Forstanden blev besejret
På trods af et sløjt fremmøde spillede de tyske dødsekvilibrister Defeated Sanity Pumpehuset i gruset med avantgardistisk brutal dødsmetal.
En kold torsdag aften i februar gæstede noget af mest brutale dødsmetal, man kan opstøve, et halvtomt Pumpehuset. Men de, der var til stede, fik tørsten for brutalitet stillet, og mere til.
Malplaceret bølledød
Først på scenen var københavnske Deus Otiosus, der afløste Piss Vortex som supportband. Man kunne godt mærke, at bandet var en afløser, da københavnernes old school bølle-død ikke helt harmonerede med aftenens hovednavn. Deus Otiosus spiller ellers godt, og lyden er, hvor den skal være, og med hele tre vokaler får det hele et ekstra skud potens.
Når forsangeren i starten af koncerten annoncerer, at bandet er kommet for at “knuse vores testikler og kneppe vores hjerner”, så klinger det dog ret hult. Sammenlignet med både hovednavnet, som publikum nok mest er kommet for at se, er Deus Otiosus både afdæmpet og forudsigeligt. Bandet kommenterede med lidt tør humor det stillestående publikum, men selvom der begyndte at blive nikket med i salen, blev bandet aldrig til mere end et hyggeligt og lettere malplaceret bekendtskab, der alt i alt virkede som en formalitet.
Kirugisk præcis ødelæggelse
Sidst de tyske dødsmestre i Defeated Sanity var i Danmark, var i 2011, bandet har fem plader på bagen, og i Pumpehuset fik vi en rundtur i hele bandets diskografi. Bandet spiller, som navnet antyder, så brutalt og komplekst, at lytteren nærmest mister forstanden.
Musikken centrerer sig om sønderknusende tunge stykker, som er omkredset af højhastighedsbrutalitet og avantgardistiske breaks. Bandet flirter både med jazz og funk, men det bliver aldrig i nogen anden sags tjeneste end ekstrem brutalitet. En ekstrem brutalitet, der er løftet fra bands som Suffocation og Pyrexia, men skruet op for i en sådan grad, at inspirationskilderne virker som kedelige duksedrenge. Kombineret med en uigennemtrængeligt distortet guitar, dybstemt bas, umenneskelige gryntevokaler og virtuost trommespil er forsøget på at finde det mest ekstreme udtryk muligt meget tæt på indfriet.
Bandet spiller kirugisk præcist og svinger rundt i tempi som en jazztrio. En jazztrio, der altså har valgt at spille brutal død i stedet. Det lykkes samtidig bandet at lyde bedre end på plade. De tunge slams har simpelthen en større effekt live, når vibrationerne fylder lokalet.
Der var ikke mange mennesker i salen, men dem, der var, rockede godt med, og der blev både headbanget og moshet. En enkelt overambitiøs crowdsurfer forsøgte sig også. Man kunne dog godt mærke, at hele koncerten var blevet løftet en del blot ved et større fremmøde. Den brutale død er bare aldrig rigtig slået an i Danmark, så det er svært at forvente andet på en torsdag i slutningen af måneden.
Det er dog svært at sætte en finger på det, som Defeated Sanity leverede. Men når de ikke kan trække mere i det danske publikum, så går der nok desværre syv år igen, før de gæster de danske scener.