Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Doomriders red en arbejdssejr hjem

Populær
Updated
Doomriders red en arbejdssejr hjem
Doomriders red en arbejdssejr hjem
Doomriders red en arbejdssejr hjem
Doomriders red en arbejdssejr hjem
Doomriders red en arbejdssejr hjem
Doomriders red en arbejdssejr hjem
Doomriders red en arbejdssejr hjem
Doomriders red en arbejdssejr hjem

Doomriders vendte tilbage til Beta med en solid koncert, som desværre var præget af søvnig midtuge-stemning.

Spillested
Dato
19-11-2014
Genre
Karakter
3

To år siden bandets sidste besøg, hvor Doomriders gæstede et Copenhell-ramt København med et deraf følgende halvtomt Beta, vendte bandet i onsdags stærkt tilbage. Denne gang var byen kun ramt af november, så der var stort set fuldt hus på det lille og intime spillested med den næsten altid gode lyd og plads til kun 150 publikummer i salen. 

Stramme soniske godbidder

Anført af Converge-bassisten Nate Newton gav det stramt spillende og virkeligt vellydende band smagsprøver fra alle tre plader med hovedvægt på sidste års 'Grand Blood'. 'Grand Blood' er deres indtil videre mest udfordrende og varierede plade, og den som kunne minde mest om Newtons udskejelser i kongerne af kaos, Converge.  Live var det dog numrene fra den glimrende og mere melodisk funderede 'Darkness Come Alive' (2009), der fungerede absolut bedst. Herfra var den melodiske 'Heavy Lies The Crown', den beskidt punkede 'Bear Witness' og den slæbende tunge 'Jealous God' soniske godbidder, som gik rent ind. 

Talrigt, men sløvt publikum

Ingen tvivl om at det er den lille mexikaner med det dybe brøl, der er bandets frontmand. Resten af orkesteret passede mest bare deres arbejde og gjorde ikke det store væsen af sig, mens Newton med skiftende held forsøgte at fyre op under det talrige, men noget sløve publikum. Vi skulle forholdsvis langt ind i koncerten, før publikum begyndte at tø op, og der blev sat gang i aktiviteterne foran scenen.

Hvis Tom Araya en dag bliver forkølet og ikke kan spille, ville Newton i øvrigt være en fremragende erstatning – han har looket, og hans kraftfulde brøl minder til forveksling om Slayer-forsangerens, når han er i topform.

Aftenen blev indledt af Doomriders' gode venner i Coliseum, som dog slet, slet ikke ramte dagen. Der var ikke bund i hverken frontmand Ryan Pattersons slidte vokal eller guitar, og det er desværre sigende for deres optræden, at store dele af publikum var forsvundet fra salen mod slutningen af sættet.