Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Copenhell '22: På træf med Junkyard Drive

Updated
_XTD8744
_XJD7591
_XTD8674
_XJD7597
_XTD8699
_XTD8704

Junkyard Drive indtog Gehenna kl. 15.30 i bagende varme og strålende solskin, og gav os en næsten sikker opvisning i disciplinen motorcykel-rock 'n’ roll

Dato
18-06-2022
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
3

Der er ofte noget fint ved at dukke op til en af de første koncerter på en festivaldag, og særligt helt henne mod afslutningen. Det er interessant at se, hvilke bands, der ræsonnerer hos den tømmermandsplagede og godt brugte festivalgænger. Junkyard Drive havde tilsyneladende fået den helt perfekte plads i programmet, og det var vanskeligt at komme frem på Gehenna allerede ved koncertens start. Og det er ikke så skidt en bedrift, når man starter så tidligt.

Stilren trucker-tække
Junkyard Drive spiller rock 'n’ roll, af den type, man typisk finder på motorcykeltræf. Flere af deres fans havde da således også i dagens anledning udstyret sig selv med Copenhells lidt fesne kopi af en Harley Davidson cap og trucker-looket var generelt fremherskende blandt publikum.
Junkyard Drive spillede noget så sjældent som en (næsten) ren stiløvelse ud i denne særlige type hard rock og de vidste nøjagtigt hvor de havde deres publikum. De spillede godt, rimelig tight og lyden var faktisk ok, hvilket kan være lidt et sats for de tidlige bands. Forsanger Kristian Johansen var dog lidt vel ambitiøs med fraseringerne, og det gik lidt galt i ny og næ, hvilket var virkelig ærgerligt, for han kan sagtens synge. 

Fællessang til Gasolin'
Jeg er ikke den helt store fan af hard rock, serveret på denne måde, men var nu alligevel ganske imponeret over, hvor gennemført det hele var. Selv den ven, der var så flink at ledsage mig til koncerten, og som normalt bevæger sig i den lidt hårdere ende af Copenhells program, måtte nikke anerkendende. I hvert fald lige indtil Junkyard Drive satte gang i Geordie, et temmelig gammelt nummer, som Joan Baez vist var den første til at sætte strøm til tilbage i 1960’erne. Et godt nummer, som også hjemlige Gasolin’ har valgt at tage op i en fordansket udgave under titlen “Langebro”.

Men det var helt off i forhold til resten af setlisten, og det brød med den stil, vi ellers så fra bandet igennem resten af koncerten. Og når man nu gør det andet så sikkert, virker det lidt sært at hoppe ned i en ol' traditional midt i sættet. Særligt da vi pludselig skulle synge den på dansk til sidst i nummeret, ramte kvalmen det bagerste af ganen og jeg tænkte, at det var lidt ærgerligt, at fællessangen afhang af et nummer, nogen andre har skrevet, og ikke var et af deres egne.

Den gode, men forglemmelige præstation
Desværre var Geordie også det eneste nummer, der for alvor stod ud til koncerten, selvom den nye sang vi fik præsenteret fra deres næste udspil, lovede godt for deres fans. Junkyard Drive bliver ved at spille det samme, som de altid har gjort. Der kommer ingen overraskelser, omend kompositionen stod ud som en af de stærkere i dagens sæt.

Der var – som der jo er – en del snak om bandet rundt omkring mellem træerne, og vi bed mærke i, at selv fans af bandet rodede noget så eftertrykkeligt rundt i numre og udgivelser, og det underbygger bare pointen om, at det er lidt svært for alvor at fremhæve noget frem for noget andet. Fordi det hele var lidt det samme. Men at det er lidt svært – selv for en fan – at skelne numrene og udgivelserne fra hinanden, er måske mindre væsentligt. Vi hyggede os i solen, uden at det for alvor satte sig fast i hukommelsen som en af de store oplevelser.