Copenhell '22: Se til højre, se til venstre, hele regimentet drejer om

TR528242 copy
TR528195 copy
TR528117 copy
TR528112 copy
TR528341 copy
TR528355 copy
TR5_1247 copy
TR5_1436 copy

Skal vi gætte på, at jeg bliver revet rundt i kommentarsporet for ikke at give Knocked Loose 666? Højst sandsynligt. Men hypen holdt ikke hele vejen til deres koncert på Copenhell.

Dato
17-06-2022
Koncertarrangør
Fotograf
Peter Troest
Karakter
2

Nuvel, det er måske ikke det smarteste at starte en dag med mange tømmermænd til hardcore, men det var nu mit eget valg. Jeg har hørt en masse om Knocked Loose, og jeg tænkte, det var en fest at starte til. Men Pandæmonium er blevet min absolut hade-scene på festivalen, fordi det ofte tager lidt for længe at få lyden tilpasset, samt at dens sardindåse-lignende udforming gør den den dum for publikum at komme ind i. Men det er dog kun det første, der er et virkeligt problem for Knocked Loose: Lyden er mudret og hul fra starten. Faktisk så dårlig, at min veninde siger, at hun får det fysisk dårligt af at høre på det. Jeg tror dog, det var mere hendes tømmermænds skyld end bandets.

Ærligt, så er publikum også delt ind i to zoner: Der er ligesom dem, der lige ser situationen an, og så er der dem, der er klar på at slås. Så pitten er altid lidt på vej til at stikke helt af. Måske er det derfor forsanger Bryan Garris hele tiden dirigerer publikum. Men efter et stykke tid bliver det lidt irriterende at høre på med ”open the pit”, ”circle pit”, ”everybody needs to move – move”, ”pick it up pick it up pick it up”, der fortsætter i en uendelighed – også mærkeligt nok imens bandet slet ikke spiller, og hvad fanden skal man så bevæge sig til?

Jeg kan godt se, at det er rigtig tungt og lækkert at trampe rundt til med høj benføring. Og især når numrene bliver lidt mere groovy, lyden virker lidt bedre og publikum udenfor pitten endelig kommer lidt med. Jo, jeg kan næsten forstå det henimod slutningen af showet, hvor lyden spiller. Men overall synes jeg lidt, det er for meget dirigeren og facade. For eksempel præsterer Lifesick og Agnostic Front på samme festival at spille op til deres publikum uden at konstant fortælle dem, hvordan de skal danse. Lad det dog ske organisk i stedet, eller brug energien på at få fixet lyden.