Omars øveaften
Populær
Omar Rodriguez-Lopez brugte Loppen som øvelokale for sit ikke rasende interessante nye popprojekt Bosnian Rainbows. Og dét på trods af, at der stod Omar Rodriguez Lopez Group på plakaten.
2. Worthless
3. Kiss My Brown Eye
4. The Eye Fell in Love
5. I Cry for You
6. Fun
7. Torn Maps
8. Turtle Neck
9. On the Run
10. Dead to Me
11. Better Off
Efter en uhørt lang pladepause på næsten tre år, udsendte The Mars Volta i marts 'Noctourniquet' - et faktisk ikke ueffent album, der dog også fik rygtemøllen til at køre på fuldt tryk. For det var ret tydeligt, at gruppens to hovedbagmænd, Omar Rodriguez-Lopez og Cedric Bixler-Zavala, ikke havde været helt enige om, hvordan den plade skulle skæres, og at forsinkelsen netop skyldtes disse uenigheder.
Mindre underlige blev omstændighederne da heller ikke af, at Mars Volta ikke fulgte op på udgivelsen med den store turnéaktivitet. I stedet fokuserer Omar nu på sin produktive solokarriere - han har indtil videre lagt navn til omtrent 20 udgivelser siden årtusindeskiftet! Ikke helt til at finde rundt i, hvis man ikke har specialinteresse i den produktive herres output. Og det var da heller ikke nemt på forhånd at vide, hvad tirsdag aftens koncert på Loppen ville gå ud på, så alsidigt som Omars solomateriale har været.
Det viste sig dog hurtigt, at det i hvert fald ikke ville blive en aften i eksperimentalmusikkens navn, da den 37-årige guitarist ligesom på resten af turnéen valgte at bruge Loppen som springbræt for sit nye, kantede popprojekt Bosnian Rainbows, der efter sigende endda allerede skulle være på vej med et pladeudspil.
For så vidt en rigtig god idé, og det må især have været et scoop for de omtrent 200 fans, der var mødt op på Christianias lille spillested. Desværre lod koncerten meget tilbage at ønske. For ikke nok med at Bosnian Rainbows kandiderer kraftigt til en titel som "Verdens dårligste bandnavn" - der var desværre ikke meget at komme efter rent musikalsk.
Ensformig pop, spjættende frontkvinde
Foruden Rodriguez-Lopez tæller Bosnian Rainbows Mars Voltas seneste faste trommeslager Deantoni Parks - der spillede på trommer med den ene hånd og på keyboard med den anden! - og dennes ven, Nicci Kasper, der føjede anonymt elektronisk underlag til de guitar-/keyboard-/trommedrevne numre. Og sidst, men ikke mindst, var der i front den lettere excentriske Teri "Gender Bender", der også gør sig som leder af punkbandet Le Butcherettes.
En "supergruppe" kunne man med tilnærmelse kalde Bosnian Rainbows. Men der var intet super over de ensformige sange, der blev båret frem af Teris PJ Harvey-/Siouxsie Sioux-/Grace Slick-agtige vokal og trælse sangtekster, der blev ekstra anstrengende når hun krydrede med sin naive politiske filosofi om alt fra de onde magthavere til forureningsproblemer i farvandene. Og når det ikke kom så vidt, fik vi tvetydigt perverse sager som 'Kiss My Brown Eye', eller noget fra teenagedagbogen om at verden er "worthless", mens hun spjættede rundt foran resten af bandet.
Det tændte publikum levede sig ganske vist loyalt ind i koncertens sange, som få må have kendt til på forhånd, men det fremstod som en særdeles høflig gestus taget i betragtning af, hvor intetsigende og enslydende sangene var. Med inspiration i dubstep, pop og gotisk rock lød Bosnian Rainbows det ene øjeblik som Muse for det næste at lyde som Interpol, og aftens sidste nummer, 'Better Off', lød minsandten som en omskrivning af Peter Gabriels 'The Family and the Fishing Net'.
Troværdig tak
Med oplevelsen et par dage på afstand synes det svært at fremhæve noget specifikt fra koncerten, fordi størstedelen af den omtrent timelange seance var så middelmådig - de gjorde det fint, de fire; man fornemmede, at de nød at spille disse små popnumre, og det virkede troværdigt nok, da Rodriguez-Lopez mod slut ærbødigt takkede publikum for at støtte ham og hans band.
Man kan heller ikke andet end hylde den gode Omars eventyrlyst og det flabede i at give fanden i, hvad der står på billetten og lufte sange, som ingen kender. Især så udkørte, som Mars Volta virkede, sidst de spillede på Vega og med rapporter om ugidelige At the Drive-In-gendannelseskoncerter in mente.
Men hvis den ambitiøse guitarist rent faktisk vil satse på Bosnian Rainbows, så bør han meget seriøst spendere lidt flere kræfter på at lære at sætte nogle ordentlige, eller i det mindste knap så intetsigende, popsange sammen. Koncerten på Loppen gav i hvert fald ikke indtryk af et projekt med en interessant fremtid foran sig. Eller en hellig gral af musik for enden af den bosniske regnbue for dén sags skyld.
{youtube}F7r3eO60f48{/youtube}