanger Casper Popps optræden på den nyudgivne Copenhell-slagsang ’Ulvens ed’. Derfor var det et ret godt fyldt Radar, der stod klar til at tage imod bandets lyttevenlige, ørehængende stonerrock, af bandet selv kaldet hedningehegn. Debutpladen ’Mulm’s første nummer, ’De Glemte’, satte med sin Bukke Bruse-intro omgående fællessangen i gang hos et publikum, der var kommet for at have en fest. En fest, der fortsatte fint med festlige og småfordrukne Popp og bassist Jens Moss som indpiskere gennem den næste håndfuld numre.

Med den mørke og depressive trio bestående af ’Mørke’, ’Intet glemt, før alt er brændt’ og den dystopisk tunge ’Fimbuls børn’ satte Bersærk tempoet og humøret kraftigt ned, inden storladne og tunge skæringer som ’Himlen skælver’ og den fængende ’Tordensol’ trak tempo og feststemning op igen.

Bersærk er et band, der med rette har opbygget et ry som et medrivende liveband, der leverer hver gang. Hvilket i store træk er korrekt. Forsanger Popp er en glimrende showmand, og Moss på bas samt guitarist Lars Evers er langt mere end bare stillestående spadesvingere. Men jeg har set Bersærk mere nærværende og energiske end denne aften på Radar. Bandet havde måske den samme følelse, som man fornemmede blandt publikum: Der måtte godt være fest, men det er trods alt torsdag, så vi tager det lige stille og roligt. Ikke? Under alle omstændigheder leverede de fint og energisk denne aften, om end de fleste, muligvis bandet inklusive, godt kunne have undværet den tidligere nævnte børneradio-sang sidst i sættet og bare være gået direkte til Bersærks kendingssang, den aldeles glimrende ’Dæmring’.

Det var en hyggeaften på Radar, hvor energien næppe blev suget helt og aldeles ud af dem blandt publikum, der skulle give den som festivalpublikum de efterfølgende dage.