Copenhell 2015: Forrygende skovhuggermetal
Populær
Red Fang viste vejen og tog publikum med på en støvet sonisk rejse til en benhård bikerbar i Bumfuck Nowhere.
Nærmest minuttet efter at Kreators Mille Petrozza og co. havde forladt Helveti efter en hæsblæsende magtdemonstration udi tordnende tyskerthrash, gjorde Red Fang deres entre på den mindre Hades-scene. Nærmest lidt forlegent trissede de hyggelige gutter på scenen og slog an med to numre fra seneste skive, 'Crows in Swine' og singlen 'Blood Like Cream,' hvor Red Fang med indsmigrende guitarfigurer og iørefaldende omkvæd leger i et land, der til forveksling ligner det, som Queens of the Stone Age og Foo Fighters bebor.
Generte skovhuggere
Der er noget ægte over Red Fang. Hvad det præcis er, lader sig svært forklare, men det er en form for working man's metal. Bandmedlemmerne ligner en mellemting mellem din nørdede kemilærer i folkeren og en flok hyggelige, fordrukne skovhuggere med viltert hår, uplejet skæg, beskidte truckercaps og flannelsskjorter. Vi tror på dem, fordi de minder om os selv. De fører sig ikke frem som store, slemme rockstjerner, også selv om de kunne.
Således går der også omkring tre numre, før forsanger og bassist Aaron Beam henvender sig til publikum med et forsigtigt "Hi" og konstaterer, at "we don't talk much," inden bandet kaster sig ud i en perfekt version af hittet 'Wires' med et uimodståeligt hovedriff og en lige så uimodståelig musikvideo, som er centreret om to af Copenhell-publikummets største fornøjelser: ild og destruktion!
Lyden af en benhård bikerbar
Nu er både publikum og band varmet godt op, og øret har vænnet sig til den soniske rejse fra Helveti til Hades. Fra Kreators hårdtarbejdende Ruhrdistrikts-thrash til langt ud i ørkenstøvet. Her er Red Fang kongerne. Aaron Beam klarer let sine vokalpligter og bakkes godt op af Maurice Brian Giles' rå og rustne whiskybrøl. Dette er lyden af at sidde på en benhård bikerbar et sted langt ude i Bumfuck Nowhere og hamre sjusser, mens hærdede makkere lader fortællinger om ludere, livstidsdomme og likvideringer glide ind ad dine øregange.
Det var ikke tilfældigt, at Red Fang spillede for et udsolgt Pumpehuset, sidste gang de gæstede Danmark. Efter denne aftens præstation kommer det højst sandsynligt til at gentage sig. Red Fang har nu bevist, at de har både sangene og formatet til både de store og små scener. Vi glæder os til gensynet.