Erfaring er ikke altid noget lort

Populær
Erfaring er ikke altid noget lort

Lad det være sagt med det samme, så der er lagt op til kamp: Toto spillede sgu en god koncert, da de gæstede Danmark med en enkelt optræden i Aarhus den 15. februar 2016.

Kunstner
Dato
15-02-2016
Genre
Trackliste
1. Running Out of Time
2. I'll Supply the Love
3. Burn
4. Stranger in Town
5. I Won't Hold You Back
6. Hold the Line
7. Georgy Porgy
8. Afraid of Love
9. Bend
10. Pamela
11. David Paich Piano Solo
12. Great Expectations
13. Without Your Love
14. Bridge of Sighs
(Robin Trower cover)
15. Lukather Solo
16. Holy War
17. The Road Goes On
18. Orphan
19. Rosanna
Encore:
20. On the Run / Goodbye Elenore
21. Africa



Koncertarrangør
Karakter
4

Der er er mange fremragende argumenter for, at Toto ikke har relevans for Devilutions primære læsermålgruppe. Argumenterne har bare ingen vægt, når redaktionschefen beordrer en af de hårdt arbejdende skribenter på endnu en opgave i felten. I den aktuelle situation befandt felten sig i Aarhus midtpunkt. Blandt Devilutions mangfoldige skribenter er der alene to med ressort i provinsen, og undertegnede er den eneste heraf, der svagt erindrer og til dels anerkender eksistensen af Toto. Så valget var naturligvis let. Det kan dårligt betegnes som et liv!

Tilbageblik

Hvis vi skal rulle lidt historiefortælling frem, kan undertegnede (desværre) huske helt tilbage til år 1978, hvor Toto udgav debutalbummet, der spøjst nok hed ’Toto’. Alle – som i ALLE, herunder de klonede keglehoveder i Danmarks Radio – var enige om, at her var der tale om guds gave til rockmusikken. En række fremragende studiemusikere, der havde påtaget sig den vigtige, men ubarmhjertige opgave at vise, hvordan rockmusik i virkeligheden skulle komponeres, indspilles, spilles og leveres til den umættelige kreds af kvalitetsbevidste rockfans. Første bidrag til verdens rock-frelse var ørehængeren ’Hold the Line’, der med den bankende klaverunderlægning og den effektive guitarlead i den grad lagde fundamentet til en US-rockradio-megahitter. Det fik selvsagt denne anmelder til som ganske ung knægt at droppe forbi den lokale vinylsnedker (for album blev såmænd også udgivet på vinyl i hine dage) for at lytte til resten af Totos debutalbum (for det kunne man den gang – lidt på samme måde, som man kan smage på osten i en velassorteret ostebutik). I den lokale Fona, hvor man havde hyldemeter på hyldemeter med vinylplader, og hvor det årlige pladeudsalg var et sådant tilløbsstykke, at der var kø på gaden ved åbningstid, kunne man lytte til plader ved at holde et højtalerrør mod henholdsvis venstre og højre øre. Ville man springe lidt rundt i sangene, måtte man pænt spørge de nydelige ekspeditricer om at flytte pick-upen lidt frem eller tilbage eller eventuelt vende skiven.

Det var i forbindelse med denne lyttesession, at det blev åbenbaret, at der da vist ikke var så meget andet end ’Hold the Line’ at komme efter hos Toto. Denne overbevisning har undertegnede så levet godt med i snart 40 år. Det var derfor også en ganske stor udfordring at skulle til min første Toto-koncert ever. På det nærmeste blank på Totos sange krævede det en ikke ubetydelig forberedelse for at finde hoved og hale i sættet. Men så var der også gjort klart til arbejdet i felten.

Koncerten

Toto har her i 2016 14 album at spille sange fra. Og man må indrømme, at bandet kommer vidt omkring på den nuværende turne. Første sang i Aarhus, ’Running Out of Time’, er hentet fra bandets seneste album, den ikke helt ringe 'XIV' fra 2015, men allerede på anden sang ’I’ll Supply the Love’ dykkede Toto helt tilbage til debutalbummet fra 1978. I Aarhus fik stort set alle Totos album en eller flere sange spillet. Fokus var særligt på det seneste album, hvorfra der blev spillet seks sange (heraf en, der alene er på den japanske udgave), hvilket jo i den grad signalerer, at bandet tror på det nyere materiale og nægter bare at fyre alle hittene af.

Men der var naturligvis fundet plads til en række sange fra ’Toto IV’ fra 1982, der med mere end tre millioner solgte album og tre top 10-singler i USA samt seks grammyer står som Totos helt store gennembrud. Samtlige tre top 10-singler, ’I Wont’t Hold You Back’, ’Rosanna’ og ’Africa’, blev naturligvis spillet til publikums udelte begejstring.

De fire medlemmer af Toto, der er tilbage fra storhedstiden – de tre medstiftere David Paich (klaver, øvrige keyboards og vokal), Steve Lukather (guitar og voka) og Steve Porcaro (keyboards og sang) samt forsangeren Joseph Williams, der kom til i perioden 1986 til 1989 og igen fra 2010 – udviser et ganske overbevisende musikalsk overskud på scenen. Ud over Williams har de øvrige tre alle en eller flere sange, hvor de står for leadvokalen.

Samtidig er der også givet plads til instrumental udfoldelse, hvor David Paich fik kastet sig ud i en klaversolo, og hvor Steve Lukather fik indarbejdet en længere guitarsolo i coverversionen af Robin Trower-sangen ’Bridge of Sighs’. Igen fortjener det respekt, at de gamle nisser ikke lægger al kunstnerisk musikalsk udfoldelse på hylden for i stedet at "nøjes" med at underholde den ”brede del” af publikum, men at der også skal være noget for feinschmeckerne.

Det nye materiale holder

De nye sange skal også nævnes for, der er faktiske nogle overraskende habile imellem, hvoraf i hvert fald valget af ’Great Expectation’ var en overraskelse. Sangen er langt mere prog end pop og minder en smule om noget, som Yes kunne have kreeret. Fin sang. Det kan måske virke som en umulighed, at en sådan prog-sag og for den sags skyld også Lukathers version af ovennævnte ’Bridge of Sighs’ kan fungere side om side med popsange som ’Pamela’, ’Rosanna’ og ’Africa’. Men det det virkede faktisk ret godt. Endelig skal også nævnes den nye ’Orphan’, der i den grad fungerede fint live, hvor den med de to korsangere Jenny Douglas og Mabvuto Carpenter helt fremme på scenekanten flankerende Joseph Williams fik salen til at svinge.

Ud over kernebesætningen i Toto og de to nævnte korsangere er bandet på turneen forstærket med bassisten Leland Sklar, trommeslager Shannon Forrest samt Lenny Castro på percussion.

Når man ser på flere af medlemmerne i Toto, tror man mere, at der er tale om bedstefædre, der er på vej på fisketur, end om musikere i et rockband. Men man må alligevel indrømme, at de spiller og synger overmåde godt, og hvis de hellere ville på fisketur end optræde for folk, så skjulte de det godt nok overbevisende i Aarhus.
De er nogle garvede og erfarne rotter i Toto – og måske er erfaring ikke altid noget lort i rockmusik. Trods alt.