Copenhell 2010: Wall of fuckin' death

Populær
Copenhell 2010: Wall of fuckin' death

Whitechapel leverede det, som deltagerne i massive circle pits og en gang wall of death ville have: solid deathcore.

Kunstner
Dato
12-06-2010
Distributør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Forinden på Helviti havde The Damned Things vist, at rock med tre guitarister ikke er frås, og på Hades skulle amerikanske Whitechapel vise, at tre guitarister heller ikke er uden grund, når menuen står på deathcore.

De tre øksesvingere spillede på hver sin ESP-spade og havde også ens Peavey-racks som baggear. Bassist Gabe Crisp skilte sig ud med sin Fender-bas, som trods brandets stolte blues- og rock-tradition sagtens kunne levere megatunge rystelser til deathcore.

Phil Bozeman på growl og skrig dikterede publikum rundt med succes, selvom han selv frøs og beklagede sig herover. Men varmen bredte sig på scenen, og windbreakeren blev smidt undervejs. Ordrer om circle pits og en "wall of fuckin' death" blev adlydt uden protester fra et publikum, som engagerede sig voldsomt i koncerten.

De tre guitarister leverede meget lyd, om man så må sige, men alligevel var det ikke fordi, det blev til en så stor variation, som man kunne have ønsket sig. De slog i hvert fald ikke genrekollegerne i Despised Icon, da de for nyligt væltede The Rock.

Det kan dog ikke tages fra bandet, at præstationen var solid, og gjorde folk med hang til growl og tempo ekstra klar til sort dødsmetal med Behemoth.