Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Copenhell 2010: Rock og rul fra start

Populær
Updated
Copenhell 2010: Rock og rul fra start
Copenhell 2010: Rock og rul fra start
Copenhell 2010: Rock og rul fra start
Copenhell 2010: Rock og rul fra start
Copenhell 2010: Rock og rul fra start

Uden rock 'n' roll ingen metal, og derfor var det ganske passende, at det blev Superchargers rock-attitude, der åbnede Copenhell til fest.

Kunstner
Dato
11-06-2010
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
C.V
Karakter
4

Smukt afleveret fra de to Sort Søndag-herrer, Anders Bøtter og Carsten Holm, satte Supercharger og især frontmand Mikkel kursen mod mål. Fra start var det godt, men selvom fadøllen var kold og forventningerne til weekenden store, så føltes det alligevel lidt jævnt trods et dejligt lydtryk.

Men det tog ikke mange øjeblikke, før resten af bandet også var varme og kunne matche forsangerens energi, og man stod i stedet vidne til et fuldblods rock-ensemble.

Det fede bagtæppe var den næstbedste kulisse, når det nu ikke kunne være mørkt og på et svedigt spillested med masser af whisky i baren. Supercharger førte publikum med sikker hånd gennem numrene fra debuten 'Handgrenade Blues', og fik masser af folk til at synge med. Også dem, der tilsyneladende ikke kendte bandet i forvejen. Imponerende.

Og for lige at sende folk godt afsted mod mere rock og syng-med-musik ved Danko Jones, så luftede bandet en særdeles veloplagt version af Kiss' 'I Was Made for Lovin' You'.

Supercharger fik tjansen ved at vinde kategorien "Årets debut" til Danish Metal Awards, og selvom det blev udskældt af flere, da bandet ikke er metal, så tog bandet opgaven i stiv arm, og missionen lykkedes: publikum blev glade for deres rock 'n' roll!