Udeblevne fjollerier

Populær
Udeblevne fjollerier

Devin Townsend lagde endnu engang vejen forbi Danmark, og problemer med stemmen viste sig endda at være en lille fordel, da den gode metalkoncert skulle skabes.

Spillested
Dato
26-03-2015
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
4

I de seneste år har Devin Townsend været ramt af et sandt arbejdsraseri, og pladerne vælter ud i et tempo, hvor selv fans som undertegnede har svært ved at følge med. Men det mest imponerende er, at han også har tid til at turnere flittigt, og onsdag i Amager Bio bød således på canadiernes femte besøg i landet siden 2012.

Til at menneskeliggøre sig selv en smule havde canadieren dog medbragt lidt kriller i stemmen, og derfor blev Amager Bio vidne til let besværet stemmepræstationen – hvor han normalt ligger i kategorien  tæt på guddommelig-vokal’, var han denne aften sunket ned til kun at være let overlegen, i hvert fald da det hele faldt på plads efter de indledende problemer.

Mindre spasmageri

Selv påpegede Townsend tidligt i sættet, at vokalvanskelighederne betød, at han skulle koncentrere sig en smule mere om at synge, end han plejede, og at der derfor var mindre tid til at optræde. Men det var ikke udelukkende et minus – for Townsend er måske metal-scenens største klovn med en inderlig forkærlighed for idiotiske udtryk, positurer og platte pruttejokes, men det var der faktisk skåret en smule ned for.

Vi gik naturligvis ikke helt fri for tåbelighederne, og de længere enetaler om Townsend selv som hyklerisk far og brugen af viftende jazzhænder i ’Lucky Animals’ fandt deres uundgåelige plads mellem numrene, men det var alligevel befriende i perioder også at opleve ham som en mere seriøs musiker. For selvom Townsend er berygtet for sin barnlige humor og tiltag som sidste sommers kæmpe gruppekram på Wacken Open Air, er det hans musikalske evner, han bør været beundret for.

Tilbage i tiden

Selvom Townsend i efteråret udgav det roste dobbeltalbum 'Z2', var det ikke kun historien om rumvæsenet Ziltoid, som vægten var lagt på, og ganske overraskende kom flere numre fra det fremragende album 'Ocean Machine: Biomech' også på sætlisten, ligesom ’Addicted!’ pladen også var godt repræsenteret. I det hele taget blev det til en meget varieret aften med både de tonsertunge rumeventyrsnumre, vanvittigt raseri og afdæmpede numre til at vise alle sider af et alsidigt bagkatalog.

Det kan man kun gøre godt med et dygtigt band bag sig, og som altid spillede Devin Townsend Project umådeligt solidt. Da Bioens lydanlæg tilmed var perfekt afstemt, var der fra koncertens start lagt op til et tungt, klart og afbalanceret lydbillede, hvor instrumenterne stod klart – noget af en præstation, når man har at gøre med en musiker med stor kærlighed til massive backingtracks.  

Og hen mod slutningen var det endda, som om Townsend selv genvandt hele stemmens kraft og viste, at han er metallens vokaltekniske overmenneske som i det fænomenale nummer 'Kingdom'. Så kan man ikke forlange mere.