Elektrisk thrash-henrettelse
Populær
Overkill gav 90 minutters thrash i særklasse, der blev spillet med en voldsom udladning af energi, og som gik lige i metal-hjertet.
2. Rotten to the Core
3. Wrecking Crew
4. Bring Me the Night
5. Electric Rattlesnake
6. Infectious
7. Ironbound
8. Hello From the Gutter
9. Save Yourself
10. Old School
11. Thunderhead
12. Who Tends the Fire
13. In Union We Stand
14. Elimination
15. Coma
16. Fuck You
Over 16 millioner albummer har thrasherne fra den amerikanske østkyst i Overkill ifølge Wikipedia angiveligt solgt gennem karrieren, der fortsætter på sit fjerde årti. Og at bandet stadig er still going strong, som man siger, beviste de bestemt lørdag aften i et velbesøgt Amager Bio.
Med sidste års ’The Electric Age’ fulgte Overkill op på både succesen og niveauet med forgængeren ’Ironbound’, to ekstraordinære i streg, som den femstjernede dom lød her sidste år. Og netop den potente pondus, som Overkill leverer på de to svedige udgivelser, kom også helt ud over scenekanten under denne aften, hvor de midaldrende mænd nærmest eksploderede på scenen i en voldsom adrenalin-rus.
’The Electric Age’s ’Come and Get It’ åbnede showet, og frontmand Bobby ”Blitz”' hyper-energiske opførsel smittede straks af på publikum, der seriøst fik svinget garnet og moshet ind i hinanden.
Svedig setliste
’Rotten to the Core’ fra 1985-debuten ’Feel the Fire’ fulgte efter, og den vekslen mellem nyt og gammelt materiale udgjorde sætlistens numre på glimrende vis.
Specielt ’Horrorscopes’ tunge ’Infectious’ føltes som en thrash-næve lige i fjæset, der understregede hvorfor Overkill er et af verdens bedst sælgende thrash-bands. Sådan fortsatte bandet i overlegen stil hele koncerten gennem, og man skal sgu være en tør kiks for ikke at rocke med på både de nye numre som ’Ironbound’ eller den overraskende og lange ’Who Tends the Fire’ fra klassikeren ’The Years of Decay’.
Straffede instrumenterne
Bobby "Blitz"' stemme fejler bestemt intet efter 30 år, og de ”nye” medlemmer, guitaristerne Derek Tailor og Dave Linsk samt trommeslageren Ron Lipnicki, spiller kort sagt forrygende godt.
Og det beviste de unægtelig på en eksplosiv version af ’Elimination’, hvor trommerne blev gennemtæsket, og Dave Links lirede sangens blærede soli af med fuld fart hen over guitarens gribebræt.
Måske Overkills største klassiker, der lukkede koncerten, inden de to ekstranumre ’Coma’ og cover-sangen ’Fuck You’, satte endeligt punktum for en musikalsk henrettelse af publikummet.
Og hvis ikke musikken gjorde det af sig selv denne aften, så gjorde lydniveauet det – for satan, hvor var det højt!
Sådan som det lige præcis skal være!