Koblingen i bund og i femte gear
Populær
Søndag aften leverede amerikanske Clutch et brag af en hårdtslående bluesrockkoncert i Amager Bio.
The Mob Goes Wild
Immortal
Motherless Child
Cyborg Betty
Crucial Velocity
The Soapmakers
Burning Beard
Earth Rocker
"Unto" (ny sang - kender ikke fuld titel)
Profits of Doom
Subtle Hustle
(Notes From the Trial of) La Curandera
The Elephant Riders
Gone Cold
Electric Worry
One Eye Dollar
+ ekstranumre inkl. The Regulator
Først skulle den walisiske trio Hark forsøge at varme publikum op. Det var imidlertid med blandet succes, at de fik præsenteret deres tag på sludge-metallen. Det blev desværre aldrig rigtig spændende, og inspirationerne fra deres helte blev for tydelige. Forsanger og guitarist Jimbob Isaac lignede og lød mest af alt som en lyshåret klon af Mastodons Troy Sanders. Samspillet var til tider forstyrrende vaklende, og kompositionerne manglede idé. Men de udviste god energi, og indimellem tittede gode riff frem.
Mens mikrofonerne blev testet i pausen, fyldtes salen af forventningsfuld spænding. Kunne Clutch virkelig leve op til fantomkoncerten på nu hedengangne The Rock for et par år siden? Og det kunne de bestemt. Under åbningsnummeret ’Pure Rock Fury’ var lyden imidlertid en smule ude af kontrol, og trommeslager Jean-Paul Gaster overdøvede sine bandkammerater. Men hvad gør det, når man spiller noget nær den mest groovy tromme på denne jord? Ikke det fjerneste. Lydbilledet blev indstillet og fejlede herefter absolut ingenting. ’The Mob Goes Wild’ var anden sang på sætlisten, hvilket fik publikum helt op under taget. Den karismatiske forsanger Neil Fallon var tydeligvis benovet over fremmødet, som han kaldte Earth Rocker World Tours hidtil største.
’Earth Rocker’ er ligeledes titlen på Clutchs 10. album, som udkommer i næste måned. Et album, undertegnede fan-boy ser meget frem til. Clutch benyttede da også muligheden for at præsentere en række nye numre, hele fem blev det til, og det skete med stor overbevisning. Et af numrene havde bandet tilsyneladende aldrig præsenteret live før, men det blev leveret lige så knivskarpt, som resten af sættet. Her satte kvartettens knap 23 års samspil sig tydeligt igennem.
De absolutte højdepunkter var for mig sangene ’The Soapmakers’ og ’The Elephant Riders’ fra pladen ’The Elephant Riders’ fra 1998. Her fik lydbilledet også en ekstra dimension, idet Fallon samtidig påtog sig rytmeguitaristrollen, hvilket han gjorde gentagne gange gennem sættet, bl.a. også under bandets vel nok største hit, ’Electric Worry’, som sammen med ’One Eye Dollar’ afsluttede hovedsættet.
Efter en længere kunstpause, hvor publikum ihærdigt og taktfast forsøgte at trampe bandet tilbage på scenen, tog Clutch hul på ekstranumrene, som behørigt afsluttedes med den sublime ’The Regulator’, og der var ikke et øje tørt i Amager Bio.
Lad det være sagt: Clutch er og bliver kongerne af den hårde bluesrock, og det beviste de endnu en gang denne aften i Amager Bio.