En broget flok og blandet oplevelse

En broget flok og blandet oplevelse

Agrimonia, Halshug og Molok repræsenterer vidt forskellige genrer, der i torsdags fungerede i vidt forskellig grad.

Spillested
Dato
05-02-2015
Karakter
3

Moloks eneste tilstedeværelse online er en Myspace-profil, der nægter at afspille de tre sange, man kunne have fået som smagsprøve på aftenens show. Den kunne også have afsløret det misvisende i at kalde bandet black metal og afværget noget af min skuffelse, da bandet som de første torsdag aften startede koncerten. Det eneste black-præg var vokalen, der desværre også var det eneste, der holdt, i det rod af melodier, postmetal og de værste trommer, jeg længe har hørt, som Molok lagde for dagen. Kun det, at bandet har lavet en Myspace-profil, afholder mig fra at tro, at de lige er startet. Egentlig er mit forsøg på at definere genren lidt håbløst, for en del at tiden lød det, som om hvert medlem spillede sin egen sang med skift mellem tunge og melodiøse riffs, screamvokal og de samme tre rytmer på trommer. Et sted midtvejd slog de over i noget tungt og sludget, der fungerede langt bedre, men de 20 sekunder af koncerten var også det eneste ved koncerten, jeg kunne værdsætte. Måske der var noget, jeg ikke forstod?

Andet band på scenen løftede lige forventningerne og niveauet. Dette var første gang, jeg så Halshug live, og jeg må sige, at jeg forstår, hvorfor de er booket til Copenhell. De karakteristiske trommer, den sirenelydende guitar og de konsekvent råbende tekster gør Halshug til et pragteksemplar af dansk d-beat. Den rå stil med hvert nummer lige efter hinanden kan sagtens komme til at fungere ligeså godt på en større scene. Det forholdsvis lille lokale, som Dødsmaskinen jo er, tog noget af den rungende rumklang og gav en fyldigere, mere pakket lyd i forhold til optagelserne, men det fungerede egentlig godt. Dog måtte vokalen gerne få en anelse mere plads i lydbilledet. Måske vi på et tidspunkt under koncerten blev meddelt, at der kom en ny sang, eller at de ændrede på sættet; det forstod jeg ikke på brølet. Uanset hvad, så fungerede Halshug virkelig godt.

Rod i detaljerne

Agrimonia består af medlemmer fra At The Gates, Skitsystem og Martyrdöd og bliver med Christina (bandet insisterer på kun at kalde sig ved deres fornavne) i front til den skønneste kombination af crust og melodisk doom. Med den opskrift af etablerede musikere og kvalitetsmusik skulle man tro, de tiltrak sig mere opmærksomhed, end de gør, men heldigvis bliver det alligevel til regelmæssige koncerter i Ungdomshuset.

Helt mange var vi altså ikke i Dødsmaskinen torsdag aften, da Agrimonia trådte på scenen, og stemningen nåede ikke helt de højder, man som fan kunne håbe på. Bandet gjorde dog sit og lagde godt ud med de to første numre fra de seneste album, mens der kom ros og tak fra scenen for at få lov at spille. Bandet lød og spillede også godt, selvom der var et par ting, der kunne have fungeret bedre. Både ‘Talion’ og ‘Hunted’ havde samples i stedet for livekeyboards, afspillet på en computer, der måske lige krævede lidt megen opmærksomhed at få sat i gang, da den blev styret af bandet fra scenen. Og desværre var vokalen også her for lav, og der blev gestikuleret en del for at få den rigtige lyd på scenen. Efter første nummer bad Pontus, guitaristen, om lidt ændring i monitoren, og hans udtale af ordet complete blev efterabet i publikum, mens et par andre kommentarer fra publikum gav en lidt spøjs stemning. Af de måske 50 mennesker til koncerten var der kun en, der vovede sig helt op foran med armene i vejret.

Dermed blev det ikke nogen sønderrivende fantastisk oplevelse, især sammenlignet med forventningerne, på trods af, at Agrimonia – og bestemt også Halshug – leverede en velspillet og veludført koncert. Den lunkne opvarmning og lidt flade stemning trak dog ned. Selvom Ungdomshuset blev kaldt ‘home away from home’, så måtte Agrimonia gerne få plads på en lidt større scene næste gang – med et større publikum og helt styr på detaljerne.