Djentlemændenes aften
Populær
Meget - måske rigeligt - af en god ting med Tesseract, Animals as Leaders og Navene K i Pumpehuset.
Lidt overraskende havde Pumpehuset kunnet melde udsolgt til tirsdagens koncert med Tesseract og Animals as Leaders. Djentens storhedstid må siges så småt at være ovre, men alligevel er det et par sværvægtere i genren, og dette var Animals as Leaders første besøg i Danmark. Så det endte med at overraske endnu mere, at koncerten, der vist nåede at være udsolgt i noget tid, blev afholdt på den lille scene. Jeg skal give beslutningstageren ret, og understrege min umiddelbare forventning om, at bandsene nok ikke ville kunne fylde den store sal, men stadig udtrykke ærgrelse over lokalet. Der blev lidt trangt.
Forholdet i mellem scene, publikum og band passede godt nok fint til opvarmningen, Navene K. Producer og forhenværende trommeslager for Animals as Leaders, Navene Koperweis fyrede den af som enmandsband med guitar, trommer og electronicasamples, og vakte da en del be- og forundren i forhold til præstationen. Musikalsk kan det dog nemt minde om en youtubevideo med den mængde backingtracks. Men der var styr på instrumenterne, og såmænd også lyden, men det er hellere ikke umuligt, når det kun er et ad gangen og musikken overvejende bestod af den dundrende electronica. Derudover skal jeg indrømme, at jeg for det første foretrækker det organiske ved et sammenspillet band, og dernæst et lydbillede, der ikke er så tætpakket som Navene Ks, med lyd på hvert eneste taktslag. Sammen med hektiske lys endte koncerten bestemt med at være en oplevelse - men af den gimmickede slags.
Lige ved og næsten
Badet i hvidt lys og med et hårdt slag på bastrommen begyndte Tesseract sin kendetegnende kombi af djent og skønsang. Bandet har haft sine udskiftninger ved mikrofonen, hvilket nu har ført til Daniel Tompkins retur til Tesseract. Jeg skal med det samme indrømme, at jeg ikke er synderligt bekendt med Tesseract, hverken live eller deres to fuldlængdealbums, så en diskussion om hvilken sanger de er bedst tjent med kommer ikke med i denne anmeldelse. I kan passende fortsætte i kommentarfeltet.
Tompkins lod i al fald selv til at være lykkelig over at være tilbage, og holdt sig ikke fra at takke publikum for at være troppet op. Samt gøre reklame for den nye pladekontrakt, og tre kommende albums. Applausen var også derefter, og velfortjent, da han synger godt nok til at selv en growlfanatikere, kan nikke anerkendende. Growl var der dog intet af, bortset fra bassist Amos Williams’ enkelte islæt, og overraskende var der en del passager, hvor Tompkins røg over i falset, frem for at synge med fuld kraft. Heldigvis var publikum begejstrede nok til at overtage til tider, og samlet får man som Tesseract-novice et positivt indtryk af Tompkins på vokal.
Jeg vil dog lige knytte en kommentar til forholdet i mellem Tesseract t-shirts og volumen af folks snakken under de stille passager. Der var meget af begge dele, hvis jeg skal sige det lige ud. Nogen småkonverseren kan man ikke undgå, men det var påfaldende til tider, og nok ikke kun for mig der stod dårligt placeret bagerst i lokalet. Derudover betød konstellationen af søjler og den lave scene at det også var en anelse svært at se bandet. Tesseracts stil og stemning fik måske ikke plads til at udfolde sig i lokalet, på trods af at deres indsats ikke lå efter.
Den lukkede klub havde åbent
Animals as Leaders hører ikke til de bands, der virkelig rækker ud efter publikum, og af den grund endte den lille scene samlet med at være den mest passende. Med en abnorm mængde strenge spinder Animals as Leaders et fascinerende, og måske en anelse lukket univers af progressiv metal, der presser grænsen for hvad menneskets ti fingre kan.
Og dog startede koncerten med at bevise det modsatte, idet Javier Reyes havde længerevarende problemer med sin guitar. Man kunne sarkastisk spørge, om han havde fejlkalkuleret hvor lang tid det tager at stemme en ottestrenget guitar, men problemet lod til at være større, og trak tåkrummende langt ind i sættet. Det gik heldigvis over, og vi fik leveret en fed koncert på trods af det hele, hvor frontfigur Tosin Abasi også fik brugt stemmebåndene. Bevares, kun til samtale, på trods af hans joke om at synge en sang - på hollandsk. Der også var sjov, da han fortalte den. Jokes og kommentarer endte der egentlig med at være en del af, måske efter at opstartsproblemerne var glemt, og koncerten endte med at skabe en langt federe stemning end forventet.
Den afkræftede også mine fordomme om at den kun ville tilfredsstille guitarnørderne. Selvom Abasi spøgende mente at alle i lokalet nok havde en 7-strenget guitar og trommesæt derhjemme, så endte Animals as Leaders ikke med at være så indadvendt og sværttilgængeligt som frygtet. Tværtimod så blev teknikblæret forsmået ved det manglende frontlys, der ødelagde publikums mulighed for at se bandets præstation, og især Abasis vilde guitarer.
Der er alligevel svært at betegne koncerten som den perfekte liveoplevelse på trods af Animals as Leaders’ præstation. Måske det positive indtryk mest lå i de manglende forventninger til andet, end at de ville lyde som på albummet. De indledende problemer påvirkede dog koncerten meget, mens Tesseract hellere ikke gav noget revolutionerende indtryk.
Samlet set bliver en aften med hele tre så teknisk progressive bands også hurtigt en lang aften. Det var der også taget højde for, da alle set var forholdsvis korte. Alligevel står jeg forstående overfor at man måske var øm i øregangene bagefter. Djent er godt, men man kan også få nok.