Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Uforløste fornøjelser

Populær
Updated
Uforløste fornøjelser
Uforløste fornøjelser
Uforløste fornøjelser
Uforløste fornøjelser
Uforløste fornøjelser
Uforløste fornøjelser
Uforløste fornøjelser
Uforløste fornøjelser

Gendannede Die Kreuzen gjorde, hvad de kunne til deres to koncerter på Roadburn, men det var en ret flad fornemmelse at stå med blot cirka 100 publikummer i den tomme hovedsal og tage imod amerikanerne. Til den anden koncert i noget mindre Green Room gik det bedre, omend publikum stadig svigtede.

Kunstner
Spillested
Dato
20-04-2013
Genre
Trackliste
Sætliste lørdag:

1. Man in the Trees
2. Earthquakes
3. Heaven
4. Rumors
5. Holes
6. Big Bad Days
7. Pain/Sick People
8. ???
9. Among the Ruins
10. No. 3
11. No Name
12. Melt
13. Elizabeth

Sætliste søndag:
1. ???
2. Hate Me
3. Enemies
4. Think for Me
5. Stomp
6. Gone Away
7. In School
8. Big Bad Days
9. Cool Breeze
10. This Hope
11. ???
12. Among the Ruins
13. Continuous Dogs
14. Man in the Trees
15. ???

Ekstranummer:
16. All White
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Wisconsin-bandet Die Kreuzen stak ret meget ud på årets Roadburn-program. Der er nemlig hverken særlig meget doom eller metal over de fires musik. I de tidlige 80'ere tog gruppen afsæt i heftig punk a la Germs, drejede senere i retning af Hüsker Dü og Replacements frem til opløsningen i 1992, hvor den nærmeste reference var Seattles tidlige grunge!

Og Die Kreuzens plads på Roadburn lægger sig i umiddelbar forlængelse af Voivods optrædener de seneste år; canadierne har nemlig ladet sig inspirere ikke så lidt af disse amerikanske kollegaer, og i fjor var frontmand Dan Kubinski sågar på scenen til Voivods velbesøgte aftenkoncert for at synge duet med Snake på Kreuzen-sangen, 'Man in the Trees'.

Spol så et år frem, og gendannede Die Kreuzen (med Couch Flambeau-guitarist Jay Tiller i stedet for Brian Egeness) åbner med selvsamme sang foran en pinligt tom hovedsal i røven på hovednavnet High on Fires tidlige aftenkoncert. De fleste var nok smuttet ud for at fylde energireserverne op, hvilket var synd for d'herrer, hvis koncert ellers stod som et forfriskende stilafbræk og desuden talte materiale fra hele gruppens alsidige, omtrent ti år lange karriere fra start-80'erne til start-90'erne.

Fra Germs til Soundgarden

Die Kreuzen havde indlagt grungede sager som 'Heaven', 'Holes' og 'Big Bad Days' fra deres 1991-svanesangsplade, 'Cement', afbrudt af hidsige 'Rumors' fra deres selvbetitlede debut, hvilket gav koncerten et eklektisk præg, grænsende til det stilforvirrede. Men anført af indpisker Kubinski med det flettede hår, havde bandet ingen problemer med at kvantespringe fra hardcore til Seattle-scenen.

Alt i alt var det dog utrolig svært at leve sig ind i koncerten sammen med så få andre publikummer, og endnu værre: Når hovedsalen er gabende tom, så bliver akustikken også så meget desto værre, hvorfor en del af sangene forsvandt i ufrivillig rumklang blandt den beskedne publikumsmasse.

Den sidste sang i blot omtrent 50 minutter lange koncert (som virkede forkortet, måske på grund af det ringe fremmøde) var den nærmest poppede 'Elizabeth', der lød som noget, Soundgarden kunne have lagt navn til på en af deres tidlige plader. Men Die Kreuzens første koncert på Roadburn var altså en temmelig uforløst affære, hvilket der kun delvist blev rådet bod på dagen efter.

Mere hardcore

Die Kreuzen spillede nemlig også koncert til Roadburns "Afterburner", og den var placeret på scenen i Green Room, der har en noget mere passende størrelse set i forhold til koncerten på hovedscenen. Men der var nu stadig rigeligt med plads at tage af, og også denne gang lod stemningen blandt publikum en del tilbage at ønske; det lykkedes simpelthen aldrig for kvartetten for alvor at få folk revet med. Til gengæld urpremierede de en endnu ikke udgivet sang, der hed 'Continuous Stars'. Men det var egentlig ikke så svært at forstå, at de fire aldrig fik indspillet den i sin tid ...

Heldigvis havde Dan Kubinski havde mere direkte kontakt til publikum fra den mindre scene, og der var sat mere tid af til heftige sager fra de helt tidlige hardcore-dage og mindre fra de senere grunge-dage. Men som helhed viste Die Kreuzen sig at være lidt af en fejlbookning i forhold til Roadburns musiklyttere, der på sjældent nådesløs vis valgte de eksklusive optrædener med Wisconsin-rødderne fra. De to koncerter endte desværre som ret frustrerende fornøjelser.