Sølvstænk i sølvflammen
Populær
Selvom der er kommet lidt grå hår til hos både band og blandt publikum, leverede Dizzy Mizz Lizzy stadig overbevisende i Horsens i Fængslet.
Horsens Statsfængsel og Dizzy Mizz Lizzy har med lidt god vilje delt skæbne. De har begge haft deres respektive storhedstid. Så blev nøglen drejet om og mere moderne faciliteter skulle tages i brug. Så blev begge projekter støvet af og gjort klar til et nyt og andet liv. Denne aften i maj måned 2019 blev de to størrelser så forenet da Dizzy Mizz Lizzy agerede opvarmning for Lenny Kravitz i Fængslet i Horsens.
Horsens Statsfængsel blev lukket, da sidste fange blev flyttet tilbage i 2006 efter omkring 150 års virke. Derefter blev det omdannet til museum og koncertplads, hvor bl.a. Metallica var med til at indvie den store græsplæne uden for fængselsmurene i 2012 og 2014. Dizzy Mizz Lizzy blev dannet i 1988, og efter hele tre optrædener i DM i Rock, hvor de var i finalen alle tre år, vandt de endelig i 1993 og fik det store gennembrud med debutpladen ‘Dizzy Mizz Lizzy’ i1994. De blev det helt store halvfemserfænomen og opnåede kæmpe popularitet. Efter ‘Rotator’ fra 1996 turnerede de stadig et par år, hvorefter stikket blev trukket i 1998, og forsanger Tim Christensen begyndte en succesfuld solokarriere.
En enkelt koncert blev det til i Vega i 2006, hvor de blev gendannet for en aften for at støtte genopretningen af øvelokalerne The Club, der var brændt ned. Men selvom de svor at dette ville blive deres endegyldigt sidste koncert, så opstod bandet alligevel af asken i 2010. De kom rundt i landet og gav koncerter, som også gav dem blod på tanden med hensyn til at skrive nyt materiale. Det betød bl.a. et besøg på Roskilde Festival det år. I 2014 udgav de så deres tredje plade ‘Forward in Reverse’ og har været aktive siden da.
Her i 2019 barsler de snart med en fjerde plade. Der var i hvert fald smagsprøver på det undervejs i koncerten, hvor det naturligvis var klassikerne, der tiltrak sig opmærksomheden fra publikum. For publikum var et modent et af slagsen. Fængslet i Horsens har ofte været rammer om kæmpestore arrangementer med nogle af verdens største stjerner, deriblandt Rammstein i 2017, og det har også ofte betydet, at publikum har været lidt bøvede, fulde og irriterende. Sådan var det ikke denne aften i maj. Koncerten var inden for murene, og publikum opførte sig næsten så pænt, at man skulle tro, der stod en fængselsvagt over hver skulder. Det modne publikum havde ligesom bandet fået lidt sølvstriber i hår og skæg, og det var tydeligt, at størstedelen havde gået på en uddannelsesinstitution i halvfemserne, da Dizzy Mizz Lizzy bragede frem. Så der var dømt nostalgifeber for fuld udblæsning.
Det kunne også høres, når der var fællessang på ‘Waterline’, ‘Love Is a Loser’s Game’, ‘Rotator’, ‘11:07 PM’, ‘Barbedwired Baby’s Dream’ og naturligvis den afsluttende ‘Silverflame’. Der var knald på fra start til slut, og Tim Christensen var da også godt klar over, at det var disse klassikere, folket ville høre.
Dizzy Mizz Lizzy kan stadig spille, som de også beviste tidligere på måneden i Amager Bio. Tim Christensen er en ferm guitarist på sin klassiske Fender, og rytmesektionen i Søren Friis på trommer og Martin Nielsen på bas spiller også præcist: Gengivelsen af sangene sidder lige i skabet. Tim Christensens stemme er også fuld af saft og kraft, hvorfor man efter 75 minutter ikke rigtig kunne sætte en finger på noget. Der var endda smagsprøver på nyt materiale, der sørme trækker mere i retning af hård rock end rock. Der var tunge rytmer og riffs og det er utvivlsomt noget, der kan få forventningerne op hos de fans af bandet, der hellere ser mere elektrisk guitar i Dizzy Mizz Lizzy end de sjælere, som Tim Christensen jo så dygtigt lavede som soloartist.
Efter en udmærket koncert med de danske koryfæer kunne publikum så vente på endnu en stjerne fra halvfemserne. Lenny Kravitz. Han har været i Danmark mange gange gennem tiden, hvor han har gæstet både Roskilde Festival, Smukfest og Midtfyns dengang den eksisterede. Han startede med hittet ‘Fly Away’ og forstod så at dosere sine hits drypvis under den næsten to timer lange koncert, der til tider kunne blive lidt langtrukken, når soloer og blæseinstrumenter fik lidt for lang tid. The Whos ‘American Woman’, som Kravitz så fint har lavet et cover af, var naturligvis en sang, der kunne få publikum i Horsens til at hoppe, og det gjaldt også det afsluttende store hit ‘Are You Gonna Go My Way’. Men nogen korleder bliver Lenny Kravitz aldrig. Når det gælder om at dirigere publikum til fællessang, kunne den karismatiske amerikaner lære en del af den danske opvarmning.
Derfor blev Lenny Kravitz’ koncert en noget lunken størrelse, og publikum defilerede da også stille og roligt ud i Horsens for at finde bil eller taxi i koncertens anden halvdel. Kravitz havde slet ikke samme tag i publikum som Dizzy Mizz Lizzy, hvorfor danskerne vandt en overlegen hjemmebanesejr i Fængslet. For dem, der skal på Sweden Rock, kan de trygt sætte lidt tid af til Dizzy Mizz Lizzy. De er samtlige minutter værd. Og derudover er de jo et en kopi af i sig selv i halvfemserne med deres Fender-instrumenter, læderjakker og jeans.